Når danske skoler og kommuner arbejder strategisk med efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere gennem Erasmus+ programmet, høster de flere gevinster. Resultatet bliver nemlig ikke kun et opkvalificeret personale, skolerne får samtidig en værdifuld sidegevinst. Det fortæller Signe Rye Schmidt, som er leder hos Center for Undervisningsmidler (CFU) i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
”Skolerne er forpligtet til at arbejde med den internationale dimension i undervisningen, fordi de skal sikre, at eleverne opnår interkulturelle kompetencer. Derfor er det en stor kvalitet, at lærere og pædagoger har mulighed for at komme på efteruddannelse i et andet europæisk land, deltage i netværk eller for at kigge dygtige, udenlandske fagfæller over skulderen i forbindelse med jobshadowing”, siger Signe Schmidt Rye.
Men gevinsten er langt større, end at den enkelte medarbejder kommer på et kursus og bliver dygtigere her og nu, fortæller hun.
”Når skolerne arbejder strategisk med at efteruddanne medarbejderne med tilskud fra Erasmus+, får skolerne et fantastisk fagligt forum. Gennem mobilitetsopholdene får skolerne mulighed for at opbygge et stærkt og blivende fagligt netværk af både naboskoler i kommunen, skoler i andre kommuner og skoler i andre europæiske lande. Et netværk, som skolen bagefter kan bruge til fortsat at udvikle og styrke sin pædagogiske praksis og undervisningen til gavn for eleverne,” siger Signe Schmidt Rye.
Indholdet skal matche behovet
CFU i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, har koordineret adskillige Erasmus+ kompetenceudviklingsprojekter for skoler, daginstitutioner og kommuner siden 2014. Det faglige indhold i projekterne spænder vidt, for eksempel har lærere, pædagoger og ledere rejst ud i Europa og hentet ny viden inden for så forskellige emner som sikker adfærd på nettet for børn, naturfags-didaktik og en mere varieret skoledag.
Centret koordinerer Erasmus+ mobilitetsprojekter for flere skoler og kommuner på én gang i et konsortium og skriver også ansøgningen. Men først er der et stort forarbejde med at kortlægge, hvilke nye kompetencer, personalet i institutionerne har brug for, fortæller Signe Schmidt Rye.
Skolerne er forpligtet til at arbejde med den internationale dimension i undervisningen, fordi de skal sikre, at eleverne opnår interkulturelle kompetencer. Derfor er det en stor kvalitet, at lærere og pædagoger har mulighed for at komme på efteruddannelse i et andet europæisk land.
”Når vi afdækker skolernes og daginstitutionernes behov for kompetenceudvikling, er vi i tæt dialog med både skoleledere, med det pædagogiske personale og med kommunen. Vi afholder flere møder, hvor alle parter er repræsenteret, inden vi begynder at skrive projektansøgningen. På den måde sikrer vi, at uddannelsesprojektet præcist matcher det behov, som gruppen af skoler eller kommuner har for ny viden og kompetencer,” siger Signe Schmidt Rye.
Hjælper med at finde partnerskoler
CFU i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, kan – ligesom landets øvrige CFU’er – hjælpe med at designe og kvalitetssikre Erasmus+ uddannelsesprojektet, næsten uanset hvilket fagligt indhold, skolerne har brug for. Det kan lade sig gøre, fordi centrene i forvejen har pædagogiske fagkonsulenter ansat, som kender kravene til lærernes kompetencer, og som er erfarne i at vejlede skoler og gymnasier i at udvikle undervisningen i de forskellige fag. Oveni kommer så centrenes ekspertise inden for uddannelsessamarbejde på tværs af landegrænser.
”Skolerne trækker på os, fordi vi har udsynet og netværket både nationalt og internationalt. Vi ved, hvad der foregår på naboskolen, og vi har viden om, hvilke skoler og uddannelsesinstitutioner i Europa, der er gode at samarbejde med inden for forskellige fagområder. Derfor kan vi hjælpe med at finde de rette partnerskoler, kursusudbydere og instruktører på det rette faglige niveau til et konkret kompetenceudviklingsprojekt,” siger Signe Schmidt Rye
Centret støtter skolerne i at arbejde netværksorienteret både før og efter mobilitetsopholdet. Så snart et uddannelsesprojekt har modtaget bevilling fra Erasmus+, samler centret projektdeltagerne for at erfaringsudveksle og videndele om det faglige indhold i projektet. Det sker blandt andet via portalen eTwinning.net, hvor medarbejdere nationalt og internationalt kan kommunikere med hinanden.
For at sikre høj kvalitet i et uddannelsesprojekt, indsamler centret information om de deltagende skolers forhåndsviden og erfaringer med det pågældende faglige emne. Det sker for eksempel ved hjælp af et spørgeskema, som udsendes til skolerne, og på baggrund heraf laver centret et detaljeret program for uddannelsesprojektet i samarbejde med instruktører i udlandet.
Når projektet er afsluttet, indkalder centret til et opfølgningsmøde for at hjælpe skolerne med at sikre, at den mobilitet, som lærere og pædagoger har deltaget i, bliver implementeret i de enkelte institutioner. Eksempelvis fremviser projektdeltagerne undervisningsforløb med eller uden elevers deltagelse, eller de præsenterer handleplaner og deler deres nye viden og erfaringer.
”Det er skolernes egne projekter, og de er selv ansvarlige for at følge op på dem. Men vi opfordrer dem kraftigt til at dele deres nye erfaringer med hinanden og vise, hvad de har lært. Skolerne skal lære at udveksle viden og bruge hinanden mere, end de gør nu, for når de gør dét, bliver undervisningen bedre. Derfor er dét at arbejde i netværk så vigtigt,” siger Signe Schmidt Rye.
Tilskud til efteruddannelse
