Der er nærmest ikke grænser for, hvad man kan give sig i kast med på Svendborg Ungdomsskole. Knallertkørekort, syning og krea-værksted, musik, bevægelse og fotografi. Det er bare nogle af de aktiviteter, som de 14-18-årige kan dyrke på selve skolen. Men de rejser også til andre lande og deltager i Erasmus+-udvekslinger, fordi det styrker de unge. Det forklarer skoleleder Cathri Jepsen og hendes kollega, Casper Aaskov.
Ifølge Cathri Jepsen er det lærerigt for de unge at komme med på udveksling af flere grunde. De er tvunget til at undersøge, hvordan det land, de besøger, er skruet sammen. Samtidig lærer de en masse om sig selv og Danmark, når de er ude. Det blev eksempelvis tydeligt efter en tur til Tyrkiet, hvor de unge danskere spurgte de tyrkiske, om præsident Erdogan er en diktator.
”Et farligt spørgsmål” tilføjer Casper Aaskov smilende, inden Cathri Jepsen fortsætter: ”Det gik op for vores unge, at tyrkerne kun ville svare på spørgsmålet, når de stod i en elevator. Der lærte vores unge rigtig meget om, hvad ytringsfrihed er,” griner hun og siger: ”De lærer så utrolig meget af at komme ud.”
Erasmus+ er en kæmpe gave
Casper Aaskov følger op med en anekdote om en pige fra ungdomsskolen, han husker som særligt nervøs for sine engelskkundskaber forud for en udveksling til Spanien. Hun fandt dog hurtigt ud af, at hun faktisk var nødt til at nedjustere sit engelske for ikke at tale hen over hovedet på mange af de andre deltagere, fortæller han og pointerer, at det er godt for de unge at kunne spejle sig i personer fra andre lande. Han afslutter anekdoten:
”Det er bare en utrolig oplevelse for de unge at møde jævnaldrende fra lande flere tusinde kilometer væk, som går op i præcis de samme ting, har de samme drømme og hører den samme musik.”
Går efter akkreditering
Ungdomsskolens ledelse har i årevis benyttet sig af Erasmus+ som en del af deres arbejde. Både Cathri Jepsen og Casper Aaskov lægger vægt på, at Erasmus+ giver de unge mulighed for at forberede sig på et ”arenaskifte”, som de kalder det. Det skifte oplever de unge eksempelvis, når de går fra folkeskole til ungdomsuddannelse og siden til en mulig videregående uddannelse.
”Hvis man ikke er i stand til at klare det skifte, bliver man tabt. Det kan skyldes, at man ikke har nok social erfaring. Men når de unge kommer med os på udveksling, finder de ud af, at de kan det samme som andre unge. Den læring taler vi med dem om. Erasmus+ er en kæmpe gave,” siger Cathri Jepsen og bemærker, at hun ikke "forstår, hvorfor ikke alle ungdomsskoler står i kø for at benytte sig af programmet”.
Glæden ved Erasmus+ har også betydet, at ungdomsskolen nu stiler efter at få en Erasmus-akkreditering. Det vil lette ansøgningsprocessen for skolen, der udfører internationale udvekslinger regelmæssigt.
Faktisk har de tidligere søgt om akkreditering og manglede kun tre point for at få den. ”Det betyder, at vi har lavet vores program lidt om inden den næste ansøgning. Så håber vi, at den er der,” siger Casper Aaskov og stikker to krydsede fingre i vejret. Erasmus+ indgår nemlig i ungdomsskolens strategiske linje, som fokuserer på trivsel, demokratisk dannelse, inklusion, arenaskifte og erhvervspakker.
”Det er mange af de samme fokusområder, som Erasmus+ har. Og det er det af en grund. Vi oplever, at andre lande også ser problemer på de her områder, og derfor arbejder vi med de samme indsatsområder. De er ikke tilfældigt valgt. De er gennemarbejdet,” forklarer Cathri Jepsen.
De unge melder sig selv
Efter at have været omkring akkreditering og indsatsområder vender Cathri Jepsen tilbage til sin undren over, at der ikke er flere ungdomsskoler, som søger om Erasmus+-projekter. Hun mener nemlig, at ungdomsskolernes format går hånd i hånd med det at tage på ungdomsudveksling.
”Vi ungdomsskoler har mulighed for at arbejde med unge, som melder sig frivilligt. Når vi tager afsted på udveksling, er det udelukkende med unge, som gider - for de melder sig selv. Og så kan vi endda forsøge at finde unge, som ikke har prøvet at rejse ud før. Nogle har ikke engang et pas,” siger hun. Hun pointerer desuden, at de ansatte på ungdomsskolen ikke er bundet af absolut at skulle være til stede på skolen i løbet de traditionelle arbejdstimer fra morgen til eftermiddag. Ofte har de unge eller skolens samarbejdspartnere, som eksempelvis NGO’er, brug for at mødes senere på dagen.
”Vi kan lægge vores arbejdstimer om eftermiddagen eller om aftenen, så det passer med de unge eller de foreninger, vi arbejder sammen med,” afslutter Cathri Jepsen og henviser til, at det gør det lettere at få afholdt møder om eksempelvis udvekslinger med unge og deres forældre.
