Unge er en befolkningsgruppe, der har svært ved at finde vej til de danske museer. Mens museerne har stor erfaring i at samarbejde med folkeskoler og herigennem har en masse børn blandt de besøgende, kniber det mere med gymnasieungdommen og de yngre voksne. Egentlig paradoksalt, for ifølge undersøgelser har mange unge, som ellers ikke opfatter sig selv som museumsgængere, på eget initiativ besøgt museer under udlandsrejser, ofte sammen med venner og familie.
Lærere er ikke født med viden om, hvordan museerne kan udvide og styrke elevernes læring.
Så der er potentiale for at få flere unge ind på de danske museer, og det er den opgave, foreningen intrface har sat sig. Intrface startede oprindeligt som et udviklingsprojekt i Region Midtjylland med det formål at koble regionens gymnasier og museer, men i dag er det en landsdækkende forening af gymnasieskoler og museer, som samarbejder om at udvikle og gennemføre undervisning for gymnasieelever på museerne. Det er også her, at de indledende tanker til et nu afsluttet Erasmus+ strategisk partnerskab ‘interface europe – A European Methodology for Museum-School Collaboration and Coursework’ er blevet tænkt.
Om projektet
Intrface Europe – A European Methodology for Museum-School Collaboration and Coursework er et toårigt Erasmus+ strategisk partnerskab, der løb fra den 1.
november 2015 til den 31. oktober 2017. Projektet har udviklet en metodologi for samarbejde mellem gymnasier og museer, som formår at udnytte museerne som kilde til viden og læring for
eleverne. Metodologien er beskrevet i både en trykt og en digital håndbog. Projektet har modtaget 200.275 euro i tilskud fra Erasmus+.
Lærere og museumsinspektører lærer af hinanden
Det strategiske partnerskab består af museer, skoler og universiteter i Italien, Irland og Danmark, som sammen har udarbejdet en europæisk metodologi for samarbejde mellem museer og skoler og for planlægning af undervisningsforløb, der bygger på og inddrager det bedste fra de to typer institutioner.
Sally Thorhauge har været koordinator af projektet, hvis teoretiske fundament delvist er en udløber af hendes ph.d.-projekt, der handler om, hvad museer og skoler får ud af at samarbejde.
”Vi ville gerne skabe noget, man kan bruge som gymnasielærer, før man rejser ud med sin klasse og besøger museer. Det kan sommetider udvikle sig til løsrevne besøg, for det er svært at vide, hvilke muligheder, man har, før man kommer frem. Og samtidig ville vi gerne vejlede museumsinspektører i, hvordan man kan planlægge et godt forløb til elever sammen med deres lærere”, siger hun.
”Det var vigtigt at få gymnasierne til at bruge museerne på en måde, så både lærere og museumsinspektører fik lært noget af hinanden og fik sat deres præg på undervisningsforløbene. Lærere er ikke født med viden om, hvordan museerne kan udvide og styrke elevernes læring. Parallelt har museumsinspektører her mulighed for at blive stærkere i at udvikle museet som læringsmiljø for unge mennesker. Derfor skal det være et partnerskab: Når læreren og museumsinspektøren laver forløbet sammen, betyder det et fælles ejerskab til projektet, og det er vigtigt”, siger Sally Thorhauge.
Museumsbesøg giver bedre læsning
Første del af projektet var en kortlægning af, hvordan museer har indgået i undervisningen i de tre lande. Kortlægningen udmundede i et udkast til en metodologi for samarbejde mellem museer og skoler, hvorefter hver partner lavede et forløb, der afdækkede, hvordan den kunne bruges i praksis.
”Forløbene inkluderede undervisning på både museer og skoler, og det var spændende at iagttage, hvad man får ud af at rykke eleverne fra det formelle læringsmiljø på skolerne til det mere uformelle på museerne. Al forskning viser, at man får langt bedre læringsresultater, hvis man kan få eleverne ud af klasseværelset engang imellem, og det bekræftede vores forløb”, siger Sally Thorhauge.
Erfaringerne fra forløbene indgik i den endelige metodologi, der både udkommer som håndbog og vil være tilgængelig på nettet. Her er der retningslinjer for, hvordan gymnasielærere og museumsfolk kan etablere længerevarende partnerskaber om uddannelsesforløb for eleverne.
”For eleverne vil det betyde, at de udover at komme ud i et læringsmiljø, der er mere inspirerende end det daglige, også oplever museet som tilgængeligt og relevant og ser det som kilde til både viden og oplevelse. For gymnasielærere og museumsfolk tror jeg, at metodologien vil bidrage til, at begge faggrupper udfordres på deres praksis og daglige rutiner, og den kan inspirere dem til at arbejde tværfagligt og give dem nogle helt nye kompetencer”, fortæller Sally Thorhauge.
Projektpartnere
-
Danmarks Industrimuseum (Danmark)
-
Horsens Gymnasium (Danmark)
Aarhus Katedralskole (Danmark) -
School of Business and
Social Sciences, Aarhus
Universitet (Danmark) -
Chester Beatty Library (Irland)
-
St. Oliver’s College (Irland)
-
The Museum of Physics (Italien)
-
Istituto Comprensivo di via Acerbi (Italien)
-
Istituto Superiore Taramelli Foscolo (Italien)
Lederskab er vigtigt for det strategiske partnerskab
Sally Thorhauge lægger ikke skjul på, at der også er udfordringer forbundet med at arbejde i et projekt med i alt ni partnere fra tre lande, hvor mange deadlines skal holdes. ”Det er meget vigtigt, at nogen påtager sig lederrollen og sørger for, at tingene sker. Hvis ansvaret for projektets progression bliver fordelt på alt for mange hænder, kan tingene godt tage længere tid, end godt er”, siger hun.
Både ansøgningsprocessen og den afsluttende rapportskrivning har været et omfattende og tidskrævende arbejde.
Sally Thorhauge fortsætter samarbejdet med sine italienske partnere omkring flere aktiviteter og er helt sikkert frisk på nye internationale projekter, hvis chancen igen skulle byde sig.
Kontakt
Lektor Sally Thorhauge, Horsens Gymnasium og Det Nationale Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling
