Gå til indhold

Seminar: Skab forbindelse til skoler på tværs af Europa - eTwinning og Erasmus+-kontaktseminar

Det irske kontor for Erasmus+ inviterer til et seminar, som er for dig, der er ny i Erasmus+, leder efter partnere eller er nysgerrig på mulighederne for at samarbejde med skoler på tværs af Europa.
  • Tid og sted
  • Hvornår 09. november 2022 til 11. november 2022
  • Hvor Dublin, Irland

Målgruppe

Seminaret henvender sig til undervisere i grundskolen, som er:

  • Interesserede eller nye i Erasmus+-regi (Key Action 1: mobilitet)
  • Tidligere eller nuværende Erasmus+-tilskudsmodtagere
  • Nybegyndere eller erfarne brugere af platformen eTwinning  

Formål

Seminaret har til formål at give deltagerne praktisk erfaring med at benytte platformen eTwinning til at finde partnere og samarbejde om projekter på tværs af grænser.

På seminaret vil deltagerne bl.a.:

  • Få erfaring med at anvende eTwinning på den nye European School Education Platform (ESEP)
  • Få mulighed for at udforske eTwinning som en kanal til at finde partnere og udvikle projekter
  • Udvikle projektkoncepter
  • Opbygge netværk

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 3 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.

Seminaret afholdes på engelsk.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 30. september 2022.

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang du tilmelder dig et seminar via SALTO.

Kontakt

Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 23. august 2022