Gå til indhold

Tematisk seminar: Aktive kroppe = aktivt sind - Implementering af Erasmus+ projekter med fysisk aktivitet

Det Litauiske Erasmus+- kontor inviterer til seminar for at lære, hvordan man kan integrere fysisk aktivitet i Erasmus+ projekter og uddannelsesinstitutioner.
  • Tid og sted
  • Hvornår 06. september 2024 til 09. september 2024
  • Hvor Litauen, Vilnius

Målgruppe

Seminaret henvender sig til dig, der er beskæftiget inden for enten skole-, erhvervs-, det videregående- eller voksenuddannelsesområde og som er interesseret i undervisnings- og læremetoder under emnet ”læring under bevægelse”.
Både nytilkomne og erfarne inden for Erasmus+-mobilitetsprojekter og Erasmus+-samarbejdsprojekter er velkomne.

Formål

Seminaret har til formål stimulere nye ideer til Erasmus+ samarbejdsprojekter, der fremmer fysisk aktivitet i uddannelsesinstitutioner. Det skal også skabe tværsektorielle netværksmuligheder om emnet fysisk aktivitet i Erasmus+ projekter og uddannelsesinstitutioner.

På Seminaret vil du bl.a.:

  • Få partnere i fremtidige Erasmus+ projekter.
  • Lære om arbejdsmetoder, værktøjer og tilgange til at øge niveauet af fysisk aktivitet i læringsprocesser.
  • Få en bedre forståelse af virkningerne og vigtigheden af fysisk aktivitet som et middel til at øge velvære for målgrupper, organisationers fællesskaber og medarbejdere på daglig basis.

Praktisk

Da Seminaret foregår engelsk, er det en forudsætning for deltagelse at kunne tale flydende engelsk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.

Ansøgningsfrist

17.05.2024

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig et seminar via SALTO E-T.

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Afsendere