Internationale kompetencer er afgørende for unges jobmuligheder i fremtiden. De unge hører det hele tiden, men hvordan ruster vi dem til at tage udfordringen op? Ungdomsskolen Kolding udvikler de unges demokratibevidsthed og lader den være springbræt til øget internationalisering.
Holdningen er, at danske unge bliver bevidste om demokrati gennem en lang række handlinger i hverdagen, som de måske ikke engang selv tænker på som demokratiske aktiviteter, eksempelvis elevrådsarbejde, indflydelse på undervisningen eller den lokale fodboldklub. Når de får lov til at debattere deres hverdag - og sætte den i et internationalt perspektiv, eksempelvis gennem udvekslinger med europæiske unge - sker der international kompetenceudvikling på højt plan, har Ungdomsskolen Kolding erfaret.
Det rykker, når de unge er medskabere
”Hvis man allerede som ung bliver bevidst om demokrati, hvor meget vi har til fælles med andre lande, og hvad der gør det danske samfund særligt - ja, så tror vi på, at det både gavner respekten, inklusionen og også lysten til at kæmpe for demokratiske rettigheder,” siger Carsten Adamsen, afdelingsleder i Ungdomsskolen Kolding.
Med demokrati som afsæt har ungdomsskolen taget initiativ til flere internationale projekter, hvor unge i aldersgruppen 13-25 år mødes og debatterer temaer som demokrati, ligestilling, retfærdighed og fred. De unge møder hinanden på tværs af lande og får i nogle tilfælde også mulighed for at møde politikere og embedsfolk fra de forskellige lande, så de kan udtrykke deres bekymringer og komme med løsningsforslag.
De unge er involverede fra start til slut. Fra planlægningsfasen over gennemførslen af projektet til evalueringen, der danner grundlag for nye projekter. Ungdomsskolens erfaring er, at det er med de unge som medskabere, at de internationale projekter rykker. Derfor er en del af ungdomsskolens medarbejdere også blevet særligt uddannet til at inddrage de unge.
Fem lande skal enes om aftensmaden
”Outputtet er ikke, hvad de unge finder frem til af svar på forskellige spørgsmål, men selve processen. Hvad sker der, når man debatterer retssikkerhed med en ukrainer? Kan man komme i mål med at lægge et budget for indkøb til aftensmad i en gruppe med unge fra fem lande? Der skal lyttes og argumenteres, der skal gives og tages. Dyrebare erfaringer på egen krop, der ikke kan læres på en skolebænk,” understreger Carsten Adamsen.
”Tit sker der vigtig læring også uden for det faglige program. Ved bålet om aftenen bliver der eksempelvis åbnet op og spurgt til liv og hverdag i hjemlandene. Unge over hele verden oplever udstødelse og fordomme, der kan handle om religion, seksuel orientering eller politisk overbevisning. Når mennesker mødes falder paraderne. Tolerancen for det, vi ikke kender, øges. Uvurderlige kompetencer, som de unge tager med sig videre i livet.”
Tre stærke, internationale projekter
Ungdomsskolen Kolding har gennemført en række projekter med tilskud fra Erasmus+:
1. Youth and democracy: Achieving higher employability through democratic participation
Projektet skal øge de unges bevidsthed om de muligheder og gevinster, der ligger i at arbejde i en demokratisk organisation eller institution, så det kan bruges som et redskab til øgede jobmuligheder. Deltagerlande: Tyskland, Spanien, Ukraine, Tyrkiet, Georgien og Danmark.
2. Improving local youth work by bringing a multi- and intercultural, European dimension into the mindset of youth workers
Træningskursus for ungdomsledere. Målet er at øge den interkulturelle forståelse og europæiske bevidsthed hos medarbejderne, så de kan bringe denne viden ind i ungdomsarbejdet, eksempelvis med ungdomsudvekslinger. Deltagerlande: Sverige, Litauen, Ungarn og Danmark.
3. Youth for equality, equity and peace
Målet er at bringe unge fra Nordeuropa sammen og få større indbyrdes forståelse af emner som lighed, retfærdighed og fred. Deltagerne skal møde politikere og embedsfolk direkte og på den måde få en platform til at udtrykke deres bekymringer og foreslå mulige løsninger. Deltagerlande: Sverige, Finland, Letland, Polen og Danmark.
