Gå til indhold

"Hvert eneste projekt skal indfri de mål, vi og vores partnerorganisationer har defineret"

Fra nul til 11 projekter i løbet af fire år. For Copenhagen Youth Network har arbejdet med Erasmus+ været ’learning by doing’, og læringskurven har været stejl. Kvalitet i projekterne har været et gennemgående fokusområde, fortæller projektleder Heresh Halmat Faraidon.

Hvad betyder kvalitet i Erasmus+ projekterne for jer?

Vi laver ungdomsudvekslinger med tilskud fra Erasmus+, og selvom vi beskæftiger os med ikke-formel læring, skal hvert eneste projekt selvfølgelig indfri de mål, vi og vores partnerorganisationer har defineret. 

Kvalitet er for os at skabe forståelse mellem vidt forskellige unge mennesker og på tværs af grænser. Vi går efter at kombinere et fagligt indhold, som betyder noget for unge her og nu med nogle inkluderende rammer, så alle deltagere får en god social oplevelse. Vi lægger vægt på, at deltagerne kan være sig selv. Når deltagerne er glade, åbne og nysgerrige, bliver resultatet bedst både for den enkelte og for hele gruppen. 

For at deltagerne kan være sig selv, er det vigtigt, at vi projektledere også er os selv, har vi opdaget. I vores første projekter opførte vi os mere som ledere og havde en større distance til deltagerne, for eksempel var vi ikke med til de sociale arrangementer om aftenen. Deltagerne fortalte, at de gerne ville tale mere med os, og nu deltager vi også i de sociale aktiviteter, og det har en stor betydning for de sociale rammer.

Hvad er den største kvalitetsmæssige forskel på jeres første projekt og jeres seneste?

Graden af planlægning! Vores første projekt i 2015 var vanskeligt, især fordi vi bagefter kunne se, at vi ikke havde forberedt det godt nok. Forud for en ungdomsudveksling ligger et stort stykke arbejde med at rammesætte og planlægge projektet. Vi har også opdaget, at vi skal forventningsafstemme direkte med deltagerne fra de forskellige lande. De skal føle sig helt trygge ved at deltage, uanset hvor de kommer fra, og hvad deres baggrund er. Det er vi bedre til at sørge for i dag. 

En anden vigtig kvalitetsmæssig forskel på vores første og vores senest afsluttede projekt, som er det niende i rækken, er graden af samarbejde. I vores første projekt lavede vi det hele selv, og blandt andet derfor blev projektet vores mindst succesfulde. Vores projekter er blevet bedre i takt med, at vi er holdt op med tro, at vi skal gøre alting selv. Nu hvor vi involverer vores partnerorganisationer og deltagerne langt mere i forarbejdet og lytter til dem, får deltagerne et større udbytte. Forskellighed i tilgange, organisationsform og erfaringer giver værdifuldt input til projekterne.

Hvordan har I arbejdet med at øge kvaliteten af jeres ansøgninger og projekter?

Vi er blevet bedre til at modtage kritik og til at lære af den. Vi involverer gruppelederne fra vores partnerorganisationer og tager deres input til efterretning, og en del af vores tid går med at reflektere over den feedback, vi får, i form af evalueringer. Vi bruger feedbacken til at udvikle og forbedre vores næste projekt. Vi er stadig i en udviklingsproces, men øvelse gør mester! 

De første år var det bare Marc Wacker og mig, som kørte Erasmus+ projekterne. Vi har været venner lige siden, vi som børn begyndte at gå til fodbold sammen. Nu hvor vi har fået en tredje tovholder, Mette Seier Helms, med på Erasmus+ projekterne, som tilmed er en erfaren projektleder, kan vi mærke, at det styrker kvaliteten i projekterne.

Måler I kvaliteten af de projekter, som I laver?

Ja, vi måler kvaliteten ved hjælp af forskellige værktøjer. I forbindelse med mobilitetsopholdet laver vi kvalitative og kvantitative evalueringer både under opholdet, og når deltagerne er kommet hjem igen. Under opholdet gennemfører vi for eksempel ved hver dags afslutning en briefing, hvor deltagerne enkeltvis beskriver deres udbytte af dagen ved hjælp af en særlig metode, som vi har fået erfaring med virker godt. Gruppelederne fra alle vores partnerorganisationer får et særligt spørgeskema fra Erasmus+, så også deres oplevelser og vurderinger følger vi med i.

Vores projekter er blevet bedre i takt med, at vi er holdt op med tro, at vi skal gøre alting selv", Heresh Halmat Faraidon, projektleder, Copenhagen Youth Networ.

Hvordan skaffer I jer viden i forhold til at få kvalitet i jeres projekter?

Vi er en lille organisation, og vi har ikke hundredevis af medlemmer og mange frivillige, som nogle af vores partnerorganisationer har. Men det betyder, at vi kan lære meget af vores partnere, hvoraf nogle har meget længere erfaring med både Erasmus+ programmet og lokalt ungdomsarbejde i deres hjemlande, end vi har. Vi har ca. 30 forskellige partnerorganisationer, med ti af dem er samarbejdet meget tæt, og ved hvert projekt har vi mellem fem og syv lande med. 

Ny viden får vi også ved at deltage i kurser. Vi har for eksempel været på et træningskursus i Litauen, hvor vi lærte at facilitere et Erasmus+ projekt fra start til slut. De kurser, som de nationale Erasmus+ agenturer arrangerer forskellige steder i Europa, er effektive og betyder, at du på kort tid lærer en hel masse, der gør projektarbejdet lettere.

Hvad vil I opfordre andre organisationer til at gøre, når de gerne vil opnå høj kvalitet i et ungdomsudvekslingsprojekt?

For det første: Kast jer ud i det! Lad jer ikke skræmme af forventninger om bureaukrati og papirarbejde. Hvis I ikke får succes med jeres første ansøgning, kan I få god hjælp og rådgivning til jeres næste ansøgning hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse, og så er chancen for, at I rammer plet næste gang meget større. 

For det andet er valget af emne vigtigt. Find et emne, der interesserer jer. For når I selv brænder for det faglige indhold, smitter det af på både partnere og deltagere, og jeres engagement er med til at øge kvaliteten. 

For det tredje skal I udvælge partnere og deltagere omhyggeligt. Og I skal sørge for at planlægge og forberede udvekslingen grundigt blandt andet ved at kommunikere og forventningsafstemme tæt med både partnerorganisationer og med de unge deltagere selv, for eksempel ved hjælp af Skype-samtaler. Når alle er enige om mål og rammer, får deltagerne det bedste udbytte. 

For det fjerde skal I være fleksible, når det uforudsete sker under selve udvekslingsopholdet. Vi beskæftiger os med ikke-formel læring, og der skal der være plads til at ændre i programmet, hvis der opstår behov for det.

Hvad skal man som ny projektholder være opmærksom på?

Når I skal lave jeres første Erasmus+ projekt, så prøv at lade være med at føle, at I er til eksamen. Da vi gik i gang med vores første ungdomsudveksling, kom vi til at opfatte både deltagerne og vores partnerorganisationer som en slags censorer, som skulle bedømme os

Vi havde nok forventet at få ros for vores første Erasmus+ projekt, fordi vi havde lagt vores liv og sjæl i det, og fordi vi i forvejen havde fem-seks års erfaring med at lave ungdomsprojekter i samarbejde med Københavns Kommune. I stedet fik vi en del kritik fra både partnere og deltagere, og det var hårdt. Men vi lærte af vores fejl, og i den feedback, vi har fået fra deltagerne i vores seneste projekter, kan vi se, at kvaliteten er blevet højere. 

Vi vil desuden råde til, at I lader være med at gå på kompromis med de værdier, I selv har. Selvom hele formålet med en ungdomsudveksling selvfølgelig er at være åben, imødekommende og at inkludere unge fra andre lande og kulturer i et fællesskab, så holder vi for eksempel selv fast i, at alle møder klokken 9 hver dag, selvom nogle sydeuropæere synes, at det er tidligt. De udenlandske unge beundrer generelt Danmark meget, og de vil gerne prøve at gøre tingene, ligesom vi gør her.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. februar 2022

Afsendere