En volontør får Europa ind under huden på børn og unge

Da Svendborg Ungdomsskole fik en volontør i medarbejderstaben, forstærkedes samarbejdet med foreninger, folkeskolen og andre kommunale tilbud. På den måde havde hele lokalområdet glæde af den 25-årige spaniers besøg.

”Åh, Raffa” lød det ofte fra de unge, da en spansk volontør besøgte Svendborg Ungdomsskole i seks måneder. Straks de 14-18 årige så ham, lød det på mere eller mindre perfekt engelsk: ”Skal vi spille fodbold? Kommer du til festen? Og kan du godt lide den her musik?”

Ungdomsskolen så helt rigtigt, da de som led i deres internationale profil besluttede at få en volontør med tilskud fra Erasmus+. 

”Vi arbejder internationalt på mange måder, blandt andet via ungdomsudveksling gennem Erasmus+. Det er typisk de ressourcestærke børn, der selv melder sig. Vi gør en indsats for at ’prikke’ de børn ud, vi mener, ville have godt af en tur, men vi kan ikke tage alle 1500 brugere med ud i verden. En volontør er en fantastisk effektiv måde at sikre, at så mange som muligt får gavn af den internationale indsats,” siger ungdomsskoleinspektør Cathri Jepsen.
 

Billede til Svendborg Ungdomsskole
Svendborg Ungdomsskole har stor succes med volontør-ordningen. Her er det Rafael fra Spanien, der laver aktiviteter med de unge.

Maksimal volontøreffekt

Via et stærkt samarbejde med den lokale skole Vestermarksskolen blev ’volontøreffekten’ udnyttet til det yderste, for Rafael Frances Galvan på 25 år fik også sin gang på skolen. Han underviste blandt andet i spansk og kultur på den internationale linje, deltog i idræt og højtider som jul, påske og motionsdag. Der blev også knyttet bånd til idrætsforeninger og Natur- og Miljøskolen.

”Flere lokale aktører blev inddraget. Det havde de og deres brugere glæde af, og det havde vores volontør glæde af, for han fik en masse erfaringer, han ellers ikke ville have fået. Der var i høj grad tale om gensidig læring,” slår Cathri Jepsen fast.

Sød og sydeuropæisk storebror

Ungdomsskolen fandt deres volontør på nettet: ”Vi gik målrettet efter den, vi troede, var bedst til relationer og samtidig havde noget at byde på for de unge. Det blev Raffa, som har læst idræt på universitetet. Og det viste sig hurtigt, at vi havde valgt helt rigtigt. Han blev en slags sød og spændende storebror for de unge.”

At have et menneske fra et andet land tæt på sig, gjorde en kæmpe forskel for byens 14-18 årige.
”De lærer, at det er okay ikke at tale et sprog perfekt – bare man kan kommunikere. Samtidig er der kulturelle forskelle mellem Danmark og Spanien. For eksempel undrede de unge sig virkelig over, at han stadig boede hos sine forældre i Alicante. Det er lærerigt at opdage, at man kan leve på en anden måde og stadig være mere end okay,” siger Cathri Jepsen.

To nye volontører på vej

Det er ikke helt uden udfordringer at have en udenlandsk volontør, fortæller Cathri Jepsen:
”Vi kunne godt have lidt svært ved at kommunikere på engelsk. Det skyldtes også kulturforskelle, hvor danskere nok taler mere lige ud af posen. Det var eksempelvis svært at få ham til at sige, at han ikke var glad for at bo det første sted. Han var simpelthen for høflig.”

Fra september 2015 får ungdomsskolen hele to volontører i huset – fra Italien og Frankrig.
”Vi har en stor opgave i at sikre, at børnene føler sig som verdensborgere, for vi lever jo i en global verden.  Alle unge uanset baggrund skal have internationale kompetencer, for dem får de brug for i fremtiden,” understreger Cathri Jepsen. 

Svendborg Ungdomsskoles tips til at have en volontør 

  • Vær helt klar i mælet om, hvad det unge menneske skal arbejde med: Friluftsliv, kreative fag, klubarbejde eller noget helt andet? Beskriv det nøje, så volontøren ved, hvad det går ud på. 
  • Lav et telefoninterview med den udvalgte volontør for at sikre, at der er bare en lille smule engelsk. Ansøgningen kan være skrevet af en anden. For os er det fint, at det engelske ikke er perfekt. Det er lettere for de unge at snakke, når begge parter er lidt famlende. 
  • Vælg en mentor, som er i regelmæssig kontakt med volontøren. Gør hvad I kan for at fjerne de største sommerfugle i maven på ham eller hende. Vi har skrevet mails om, at vi glæder os, at der er styr på boligsituationen og at vi henter dem på stationen. 
  • Når volontøren kommer, så brug en til to uger på at få styr på sygesikring, cpr-nummer, bankkonto, indkøbsmuligheder, danskundervisning og fritidsliv. Vores nye volontører skal bo privat og ikke på kollegium, så de får endnu større indsigt i dansk kultur.   
  • Vær klar til at lave jobbeskrivelsen om efter et stykke tid. Måske kan volontøren godt køre på mountainbike, men måske er vedkommendes største passion at spille musik. Vi vil hellere have en dybt engageret musikunderviser end en okay cykelinstruktør. 
  • Det er en gave at få ekstra hænder. Behandl volontører med respekt og hjælp dem på vej. Man risikerer at få venner for livet.

 

Senest opdateret 28. september 2015