Gå til indhold

Dublin: Kom på kursus for skolelærere om kreative metoder til facilitering af læring

Det irske Erasmus+-kontor arrangerer kurset ”Professional Development Opportunity for teachers: Creative methods for facilitating learning”, hvor du kan lære om ikke-formelle læringsmetoder og tilgange. Kurset vil give mulighed for at møde europæiske kolleger og finde samarbejdspartnere.
  • Tid og sted
  • Hvornår 17. maj 2018 til 19. maj 2018
  • Hvor Dublin. Yderligere information følger.
    Tilmelding nederst på siden.

Målgruppe

Målgruppen for seminaret er repræsentanter fra alle typer af institutioner og organisationer i skolesektoren som er interesserede i ikke-formelle/kreative læringsmetoder. Deltagerne ved seminaret skal have erfaring med eller interesse i, at deres institution/organisation deltager i et Erasmus+projekt, og man vil ved seminaret kunne mødes og netværke med eventuelle fremtidige partnere. Deltagere kunne for eksempel være pædagoger, lærere og ledere fra dagtilbud og skoler, repræsentanter fra lærer- og pædagoguddannelser og andre relevante aktører.

Formål

Kurset har til formål at hjælpe deltagerne med at forstå principperne i ikke-formel læring, og med at opbygge færdigheder til at lette læring ved hjælp af kreative/ikke-formelle metoder. I løbet af kurset vil deltagerne bl.a. reflektere over, hvordan de arbejder med forskellige læringsstile og begrebet selvstyret læring. Som en del af programmet vil deltagerne desuden udforske fordelene ved at bruge kreative/ikke-formelle metoder til at understøtte læring, og reflektere over, hvordan de kan inkorporere de færdigheder og metoder de har lært i den daglige undervisning.

Program

Programmet for kurset lægges her på siden snarest muligt.

 

Tilmelding        

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har tre  pladser til deltagere fra danske institutioner og organisationer. For at komme i betragtning, skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema:

Ansøgningsfristen er udløbet.

Du vil hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb få besked, om du har fået en plads på kurset. Alle udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021