Kommissorium

• Læs kommissoriet for udvalget (pdf)

Indledning

Regeringen har sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået forlig om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Centralt i forligsaftalen er, at de studerende fremover skal have mulighed for at vælge mellem flere forskellige veje til en kandidatgrad. Udviklingen af de nye uddannelsesveje skal ske samtidig med, at kvaliteten på kandidatuddannelserne løftes, og der udvikles nye fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder, så flere kan uddanne sig i løbet af arbejdslivet. Med reformen skal der også være blik for, at universiteterne spiller en vigtig rolle i samfundet, både i forhold til at sikre dannelse, forskning og viden på højeste niveau, der overleveres fra generation til generation og i forhold til at sikre, at samfundet har den højt kvalificerede arbejdskraft, der er behov for.

Det er vigtigt for forligspartierne, at den konkrete udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af dem, der er tættest på uddannelserne. Inddragelse og medejerskab fra særligt universiteter og studerende er afgørende for, at reformen bliver en succes.

På samme måde er tæt involvering af andre relevante aktører vigtig for at understøtte, at de nye kandidatuddannelser får en stærk kobling til arbejdsmarkedet. På den baggrund er forligskredsen enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der får til opgave at udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.

Udvalget sammensættes med repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. I sammenhæng med udvalget etableres et udvalg for de kunstneriske uddannelser, hvori disse institutioner er repræsenteret. I tilknytning til kandidatudvalget nedsættes endvidere et referencepanel, hvor repræsentanter fra det private erhvervsliv, de offentlige arbejdsgivere, faglige organisationer samt professionshøjskoler og erhvervsakademier kan bidrage med input til kandidatudvalgets arbejde.

Kandidatudvalgets opgave

Kandidatudvalgets opgaver falder inden for seks spor:

1. Nyt kandidatlandskab.
2. Kvalitetsløft af kandidatuddannelserne.
3. Administration og undervisningstilrettelæggelse.
4. Videreuddannelse og livslang læring.
5. Mulighed for forskerspor for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS.
6. Sektordimensionering.

1. Nyt kandidatlandskab, herunder en ny fleksibel erhvervskandidatordning
og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb

Forligspartierne er enige om, at der, ud over kandidatuddannelser på 120-180 ECTS, fremover skal udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 75 ECTS samt nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser (75 til 120 ECTS). Ambitionen er, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på nye erhvervskandidatuddannelser.

Partierne er enige om en trinvis indfasning, hvor den politiske ambition er, at der:

• I 2028 skal optages 10 pct. på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.
• I 2030 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.
• I 2032 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

I det nye kandidatlandskab vil der således fra hhv. 2028, 2030 og 2032 og frem kunne optages studerende på en ordinær kandidatuddannelse på 2 studieår eller mere på maksimalt 80 pct. (2028), 75 pct. (2030) og 70 pct. (2032) af uddannelsespladserne. Forligspartierne er desuden enige om at drøfte en samlet erfaringsopsamling i forhold til det nye kandidatlandskab forud for anden og tredje del af den trinvise implementering i 2030 og 2032. Kandidatudvalget skal i sin afrapportering tage højde for den trinvise implementering. Udvalget forventes således i sin samlede omlægningsplan at forholde sig til, hvordan den trinvise implementering i praksis kan ske, herunder i relation til hovedområder, uddannelsesområder og institutioner.

Kandidatudvalget skal på den baggrund udforme det nye kandidatlandskab, herunder forholde sig til på hvilke uddannelsesområder, der skal udvikles og udbydes uddannelser som henholdsvis:

• Kandidatuddannelser på 75 ECTS.
• Fleksible erhvervskandidatuddannelser.
• Kandidatuddannelser på 2 studieår eller mere (120-180 ECTS).

Kandidatudvalget skal – med input fra kandidatpartnerskabet – desuden komme med oplæg til en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb som alternativ til – eller som en fleksibel variant af – den nye fleksible erhvervskandidatuddannelse.

Kandidatudvalget skal præsentere en samlet plan for bachelor- og kandidatuddannelserne på tværs af universiteterne. Planen forventes at indeholde et samlet sektorperspektiv samt overordnede institutionsplaner under hensyntagen til de studerendes retskrav og det forhold, at de studerendes søgemønstre i det kommende kandidatlandskab endnu ikke er kendte.

Kandidatpartnerskabet skal bidrage til at identificere inden for hvilke faglige og geografiske områder, der er størst behov for flere engelsksprogede uddannelsespladser. Dette bør ske i tæt dialog med erhvervslivet, så det sikres, at oprettelsen af engelsksprogede studiepladser sker inden for områder med høj efterspørgsel, og hvor der er gode muligheder for at fastholde internationale studerende i arbejde efterfølgende i lokalområdet såvel som nationalt.

Kandidatudvalget kan desuden komme med input til inden for hvilke områder, der skal være flere engelsksprogede ordinære studiepladser. Flere internationale universitetsstuderende skal desuden bidrage til at understøtte et bredt udbud af uddannelser i hele landet, herunder ikke mindst uden for de største byer, hvilket i høj grad også skal komme det lokale erhvervsliv til gode.

Uddybende om kandidatudvalgets oplæg til et nyt kandidatlandskab

Kandidatudvalget forventes i sit arbejde at tage højde for, at de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS, de nye erhvervskandidatuddannelser og de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb skal udbydes på de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt.

Udvalget skal ligeledes tage højde for, at der på områder med behov for højt specialiseret arbejdskraft fortsat udbydes kandidatuddannelser på 2 studieår eller mere. Det kan være fagområder, der i høj grad uddanner til jobfunktioner, hvor de studerende skal arbejde i højt specialiserede job eller forske. Kandidatudvalget skal ligeledes tage højde for, at nogle uddannelser skal leve op til specifikke faglige forudsætninger for, at dimittenderne kan udøve specifikke erhverv – eksempelvis autorisationsuddannelser og uddannelser, der er en forudsætning for at kunne varetage bestemte lovregulerede erhverv.

Udvalgets arbejde forventes at indebære, at alle hovedområder omfattes af omlægning til enten kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidater eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb, dog i et varierende omfang. Konkret lægges der op til, at kandidatudvalget tager udgangspunkt i, at der skal omlægges ca. 35 pct. af pladserne på humaniora, ca. 40 pct. på samfundsvidenskab, ca. 30 pct. på naturvidenskab, ca. 10 pct. på sundhedsvidenskab og ca. 15 pct. på teknik. Forligspartierne lægger dog samtidig op til, at kandidatudvalget på baggrund af en konkret faglig vurdering kan komme med anbefalinger til en omlægning inden for hovedområderne, der afviger fra det skitserede udgangspunkt, forudsat at dette er foreneligt med de overordnede politiske ambitioner og den samlede omlægningsprocent på 30 pct.

De skitserede omlægningsprocenter tager udgangspunkt i forskellige hensyn. Der er bl.a. forskel på, hvor stort potentialet er for kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidater og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb samt, hvor stor en andel af uddannelsespladserne, der forventes undtaget fra omlægning inden for det enkelte hovedområde.

Inden for humaniora og samfundsvidenskab vurderes potentiale for både kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidater og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Det er ligeledes på disse områder, at den mindste andel opnår en autorisationsgivende uddannelse eller efterfølgende tager en ph.d.-uddannelse.

Inden for naturvidenskab vurderes særligt potentiale for at omlægge pladser til erhvervskandidatuddannelser og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb, men også kandidatuddannelser på 75 ECTS inden for uddannelser med potentiale for en større arbejdsmarkedskobling.

Inden for teknik vurderes der – bl.a. henset til, at civilingeniør udgør ca. 90 pct. af uddannelsespladserne samt, at der i forvejen findes velfungerende kortere uddannelsesforløb i form af diplomingeniøruddannelsen – først og fremmest at være et stort potentiale for erhvervskandidater og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Forligspartierne lægger på den baggrund afgørende vægt på, at omlægningen inden for ingeniørområdet sker til erhvervskandidater og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb, idet det ikke er hensigten, at der skal oprettes en ny 75 ECTS-kandidat på ingeniørområdet.

Inden for sundhedsvidenskab er der en høj andel autorisationsgivende uddannelser samt uddannelser, hvor de studerende efterfølgende typisk går forskervejen. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at bevare en høj andel uddannelsespladser på 2 studieår eller mere (120-180 ECTS).

Udvalget skal specifikt forholde sig til hvilke særlige hensyn, der skal gøres gældende for de uddannelser, som uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser samt, hvordan disse uddannelser fremover kan tilrettelægges på en mere fleksibel  måde. Udvalget kan i den sammenhæng belyse fordele og ulemper ved helt eller delvist at undtage uddannelser, der uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser (eller en andel af uddannelsespladserne på de uddannelser svarende det antal, der bliver lærere på de gymnasiale uddannelser), ligesom udvalget kan belyse modeller for nye veje til at blive gymnasielærer, som ikke forudsætter en kandidatuddannelse på 2 studieår.

Udvalget forventes derudover at forholde sig til sammenhængen til eksisterende uddannelser på professionsbachelorniveau. Der findes eksempelvis allerede forskellige uddannelseslængder for ingeniørområdet, ligesom der kan være andre professionsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser med en mængde fællestræk. Udvalget forventes at tage udgangspunkt i, at der fortsat skal være adgang til relevante kandidatuddannelser for professionsbachelorer.

I sit oplæg skal udvalget herudover særligt overveje hensynet til eksempelvis små fagområder og de tilknyttede forskningsmiljøer. Samtidig forventes udvalget at tage hensyn til, at der fremover er en fornuftig arbejdsdeling mellem universiteternes udbud af forskellige kandidatuddannelser på tværs af landet, herunder at de enkelte universiteters faglige styrkepositioner understøttes, at der sikres en høj faglig kvalitet på alle uddannelser samt, at der fortsat er gode muligheder for at tage en kandidatuddannelse i alle dele af Danmark, herunder uden for de største byer.

Kandidatudvalget skal desuden vurdere, hvordan det bedst sikres, at det nye kandidatlandskab bliver gennemskueligt og ikke skaber en uhensigtsmæssig konkurrence blandt de studerende om optagelse til kandidatuddannelserne.

Kandidatudvalget skal derfor basere sit oplæg på, at omlægningen af kandidatuddannelser i udgangspunktet skal ske, så hele uddannelser samt beslægtede uddannelser omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS. Det kan gøre kandidatlandskabet mere gennemskueligt og reducere presset for de studerende, da alle inden for samme område får adgang til den samme kandidatuddannelse. Det må desuden forventes at være mindre administrativt tungt for universiteterne.

Kandidatudvalget skal samtidig vurdere, om en række store uddannelser/uddannelsesområder med fordel kan omlægges til både kandidatuddannelser på 75 ECTS og 120 ECTS, hvis der kan sandsynliggøres en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet herpå. Det kan eksempelvis være uddannelser, der i dag uddanner til et relativt bredt arbejdsmarked, hvor to parallelle uddannelser giver mulighed for en tydeligere toning/fagretning.

Kandidatudvalget forventes i denne sammenhæng at gøre sig overvejelser om de studerendes retskrav, og hvordan optagelsen i en sådan model kan ske, så der ikke opstår en uhensigtsmæssig konkurrence mellem de studerende. Kandidatudvalget forventes i tilknytning hertil at overveje, om de studerendes valg af samlet uddannelsesretning i en sådan model med fordel kan ske allerede ved søgningen til bacheloruddannelsen – eksempelvis ved, at to uddannelser med forskellig specialiseringsprofil/længde har hvert sit sammenhængende uddannelsesspor (både BA og KA), forskellig kandidattitel og særskilt optagelse i den koordinerede tilmelding.

Uddybende om ny fleksibel erhvervskandidatordning og erhvervsrettede
kandidatuddannelser med virksomhedsforløb

Forligspartierne har et ambitiøst mål om, at langt flere studerende end i dag
skal tage en erhvervskandidatuddannelse.

Mens den konkrete dialog med erhvervsliv og offentlige arbejdsgivere om udbredelsen af en fleksibel erhvervskandidatordning forankres i et særskilt kandidatpartnerskab, ønsker partierne, at kandidatudvalget udformer en model for på hvilke områder, der er potentiale for at oprette nye erhvervskandidatuddannelser.

Partierne ønsker ligeledes, at kandidatudvalget kommer med oplæg til på hvilke universiteter og uddannelsesområder erhvervskandidatuddannelserne skal oprettes. I arbejdet forventes udvalget at inddrage perspektiver fra kandidatpartnerskabet.

Kandidatudvalget forventes desuden at gøre sig overvejelser om, hvordan
undervisningen på erhvervskandidatuddannelserne fremover kan tilrettelægges, så den passer til de studerendes hverdag og virksomhedernes behov. Det kan eksempelvis være ved digitalt tilrettelagt undervisning, undervisning uden for almindelig arbejdstid og lignende.

Kandidatudvalget skal i tæt dialog med arbejdstagerne gøre sig overvejelser om, hvordan erhvervskandidatordningen kan udformes, så den tilrettelægges med en passende arbejdsbelastning for de studerende, og det sikres, at der er tale om relevant akademisk arbejde, som kommer både den studerende og arbejdsgivere til gavn. Det skal også sikres, at studerende har mulighed for at fuldføre en uddannelse, selvom de eksempelvis mister deres arbejde.

Endelig ønsker partierne, at kandidatudvalget præsenterer et oplæg til en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb, der skal fungere som et alternativ til – eller en variant af – erhvervskandidatuddannelserne. Oplægget skal tage hensyn til, at denne nye type uddannelse skal kunne fungere både i privat og offentligt regi. Oplægget skal desuden holde sig inden for de økonomiske rammer fastsat med Aftale om rammerne for
Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Høj grad af viden for studerende, der starter på en bachelor 2025-2027

Kandidatudvalget skal arbejde efter, at de første studerende, der starter på
en bachelor i perioden 2025-2027, kan få en høj grad af viden om indholdet
af de nye kandidatuddannelser.

Universiteterne skal i forlængelse af kandidatudvalgets arbejde gøre sig overvejelser om nedenstående med henblik på, at de studerende, der starter på en bacheloruddannelse i 2025-2027, kan få viden om:

• Hvilke kandidatuddannelser, der skal udbydes på hvilke universiteter.
• Hvad der skal være kendetegnende for de forskellige typer af kandidatuddannelser.
• Hvilken kandidatuddannelse de enkelte bacheloruddannelser skal
  give retskrav til.
• Hvordan der i det samlede uddannelsesforløb (bachelor + kandidatuddannelse) er mulighed for udlandsophold, projektorienterede forløb mv.
• På hvilke områder, der særligt er behov for at udbyde erhvervskandidater på 75 ECTS til 120 ECTS og/eller erhvervsrettede kandidater med virksomhedsforløb.

Idet det må forventes, at kandidatudvalgets arbejde kan indebære, at der kan være behov for mere generelle tilpasninger af dele af bacheloruddannelserne på universiteterne, lægger forligspartierne vægt på, at kandidatudvalget tilrettelægger sit arbejde sådan, at man tidligt i udvalgsarbejdet kan komme med en delafrapportering om, hvilke uddannelsesområder, der forventes omlagt. Det skal give universiteterne mulighed for så tidligt som muligt at igangsætte arbejdet med evt. tilretning af de tilknyttede bacheloruddannelser (herunder udarbejde nye studieordninger mv.) – parallelt med, at kandidatudvalget færdiggør sit arbejde.

2. Kvalitetsløft af kandidatuddannelserne

Kandidatudvalget skal i tillæg til ovenstående forholde sig særskilt til spørgsmålet om, hvordan et nyt kandidatuddannelseslandskab understøtter, at kvaliteten løftes på kandidatuddannelserne og de studerendes trivsel øges, herunder bl.a. ved at se på antallet af udbudte undervisningstimer, mere hyppig feedback og tættere kontakt med undervisere og medstuderende mv.

Forligspartierne forventer, at kandidatudvalget kommer med overordnede relevante kvalitetsmål for de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS samt, hvordan disse kan implementeres på en smidig og fleksibel måde.

Det konkrete kvalitetsarbejde skal herefter foregå på universiteterne.

3. Administration og undervisningstilrettelæggelse

Forligspartierne forventer endvidere, at kandidatudvalget tager højde for og forholder sig til, hvordan administration og undervisningstilrettelæggelsen bedst kan tilpasses i det nye uddannelseslandskab på universiteterne, herunder eksempelvis i forhold tilgængeligheden af underviserkompetencer, tilrettelæggelsen af ferieperioder samt speciale- og opgaveskrivning mv.

Kandidatudvalget skal desuden forholde sig særskilt til, hvordan kandidatuddannelserne fremover skal tilrettelægges, så de studerende afslutter deres kandidatuddannelse en måned tidligere, eksempelvis ved tidligere studiestart.

4. Videreuddannelse og livslang læring

Forligspartierne ønsker at skabe bedre rammer for, at flere videreuddanner
sig løbende gennem deres arbejdsliv. Uddannelse skal ikke overvejende være noget, der tages i en samlet blok først i livet.

Kandidatudvalget får på den baggrund til opgave at konkretisere hvilke uddannelsestilbud, der skal udvikles til uddannede fra kandidatuddannelser på
75 ECTS med henblik på at skabe bedre rammer for livslang læring på universiteterne.

Det kan både være efter- og videreuddannelsestilbud til de kandidater, som ønsker at videreuddanne sig inden for eget arbejdsområde og i forlængelse af deres tidligere uddannelse, ligesom det kan være efter- og videreuddannelsestilbud med fokus på sporskifte for de kandidater, som efter et antal år på arbejdsmarkedet ønsker at gå i en ny retning.

Kandidatudvalget skal desuden udforme en model for et såkaldt tillægskandidatbevis, hvor dimittender fra en kandidatuddannelse på 75 ECTS, der har gennemført efter- og videreuddannelsesaktiviteter svarende til ¾ studieår (45 ECTS), får et formelt bevis, som dokumenterer, at de har gennemført uddannelse på kandidatniveau svarende til i alt 2 studieår (120 ECTS).

5. Mulighed for forskervej for kandidatuddannede med en kandidat på 75
ECTS

Det er vigtigt for forligspartierne, at der ikke opstår blindgyder for dimittender
fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser, som på et tidspunkt ønsker at forfølge en forskerkarriere. Samtidig er det afgørende, at der på alle relevante områder er en rekrutteringsbase i forhold til Ph.d.-uddannelsen. Kandidatudvalget skal derfor udforme en eller flere relevante modeller for forskerspor for dimittender fra de nye kandidatuddannelser. Modellerne kan eksempelvis være inspireret af 4+4-ordningen.

6. Sektordimensionering

Forligspartierne ønsker en bedre balance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer og ønsker på den baggrund, at kandidatudvalget skal komme med input til, hvordan sektordimensioneringen af universiteterne skal fordeles på tværs af universiteter, hovedområder og fagområder/uddannelser.

Partierne lægger i den forbindelse vægt på, at der tages betydeligt hensyn til uddannelsernes dimittendledighed og aftagernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
Desuden lægger partierne vægt på, at der tages hensyn til:

• Bæredygtigheden af små fag, herunder sprogfag.
• Tilknyttede forskningsmiljøer.
• I hvilket omfang de enkelte universiteter, hovedområder samt fagområder berøres af både sektordimensionering og omlægning til
  nye kandidatuddannelser, idet det dog fortsat er de faglige hensyn,
  der taler for hhv. omlægning og sektordimensionering, der skal veje
  tungest.
• Udbud af uddannelser i hele landet – herunder uden for de største
  byer.

Endvidere ønsker partierne, at kandidatudvalget i sine input gør sig overvejelser om, hvordan dimensioneringen kan målrettes sådan, at potentialet for at søgningen til de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet (sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver) øges mest muligt.

Partierne lægger stor vægt på og opfordrer universiteterne til øget samarbejde og koordinering i forhold til fortsat at kunne udbyde uddannelser af høj kvalitet i hele landet.

Organisering

Kandidatudvalget nedsættes af uddannelses- og forskningsministeren og
sammensættes med repræsentanter fra alle universiteter, de studerende samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager formandskabet og forbereder udvalgets møder i samarbejde med sekretariatet samt den løbende kontakt til både kandidatpartnerskabet og til referencepanelet.

Kandidatudvalget mødes løbende, ligesom der parallelt holdes møder i de arbejdsgrupper, udvalget måtte beslutte at nedsætte.

Kandidatudvalget vil bestå af:

• Uddannelses- og Forskningsministeriet: Departementschef (formand), direktør, styrelsesdirektør og vicedirektør.
• Universiteterne: Rektorerne fra de otte universiteter.
• Danske Universiteters direktør (bisidder).
• Studerende: 2 studenterrepræsentanter udpeget af Danske Studerendes Fællesråd.

Kandidatudvalget forventes at nedsætte en række arbejdsgrupper. Der vil være bred repræsentation af relevante universiteter i arbejdsgrupperne.

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner på UFM’s område

Der etableres et særskilt udvalg for de kunstneriske uddannelser, hvor Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi samt studenterrepræsentanter er repræsenteret. Dette udvalg forventes i udgangspunktet at behandle de samme emner som kandidatudvalget og ud fra samme hensyn. Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager formandskabet i udvalget. Der skal på de kunstneriske kandidatuddannelser på designområdet som udgangspunkt ske en omlægning på niveau med universiteternes, dvs. at ca. 30 pct. af pladserne skal omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

Udvalget vil bestå af:

• Direktør (formand) og vicedirektør fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
• Rektorerne fra Det Kongelige Akademi og Designskolen Kolding.
• 1 studenterrepræsentant (udpeget af Danske Studerendes Fællesråd).
• Danske Universiteter (som bisidder).

Referencepanel

Der nedsættes et referencepanel i tilknytning til kandidatudvalget, hvor relevante aktører kan følge og give input til kandidatudvalgets arbejde. Deltagerkredsen vil inkludere repræsentanter fra erhvervsorganisationer, offentlige arbejdsgivere, faglige organisationer og relevante ministerier. I panelet indgår desuden repræsentanter for professionshøjskolesektoren og erhvervsakademisektoren for at understøtte, at der i drøftelserne tages hensyn til sammenhæng til/arbejdsdeling med de øvrige videregående uddannelser.

For at sikre udveksling af viden og synspunkter mellem kandidatudvalget og referencepanelet forpligtes udvalget til minimum 2 gange at invitere repræsentanter fra referencepanelet til at præsentere deres overvejelser for udvalget. I det omfang kandidatudvalget nedsætter arbejdsgrupper – eksempelvis for de enkelte hovedområder – forpligtes arbejdsgrupperne ligeledes til at inddrage referencepanelets overvejelser i deres arbejde.

Desuden forpligtes kandidatudvalget til at gennemføre en bredere inddragende proces, f.eks. i form af et dialogmøde eller en offentlig høring, for at give alle interesserede parter mulighed for at høre om kandidatudvalgets arbejde og overvejelser samt bidrage med egne perspektiver og erfaringer til det videre arbejde. Organiseringen af referencepanelet er uddybet i bilag til kommissoriet.

Sekretariat

Kandidatudvalget og de tilhørende arbejdsgrupper og udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet med deltagelse af Finansministeriet og Økonomiministeriet.

Sammenhæng til kandidatpartnerskab

For at understøtte udbredelsen af nye fleksible erhvervskandidatuddannelser samt flere internationale studerende er der indgået et kandidatpartnerskab mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen indtræder desuden i partnerskabet, ligesom Kommunerne (KL) og regionerne (Danske Regioner) også er inviteret til at deltage i partnerskabet. Arbejdet i kandidatudvalget og kandidatpartnerskabet understøttes af samme sekretariat og koordineres tæt. Kandidatudvalget vil løbende kunne inddrage erfaringer og perspektiver fra kandidatpartnerskabet i udvalgets drøftelser.

Afrapportering

Kandidatudvalget nedsættes i september 2023. Udvalget skal udarbejde og aflevere sin afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren inden udgangen af oktober 2024. Uddannelses- og forskningsministeren vil i løbet af udvalgets arbejde halvårligt give en status på udvalgets arbejde til forligskredsen.

I tilfælde af uenighed i udvalget om den endelig afrapportering ligger kompetencen til at træffe beslutning om denne hos formanden.

Uddannelses- og forskningsministeren vil på baggrund af kandidatudvalgets oplæg til et nyt kandidatlandskab fremlægge udvalgets afrapportering for forligspartierne. Herefter følger den videre implementering af reformen.