Gå til indhold

Webinar om Small-scale Partnerships i Erasmus+

Få viden om, hvordan institutioner og organisationer kan søge tilskud fra Erasmus+ til 'Small-scale Partnerships' inden for skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren. Projekterne kan f.eks. fremme videndeling, kapacitetsopbygge og udvikle metoder på tværs af landegrænser.
  • Webinar om Small-scale Partnerships i Erasmus+
  • 2024-08-14T13:30:00+02:00
  • 2024-08-14T14:30:00+02:00
  • Få viden om, hvordan institutioner og organisationer kan søge tilskud fra Erasmus+ til 'Small-scale Partnerships' inden for skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren. Projekterne kan f.eks. fremme videndeling, kapacitetsopbygge og udvikle metoder på tværs af landegrænser.
  • Tid og sted
  • Hvornår 14. august 2024 fra 13:30 til 14:30
  • Hvor Online

Bærbar og en kop kaffe
Målgruppe

Webinaret er især relevant for jer, som ikke har erfaring med samarbejdsprojekter i Erasmus+ og som gerne vil høre mere om, hvordan I kommer i gang. I behøver derfor ikke at kende til Erasmus+-programmet for at kunne deltage i webinaret.

Webinaret er målrettet offentlige og private institutioner og organisationer i Danmark og Grønland, som arbejder inden for disse områder:

  • Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
  • Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
  • Almen voksenuddannelse og folkeoplysning

Kort om Small-scale Partnerships

  • Næste ansøgningsfrist er den 1. oktober 2024 (kl. 12.00 dansk tid). Vi forventer, at den første ansøgningsrunde i 2024 vil være i marts.
  • Et Small-scale Partnership er en oplagt mulighed for mindre organisationer og nye ansøgere til at komme i gang med at arbejde internationalt.
  • Det handler om internationalt samarbejde, opbygning af kapacitet og udveksling af viden og praksis.
  • I projektet skal der mindst være to partnere fra to forskellige lande.
  • I kan søge om enten 30.000 EUR eller 60.000 EUR til at dække alle aktiviteter i projektet.
  • Projektet kan have en varighed på 6-24 måneder.

Hvad får I ud af at deltage i webinaret?

På webinaret vil Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blandt andet præsentere:

  • Hvad et Erasmus+ Small-scale Partnership er
  • Hvilke aktiviteter I kan søge tilskud til
  • Hvilke lande I kan samarbejde med
  • Finansiering og budget
  • Eksempler på Small-scale Partnerships, der har fået bevilget støtte fra Erasmus+

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Når webinaret er slut, vil I således have fået den nødvendige viden for at kunne ansøge om et Small-scale Partnership. Derefter er I velkomne til at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for yderligere vejledning. I finder kontaktoplysninger til højre på denne side. Hvis I allerede nu har spørgsmål, så er I velkomne til at sende disse til os på forhånd.

Sådan deltager du i webinaret

Webinaret foregår på dansk via Zoom og afholdes af Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Webinaret bliver ikke optaget. Du vil få tilsendt et zoom-link inden mødet.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Erasmus+ og Small-scale Partnerships på Europa-Kommissionens hjemmeside:

Kontakt

Simone Hvid Nielsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 87 02
Email: shn@ufm.dk

Afsendere