Lav en strategi - og giv den liv

Ann Katrine Stendahl Rannestad, skolekonsulent i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Den internationale dimension har været prioriteret højt og længe i Aalborg Kommune, ikke mindst på skoleområdet, hvor der er udarbejdet en international strategi for alle elever og medarbejdere på kommunens 54 skoler: ”Vild med verden. International strategi 2016-2018”.

Hvad er jeres udbytte ved at have en strategi for jeres internationale uddannelsessamarbejde?

Skoleudvalget bad i 2015 Skoleforvaltningen udarbejde en strategi, der sætter pædagogisk retning for den internationale dimension og fokus på interkulturelle kompetencer. Jeg har været med til at udarbejde den og synes, det har givet udbytte på mange fronter: når jeg som skolekonsulent kommer ud på skolerne med mine PowerPoints og skal fortælle om internationalt samarbejde, kan jeg eksempelvis nu referere til et fælles sprog og en fælles retning for det internationale arbejde. På skolerne har strategien givet mandat til ildsjælene, at internationalt arbejde ikke er drevet af deres personlige passion alene, men noget kommunen har besluttet, at alle skal være med til at løfte.

Hvad kendetegner især en god strategi?

Den må ikke bare bestå af hurra-ord, men skal involvere. Ejerskab er et nøgleord. Derfor nedsatte vi til arbejdet med strategien en styregruppe med repræsentanter for skolelederne, lærere, pædagoger og ungdomsskolen. Senere i processen fik vi også sparring fra eksperter udefra. Den involverende proces var af og til tidkrævende, men investeringen var den ekstra tid værd.

Hvilke trin og faldgruber er der i processen frem mod en strategi?

For os var det en udfordring at fastholde et strategisk fokus, da vi arbejdede på at formulere strategien. Vi blev hurtigt meget praksisorienterede, og så måtte vi zoome ud igen for at få taget de vigtige diskussioner om begreberne: hvad mente vi egentlig, når vi talte om eksempelvis internationalisering og interkulturelle kompetencer?

Vi kunne have brugt en gængs definition, men valgte at lave vores egen. Det var ikke ligetil, men det lykkedes, og da det var på plads, begyndte strategien at tage form. Da vi var næsten færdige, inviterede vi andre uddannelsesinstitutioner til at give os feedback. Det gav nye, kvalificerede diskussioner og var meget nyttigt for strategiarbejdet og blev også starten på et godt samarbejde og et netværk, som vi har endnu.

Hvordan holder I strategien levende?

Den blev færdig i januar 2016, og jeg har lige genlæst den og synes, at den holder endnu, hvilket jeg er ret stolt over. Vi skaber synlighed om strategien via events på eksempelvis Facebook og LinkedIn og med en konference for skolerne: ”Har din skole mod på at deltage i verden?”

Selve strategien har vi gjort let tilgængelig og givet et flot layout, og vi har forsøgt at anvende et sprog, der er let at læse og forstå. Skoleforvaltningen holder strategien levende ved hele tiden at sætte fokus på, hvordan vi understøtter skolerne med support, konferencer, systematisk videndeling og videnproduktion samt hjælp til Erasmus+ projekter og netværk.