Gå til indhold

Ledelsen skal bakke op om internationaliseringsdagsordenen

Solid ledelsesmæssig forankring og hårdt arbejde. Det er vigtige ingredienser i den opskrift, der har givet Rysensteen Gymnasium en unik status som internationalt profilgymnasium.

Til artikel om Rysensteen

Alle klasser på Rysensteen Gymnasium i det centrale København besøger og får i løbet af gymnasietiden besøg af en gymnasieklasse fra et andet land, og i alle fag har dele af undervisningen et internationalt fokus. Dette målrettede fokus på internationalisering har skaffet skolen en position, som andre gymnasier foreløbig kun kan drømme om: officielt stempel som landets første og indtil videre eneste internationale profilgymnasium.

Undervisningsministeriet godkendte i januar 2015 Rysensteen Gymnasium som international profilskole og begrundede afgørelsen med, at gymnasiet ”i usædvanlig høj grad har indtænkt en international profil i alle dele af skolens virke, og at profilen derfor er en mærkbar realitet for alle skolens elever og skolens personale”. Med titlen følger dispensation til at optage internationalt orienterede elever fra hele landet og ikke kun fra gymnasiets nærområde.

Skolens mange internationale aktiviteter er samlet i et program, Global Citizenship Programme, som er bygget op omkring en særlig læreplan, der definerer en række faglige og dannelsesmæssige mål, som skal styrke alle elevers internationale og interkulturelle kompetencer. Disse mål udgør et perspektiv på en lang række tværfaglige forløb, på  al undervisning og på mange ekstracurrikulære aktiviteter. De udgør også grundlaget for Rysensteen Gymnasiums samarbejder med en lang række uddannelsesinstitutioner rundt om i hele verden, hvor Rysensteen Gymnasiums elever og skolens partnerskoleelever besøger hinanden i en uge og under besøget bor hjemme hos hinanden.

"Global Citizenship Programme skal gennemsyre alt, hvad der sker på skolen, og eleverne skal møde programmet i alle fag", forklarer Anders Schultz, der er pædagogisk leder for Rysensteen Gymnasiums Global Citizenship Programme.

Sørg for ledelsesmæssig forankring

At skolen er nået så vidt har krævet hårdt arbejde, tid, penge, klar strategi, stort lærerengagement og en ledelse, der virkelig satser på internationalisering, opsummerer Anders Schultz:

”Der findes ikke lette løsninger i arbejdet med internationalisering, og det er ikke nok, at skolen giver en lærer titel af international koordinator, hvis denne ikke har ledelsesmæssige beføjelser eller meget stærk ledelsesmæssig opbakning”.

Han vurderer, at Rysensteen Gymnasiums resultater i høj grad skyldes en rektor, der står 100 procent bag projektet og sikrer, at de ansvarlige for internationale aktiviteter får beføjelse til at sige, at ”sådan her gør vi”.

Som pædagogisk leder står Anders Schultz for den overordnede koordination af klasseture, deltager i faglige netværk og konferencer og står for mediekontakt. En international koordinator er ansat til at varetage de praktiske opgaver i forbindelse med eksempelvis visum og billetter, at skolens elever og lærere rejser ud og besøger venskabsklasser i udlandet og får ugelange besøg af venskabsklassen på skolen.

”Vi er her på skolen to medarbejdere, der primært arbejder med internationale aktiviteter. Det er mange ressourcer at bruge på opgaven, men derved sikrer vi, at lærerne kan koncentrere sig om at sikre den højest tænkelige faglighed i Global Citizenship Programme”, siger Anders Schultz.

Udfordrende - men vigtigt at inddrage alle fag

Ledelsens opbakning er og har fra starten været meget synlig. Det var skolens rektor Gitte Transbøl, der i 2010 tog initiativ til og sammen med en gruppe af lærere formulerede Global Citizenship Programme, og hun har selv spillet en meget aktiv og central rolle i opbygningen af skolens net af partnerskabsskoler, som består af i alt 14 skoler spredt på fem kontinenter.

"Den stærke ledelsesmæssige forankring har været nødvendig for at realisere og vedligeholde programmet så hurtigt, som det er sket på Rysensteen Gymnasium. Når et projekt bliver implementeret så hurtigt, er det altid en udfordring at engagere alle lærere og sikre en fælles ejerskabsfølelse", understreger Anders Schultz.

Skolen har derfor sendt lærere ud for at besøge partnerskoler, og alle faggrupper har været med til at formulere, hvordan programmet skal indgå i deres specifikke undervisning.

At inddrage Global Citizenship Programme i alle fag har i praksis vist sig udfordrende, erkender Anders Schultz:

”Det er ingen hemmelighed, at nogle fag har været nemmere at inddrage end andre. Men lærerne har arbejdet fantastisk hårdt på at indtænke deres respektive fag i projektet, og i dag har alle faggrupper en naturlig placering i programmet”. 

En strategisk ramme udstak ledelsen allerede ved programmets tilblivelse: der blev lavet en selvstændig læreplan for programmet, som skolen stadig arbejder ud fra. Skolen har også en såkaldt progressionsplan for, hvordan aktiviteterne i programmet indgår konkret i hver klasses gymnasieforløb. Senest har skolen udviklet en studieplan, så eleverne tydeligere kan se, hvordan og hvor i undervisningen, programmet er i spil.

Netværksbåret samarbejde

Rysensteen Gymnasiums net af partnerskabsskoler er et produkt af langvarigt netværksarbejde.

”Der er ingen central, man kan ringe til, når man vil finde en partnerskole. Vi har brugt kontakter blandt lærere, forældre, skolens bestyrelse og eksperter. Sådan foregår det også lige nu, hvor vi leder efter en partnerskole i Sydkorea. Men det er blevet lettere, især efter at vi er blevet profilskole", siger Anders Schultz.

Global Citizenship Programme er ved at blive evalueret som led i et stort forskningsprojekt. Anders Schultz er ikke i tvivl om, at eleverne opnår en uvurderlig læring:

”Eleverne får i mødet med eleverne fra partnerskolen samtaler og oplevelser, som skolen ikke kan undervise dem i. I kombination med det faglige indhold er programmet derfor en utrolig læreproces, der ruster vores elever til at favne mulighederne i globaliseringen”.

Undervisningsministeriet godkendte i januar 2015 Rysensteen Gymnasium som international profilskole. Med titlen følger dispensation til at optage internationalt orienterede elever fra hele landet og ikke kun fra gymnasiets nærområde.

Som led i skolens internationaliseringsdagsorden har Rysensteen Gymnasium i de seneste år søgt om og modtaget tilskud til nordiske samarbejdsprojekter gennem Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus. Siden 2013 har Rysensteen Gymnasium arbejdet sammen med gymnasier i Island, Norge eller Sverige, og skolerne har ud fra en nordisk vinkel arbejdet med klima- og energispørgsmål i naturvidenskabsundervisningen. Læs mere om Nordplus på ufm.dk/nordplus

Læs mere om Rysensteen Gymnasium på rysensteen.dk

Senest opdateret 11. november 2021