Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Temaer og indsatsområder Reform af universitetsstrukturen i Danmark

Reform af universitetsstrukturen i Danmark

Som en del af regeringsudspillet Danmark kan mere III, foreslår regeringen en ny struktur for universitetsuddannelserne. Reformen er inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april 2022.
Kontakt
Linda Kirketoft Hansen
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 82 55
Email: lkha@ufm.dk

I dag ventes hver fjerde i en ungdomsårgang at gennemføre en universitetsuddannelse. I 1990 var det hver tiende. Det betyder, at flere kandidatuddannede i fremtiden vil skulle finde job i brancher og sektorer, der ikke tidligere typisk har beskæftiget kandidater – særligt på det private arbejdsmarked. Samtidig viser tal fra Danmarks Studieundersøgelse, at 42 pct. af de nyuddannede fra universiteterne oplever, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er svær.

Regeringen ønsker universitetsuddannelser, der passer til den virkelighed, de studerende møder efterfølgende. Uddannelseslandskabet skal afspejle, at dimittender fra de forskellige uddannelsesområder uddannes til vidt forskellige dele af arbejdsmarkedet.

De studerende skal mødes af universitetsuddannelser af høj kvalitet. Derfor vil regeringen investere i kvaliteten af universitetsuddannelserne. De studerende skal have flere undervisningstimer og mere feedback og vejledning fra dygtige og engagerede undervisere.

Flere relevante uddannelsesveje af høj kvalitet

Regeringen foreslår, at universiteterne fremover skal udbyde tre forskellige typer af kandidatuddannelser:

  • Nye, 1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS med et tydeligt arbejdsmarkedssigte.
  • Fleksible erhvervskandidatuddannelser på deltid sideløbende med beskæftigelse på 75 eller 120 ECTS.
  • 2-årige kandidatuddannelser på 120 ECTS med større grad af specialisering i forhold til de 1-årige kandidatuddannelser.

Der lægges op til, at 50 pct. af pladserne på kandidatuddannelserne fremover udbydes på 1-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte eller som erhvervskandidater på deltid.

Implementering

Regeringens forslag til en ny struktur for universitetsuddannelserne kræver tæt involvering af universiteterne og andre nøgleinteressenter, hvis reformen skal blive en succes.

Regeringen foreslår derfor, at arbejdet med at implementere de nye kandidatuddannelsesveje forankres i et nyt Reformudvalg bestående af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, studerende og ministerier mv. Udvalget skal på baggrund af politisk besluttede måltal komme med et forslag til, hvilke kandidatuddannelser der skal udbydes som 1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS med et tydeligt arbejdsmarkedssigte.

Regeringen foreslår en implementeringshorisont, der betyder, at de første 1-årige kandidater kan træde ud på arbejdsmarkedet fra efteråret 2029.


For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk

Senest opdateret 26. september 2022