”Den mest samfundsengagerede generation i danmarkshistorien.” Sådan lyder Ungdomsbureauets flotte målsætning for det Ungdommens Folkemøde, som i 2018 afholdtes for tredje gang. Men hvorfor stoppe her?
Uden for Danmark finder man lande med demokratisk underskud og en ungdom, der har svært ved at tro, at de for alvor er i stand til at ændre på tingenes tilstand.
Derfor er Ungdomsbureauet gået ind i et internationalt Erasmus+ strategisk partnerskab for at udbrede og udvikle nogle af ideerne bag ungdomsfolkemødet og herigennem måske ligefrem få etableret lignende koncepter ude omkring i Europa.
Arbejdet med partnerskabet har fået os til at genåbne Ungdomsbureauets strategi og forsyne den med et internationalt ben.
Ungdomsbureauet blev etableret for fem år siden af de to unge ildsjæle Kenneth Salomonsen og Olav Hesseldahl, der havde som ambition at sikre unge muligheder for at komme til orde og få indflydelse. Det skete blandt andet via bogprojekter og afholdelse af højskolearrangementer, måltidsevents, workshops og meget andet.
”Vi arbejder med forskellige platforme af midlertidig karakter, for det er netop det midlertidige og mere afgrænsede samfundsengagement, vi gerne vil have anerkendt, så det ikke bare er det klassiske foreningsmedlemskab, der tæller.
Når tre unge går sammen og starter en musikfestival, så er det i høj grad også samfundsengagement,” siger Kenneth Salomonsen, der i dag har titel af strategi- og udviklingsdirektør i Ungdomsbureauet, der i alt har 16 ansatte.
Om projektet
Conceptualising Youth Democracy Festivals in Europe er et knapt treårigt Erasmus+ strategisk partnerskab, der løber frem til den 31. januar 2020.
Projektet skal forsøge at overføre konceptet for det danske Ungdommens Folkemøde til en række europæiske lande.
Ungdommens Folkemøde har til formål at samle unge på tværs af sociale, geografiske og uddannelsesmæssige skel for at sætte medborgerskab, demokrati og samfundsengagement i spil i en nutidig kontekst.
Projektet har modtaget 141.150 euro i tilskud fra Erasmus+
Stor international interesse
Men det er det mere permanente Ungdommens Folkemøde, som nu i tre år har samlet titusindvis af unge omkring mulige løsninger på aktuelle samfundsproblematikker og dermed trænet dem i medborgerskab, demokrati og samfundsengagement, som danner udgangspunktet for projektet ’Conceptualising Youth Democracy Festival in Europe’, som Ungdomsbureauet har startet med tre organisationer fra henholdsvis Tyskland, Sverige og Island.
”Allerede i en tidlig fase af vores arbejde med Ungdommens Folkemøde kunne vi mærke stor international interesse for projektet og i det hele taget for hele folkemødebevægelsen og demokratifestivalsbevægelsen,” siger Kenneth Salomonsen.
Det kræver tillid at engagere sig i demokratiet
Undersøgelser viser, hvordan unge i en lang række EU-lande er ganske dygtige, når det gælder forståelsen af demokratiet med hensyn til det politiske system, og hvordan man kan stemme. Men når det kommer til at tro på ens evne til at gøre en forskel og have selvtillid til at engagere sig i demokratiske processer, taber de samme dygtige unge troen på sig selv og dermed viljen til at deltage aktivt i demokratiet.
”Ungdommens Folkemøde er udviklet til en dansk sammenhæng, og der er naturligvis forskel på de enkelte lande. Men alle er enige om, at vi ikke kan få nok samfundsengagement. En af årsagerne er den demografiske udvikling i de europæiske lande, hvor vi får flere og flere ældre, mens antallet af unge ligger rimeligt stabilt. Den unge generation kunne godt risikere at komme i demokratisk underskud, så derfor bliver de også nødt til at være endnu mere samfundsengagerede end tidligere generationer. Blandt andet også fordi de antidemokratiske tendenser, der går gennem Europa i disse år, godt kan vække nervøsitet, siger Kenneth Salomonsen.
Projektpartnere
- Ungdomsbureauet
(Danmark) - Citizens of Europe e. V.
(Tyskland) - Sveriges ungdomsråd
(Sverige) - Velferðasvið Reykjavíkurborg
(Island)
Hensyn til forskellige kulturer og skolesystemer
Folkemødeprojektet skal derfor udvikles yderligere for at kunne fungere inden for de forskellige kulturer og uddannelsessystemer. Det er vigtigt, at man ender med en model, der kan integreres i det enkelte lands skolesystem, så ungdommen får lov til at deltage i festivalen i skoletiden, fordi de forventes at få et godt udbytte af at deltage.
Det har været vigtigt for Ungdomsbureauet at få forskellige typer af organisationer med ombord i projektet, så man får forskellige blik på udfordringerne. ”Derfor består kredsen ud over de mere græsrodsprægede ungdomsorganisationer også af en kommune, for det er umuligt at tænke et folkemøde uden en hjemkommune.
Det er altid en udfordring, når folk kommer fra forskellige organisationer og lande, men umiddelbart er det spændende og noget, der bliver brugt af vores organisation på andre måder end bare lige i det pågældende projekt. Og arbejdet med partnerskabet har ligefrem fået os til at genåbne Ungdomsbureauets strategi og forsyne den med et internationalt ben”, siger Kenneth Salomonsen.
Kontakt
Strategi- og udviklingsdirektør Ungdomsbureauet
Foto: Ungdomsbureauet
