Erasmus+ skaber samhørighed blandt Europas unge

I en tid med globalisering, radikalisering og ungdomsledighed er det vigtigt, at Europas unge føler slægtskab med hinanden, og det er europæisk uddannelsessamarbejde en unik bidragyder til. Det vurderer Europæisk Ungdom, en tværpolitisk ungdomsorganisation med cirka 600 medlemmer, der arbejder for at øge forståelsen og interessen for EU blandt unge i Danmark. Foreningens landsformand, Marcus Duch, mener, at Erasmus+ løser en vigtig samfundsopgave:

”Som forening arbejder vi for, at Europas unge føler empati for hinanden og forstår, hvad det vil sige at være ung i de øvrige europæiske lande. Det er den bedste garanti for et velfungerende og fredeligt Europa, og det yder Erasmus+ et meget vigtigt bidrag til”.

Han oplever, at programmet har et hensigtsmæssigt design, som både tilskynder unge til at rejse ud og møde unge fra andre europæiske lande – eksempelvis ved at arbejde som frivillig eller deltage i en ungdomsudveksling – og samtidig fremmer en fælles europæisk bevidsthed, fordi unge kommer hjem med langt større kendskab til og ofte også venskaber med unge i andre af Europas lande.

Unge skal kende til Erasmus+

Fordi programmet har disse store kvaliteter, skal endnu flere unge vide, at samarbejdet eksisterer, og at de kan deltage, mener han.
”Det vil være relevant at gøre en indsats for at gøre de mange muligheder i programmet mere kendt blandt endnu flere unge”, siger Marcus Duch, som selv kender Erasmus+ indgående. Han ser den aktuelle udformning af Erasmus+ som et ’stærkt værktøj’ i forhold til at skabe samhørighed mellem Europas unge:

”Det er i høj grad med til at styrke den europæiske identitet hos unge, at man som ung kan arbejde som frivillig i andre EU-lande, deltage i ungdomsudvekslinger og partnerskabsprojekter på tværs af landegrænser og lave arrangementer for unge på tværs af lande med tilskud fra Erasmus+”.

Lærerige møder med andre unge

Europæisk Ungdom har selv søgt og fået tilskud fra Erasmus+ til demokratifremmende og debatskabende aktiviteter for medlemmer og andre interesserede. Foreningen har blandt andet fået penge til at sende medlemmer afsted til konferencer og seminarer i andre europæiske lande, hvor de har mødt unge fra hele Europa og sammen diskuteret emner, der er højaktuelle for Europas ungdom.

Næstformand i Europæisk Ungdom, Nadia Deis, har eksempelvis deltaget i et seminar i Frankrig, hvor unge mødtes og diskuterede, hvordan unges stemmer kan blive styrket i den europæiske debat ved at formulere en europæisk borgerforfatning baseret på unges værdier. Seminaret var delvist støttet af Erasmus+, og unge fra 38 lande deltog.

”Det er utroligt spændende og lærerigt at komme ud og møde andre unge fra andre dele af Europa og på tværs af partiskel. Det giver en vildt god forståelse af, hvad vi som unge europæere har til fælles, og hvordan vi sammen kan bidrage til at skabe et Europa for den næste generation”, siger Nadia Deis.

Inddrag nye aktører

Nadia Deis er Europæisk Ungdoms repræsentant i Udvalget for Ungdom og sidder med ved bordet, når udvalget godkender ansøgninger om tilskud fra Erasmus+ efter indstilling fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som er det nationale kontor for Erasmus+. Hun er imponeret over interessen for at deltage i europæisk uddannelsessamarbejde:

”Der er meget stor diversitet i, hvad ungdomsorganisationer og andre aktører inden for sektoren søger om midler til, og der er masser af spændende initiativer, som får tilskud. Erasmus+ når virkelig bredt ud”, siger Nadia Deis.

Der er dog også mange gengangere, og for at nå endnu længere ud og få flere organisationer og institutioner med anbefaler Nadia Deis at inddrage nogle af de etablerede paraplyorganisationer, som findes i Danmark. Det kan eksempelvis være i form af et intensiveret samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, der er service- og interesseorganisation for 600.000 unge medlemmer. Det er også vigtigt, at ungdomsorganisationer forstår, hvordan de kan lave europæiske aktiviteter, og hvordan de kan gøre det, uden at det dræner organisationernes menneskelige ressourcer. At få ressourcerne til at række er eksempelvis den største udfordring for en organisation som Europæisk Ungdom, påpeger hun:

”Der er brug for at forklare, hvad det kræver, og hvordan man gør, for der skal helt sikkert mere planlægning til, end når en organisation laver et arrangement i Danmark, men ungdomsarbejde i Europa har så meget at byde på, at det praktiske ikke må spænde ben”.

Det er svært for organisationer at rekruttere danske unge til ungdomsudvekslinger, og der bliver sendt relativt få danske unge ud som frivillige. Nadia Deis og Marcus Duch tror, at danske unges ret begrænsede lyst til at deltage i internationale projekter kan skyldes både manglende viden om mulighederne og en forestilling om, at Erasmus+ og EU-tilskud er svært at arbejde med. Danske unges uddannelsesmønstre er også en hindring for ungdomsudvekslinger eller frivilligt arbejde i udlandet, vurderer Europæisk Ungdom.

”Det er ikke lige så normalt at tage pauser igennem sit uddannelsesforløb som tidligere, har vi en fornemmelse af. Det betyder, at vi skal være endnu bedre til at tænke alternativt og ind i de nuværende vaner hos unge for at få danske unge afsted. Hvis længere udvekslinger kunne blive meriteret på studierne og ungdomsseminarer for eksempel kunne være en del af undervisningen, så kunne vi rykke noget”, siger Nadia Deis.

Ambassadører for Erasmus+

Nadia Deis og Marcus Duch tror begge, at uddannelses- og ungdomsinstitutioner og foreninger vil få nyttige input ved at kigge sydpå i Europa, hvor de oplever en større opmærksomhed på EU’s muligheder og programmer:

”I det hele taget er vi vist alt for gode til i Danmark at spørge hinanden, men ikke vores naboer og medborgere i andre lande”.

Nadia Deis så gerne, at der på uddannelsesinstitutioner og i foreningslivet var Erasmus+-ambassadører: ”Ikke fastansat personale men elever, studerende på institutionerne eller frivillige i organisationerne, der kunne have det som studiejob eller tillidshverv i eksempelvis elevrådet og derved skabe synlighed blandt de unge. Ambassadørerne skal være nogen, som kender til mulighederne og kan skabe netværk og ikke mindst kunne fortælle den personlige historie frem for et faktaark fra en hjemmeside”.