Kontaktseminar om længerevarende udlandsophold for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-laengerevarende-udlandsophold-for-elever-fra-grundskoler-og-ungdomsuddannelser/kontaktseminar-om-laengerevarende-udlandsophold-for-elever-fra-grundskoler-og-ungdomsuddannelser
- Kontaktseminar om længerevarende udlandsophold for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser
- 2025-10-06T00:00:00+02:00
- 2025-10-09T23:59:59+02:00
- Det islandske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Reykjavik, med fokus på planlægning af længerevarende udlandsophold for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser.
- Tid og sted
- Hvornår 06. oktober 2025 til 09. oktober 2025
- Hvor Reykjavik, Island
Målgruppe
Seminaret henvender sig til lærere, personale og skoleledere fra grundskoler og ungdomsuddannelser, der er interesseret i eller allerede arbejder med længerevarende udlandsophold for elever.
Særligt henvender seminaret sig til dig der:
- Arbejder på en grundskole eller ungdomsuddannelse og er interesseret i at planlægge og ansøge om længerevarende mobilitet for elever.
- Er interesseret i at udarbejde arbejdsstrategier til håndtering af længerevarende elevmobilitet og at skabe et netværksmiljø med henblik på at finde nye partnerskaber.
- Er interesseret i at udveksle og høre om bedste praksis.
Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+ -programmet er velkomne.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Rejse og ophold dækkes af det nationale kontor for Erasmus+.
Ansøgningsfrist
13.06.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.