Gå til indhold

De unge finder sig selv på rejser i Europa

En ny undersøgelse viser, at unge i høj grad får, hvad de kommer efter, når de rejser ud på et udvekslingsophold med Erasmus+.
Kontakt
Line Katja Mex-Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 06
Email: lkmj@ufm.dk

Grib verden billede

Mulighed for at opleve andre kulturer, udvikle sociale og faglige kompetencer og få en oplevelse for livet. Det er, hvad man kan se frem til, hvis man er så heldig at blive en del af en af Erasmus+ Ungdoms udvekslingsprojekter, hvor unge fra forskellige lande mødes og samarbejder om et fælles emne og samtidig lærer om hinandens lande. Målgruppen for Erasmus+ Ungdom er både ungdomsorganisationer, unge og andre aktører på ungdomsområdet, der kan få tilskud til at sende større eller mindre grupper af unge i alderen 13-30 år på udvekslingsophold på mellem 5 og 21 dage.

Og virkemidlet lever helt op til formålet. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af den danske del af det såkaldte RAY-netværk, der løbende følger op på projekterne. Undersøgelsen har spurgt til både organisationernes og de unge deltageres egne vurderinger af opholdene, og selvom de første er en lille smule mere positive end de sidste, hersker der ikke tvivl om, at udbyttet ved at deltage i et udvekslingsophold er stort.

Udvikling af kompetencer

Undersøgelsen har set på, hvordan dét at sende unge på ungdomsudvekslinger lever op til Erasmus+-programmets målsætninger om at udvikle deltagernes medborgerskabskompetencer, mellemmenneskelige og interkulturelle kompetencer samt kompetencer i fremmedsprog. Den har også fokuseret på både værdi- og holdningsmæssige ændringer samt på udvikling af praktiske færdigheder. Endelig er det blevet undersøgt, om projekterne er med til at øge deltagernes europæiske forståelse og identitet.

Det er lektor emeritus Carsten Yndigegn, der har set på de danske tal for Styrelsen for Forskning Uddannelse, og han kan konstatere, at udvekslingsprogrammet i meget høj grad lever op til sine ambitioner:

”Målt ud fra de deltagendes egne vurderinger er der en meget høj grad af tilfredshed på de forskellige parametre. De har en interesse i den internationale udveksling - de vil gerne møde mennesker med en anden kulturel baggrund, og de vil gerne lære noget om Europa. Og det kommer til udtryk i deres tilbagemeldinger, at det også er det, de har fået ud af det. Samtidig har de også udviklet et mere positivt syn på EU og Europa i kraft af deres deltagelse. Så man må sige, at formålet med projektet er opfyldt,” siger han.

Ikke-formel læring

I undersøgelsen angiver otte ud af ti, at motivationen for at deltage var at få nye erfaringer. Syv ud af ti angiver, at motivationen var at få kontakt til mennesker fra andre lande eller kulturer, at styrke den personlige udvikling samt at lære noget nyt. Seks ud af ti har ønsket at lære et andet land at kende. For fem ud af ti har motivationen tillige været at udfordre sig selv, at de havde en interesse i projektets emne, og at de ville udvikle fremmedsprogsfærdigheder, samt at de helt enkelt blot ville have det sjovt. Deltagerne har i mindre grad tilkendegivet, at de har opnået formelle færdigheder, der kunne forberede dem på job eller uddannelse.

”Man kan konstatere, at deltagerne deltager af stor set samme grund, som programmet er oprettet. Hvis man ser på læringsudbyttet, så scorer den ikke-formelle læring – som man kender den fra vores egne højskoler – meget højt, men når man ser på formelle færdigheder, så er der færre, der peger på et konkret udbytte. Det er de færreste, der synes, at de styrker deres arbejdsmarkedspotentiale eller -parathed. Men de har måske fået blik for, hvad de mangler. Det er ikke et universitetskursus, det er en proces, der udvikler andre dele af personligheden. Og det er de forventninger, man går ind i projektet med,” siger Carsten Yndigegn.

Målt ud fra de deltagendes egne vurderinger er der en meget høj grad af tilfredshed på de forskellige parametre. De har en interesse i den internationale udveksling - de vil gerne møde mennesker med en anden kulturel baggrund, og de vil gerne lære noget om Europa.

Ressourcestærke deltagere

Selvom ungdomsudvekslingsprojekterne henvender sig til alle unge, og at projekterne er initieret af en meget bred vifte af organisationer med hvert deres formål, kan man konstatere, at rekrutteringen af projektdeltagerne alligevel kunne være bredere. Først og fremmest er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd blandt projektdeltagerne. De er også mere ressourcestærke og veluddannede, de kommer typisk fra de store byer, og deres generelt gode sproglige kompetencer medvirker til, at den første barriere for international ungdomsudveksling er overvundet. Endelig er de temmelig rejsevante allerede før, de deltager i projektet.

”Det er måske ikke så overraskende, men i og med at programmet også har som formål at tiltrække udfordrede unge, og kun gør det i mindre grad, er det måske noget man skal have øje for i fremtiden,” siger Carsten Yndigegn.

Noget tyder på, at det i hvert fald kan betale sig at have et netværk, hvis man overvejer et ungdomsudvekslingsprojekt: Ungdomsorganisationer og foreninger samt venner og bekendte nævnes som de væsentligste kilder til information om projekterne, mens uddannelsesstederne kun er en kilde for hver syvende. Det kan være medvirkende til en skæv rekruttering.

”Undersøgelsen er et redskab for dem, der arbejder med programmerne til at udvikle projekter. Hvis der er noget, der ikke virker, kan man dreje på nogle håndtag. Men overordnet set går det rigtig godt Den største risiko er, at man læner sig tilbage, fordi alt er godt,” siger Carsten Yndigegn.

Vedvarende effekt

Undersøgelsen afslører også, at når deltagelse i udvekslingsprojekterne skubber til de unges holdninger, har det en vedvarende effekt. Således angiver mange, at de i højere grad end før værdsætter mangfoldighed, at de i højere grad føler sig som europæere, og at de engagerer sig i at bekæmpe diskrimination og racisme.

”Der er ikke tvivl om, at i forhold til for eksempel informationskampagner, er hele det brede Erasmus+-program meget velegnet til at uddanne og præge unge europæere. EU har lavet forskellige kampagner for at styrke den europæiske identitet, og det tror jeg ikke har haft den store effekt. Jeg har selv undervist på en international uddannelse med studerende fra flere lande, og der er ikke tvivl om, at det er meget effektivt at bringe unge sammen, så de kan erfare, at de ser ens på mange ting, og deler de samme problemstillinger. Målt ud fra dette, så er Erasmus+-ungdomsprogrammet en meget stor succes,” siger Carsten Yndigegn.

Om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Carsten Yndigegn i samarbejde med Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført af det tværeuropæiske netværk RAY i 2017/18.

Senest opdateret 10. februar 2022