Stegte sild, hakkebøf med bløde løg, PH-lamper, Børge Mogensen-stole, gamle tykke egetræer, sensommerstøvregn og daglig morgensang på den mere end 150 år gamle Askov Højskole få kilometer fra Kongeåen.
Mere ærkedansk kan rammerne næsten ikke blive om et af otte sommersprogkurser under Uddannelses- og Forskningsministeriets Kulturaftaleprogram, der gennem tre uger i løbet af sommeren samlede 308 danskstuderende fra universiteter over hele verden i Danmark. For en ting er at studere dansk på distancen, noget andet er at leve med og i det fag, de studerende alle har en fælles kærlighed til.
”Udenlandske danskstuderende mangler en dansk kontekst at lære og arbejde i, og hos os bader de simpelthen intensivt i dansk og Danmark. Vi har langt mere end grammatik på skemaet, for selvom de gerne vil blive bedre til at tale sproget, er det lige så lærerigt at få et fællesskab med ligesindede og opleve det rigtige Danmark, som det ser ud, leves og forstås af danskere,” siger kursusleder på Askov Højskole, Kristian Himmelstrup.
Sprogkursus giver mod til at lyde som en dansker
På Askov Højskole er hver formiddag afsat til sprogundervisning. I et klasselokale er der fokus på adjektiver og en studerende forklarer, at ’brugbar er synonym for anvendelig.” Underviseren skriver ’anvænli’ med lydskrift på tavlen, og de studerende øver på eget initiativ udtalen i kor.
Lysten til at lære er enorm, uanset om man er på begynderholdet og opbygger et basalt ordforråd langt fra sit kinesiske modersmål, lidt mere avanceret træner samtaler i små rollespil eller allerede er så velbefaren på dansk, at man kan diskutere sin skriftlige aflevering om det politiske system i Danmark sammenlignet med hjemlandets.
22-årige tyske Jana Peter søgte sommersprogkurset netop for at blive bedre til at tale dansk, som hun har studeret i 2½ år på et universitet i Kiel.
”Til daglig har jeg danskundervisning i tre timer om ugen, men her taler jeg dansk døgnet rundt. Det er vores fælles sprog, og jeg føler mig mere sikker på dansk end engelsk. Mit mål er at komme til at lyde som en dansker og få landet helt ind under huden,” siger hun.
Samtalerne mellem de studerende i pauserne foregår på dansk, og 25-årige Florian Schuhmann, også fra Kiel, kan mærke, at det har udviklet hans sproglige mod og evner.
”Jeg har overskredet mine egne grænser og tør nu også tale dansk med danskere,” siger han.
Betaget af dansk
Kendskabet til Danmark er som udgangspunkt langt større end H.C. Andersens eventyr og drillesætningen rødgrød-med-fløde. Polske Martyna Lepiesza på 23 år har eksempelvis skrevet bacheloropgave om dødsmotiverne i den danske forfatter Morten Nielsens lyrik.
”Jeg føler mig lidt skandinavisk og er betaget af den danske kultur, historie og samfundsmodel. Jeg nyder at få lov til at synke ind i faget og opleve alt det, jeg ellers kun læser om. Nu har jeg for eksempel set Jellingestenen, der for mig er symbolet på Danmarks dåbsattest,” siger hun.
Sommerkurset på Askov Højskole har derudover bragt de studerende til eksempelvis Koldinghus, Nationalmuseet og Danmarks ældste by, Ribe. Florian Schuhmann var særligt begejstret for at møde en folketingspolitiker på Christiansborg.
”Det politiske system i Danmark er meget demokratisk, og de folkevalgte afspejler det samfund, de er valgt af. Det er fascinerende at komme så tæt på en politiker, der vil fortælle om sit arbejde indefra og bruge tid på dialog med os,” siger han.
Programmet på Askov Højskole spænder bredt fra foredrag om Carl Nielsen og danske hymner til sangaftener, filmen Nordkraft og introduktioner til det danske uddannelsessystem og mediebillede. Og alle udenlandske studerende besøger et privat, dansk hjem.
”Man kan nemt forglemme sig i en kursusboble, men det danske findes jo lige uden for døren. Det skal opleves autentisk, så det ikke blot er et program af kanoniseret finkultur. Der skal være noget for enhver smag, hvor man kan få erfaringer, der dag for dag gør det lettere at tale sammen,” siger kursusleder Kristian Himmelstrup.
Højskolen indkapsler uformel hygge
Det er et lille dansk symbol, der har gjort størst indtryk på både Jana Peter, Florian Schuhmann og Martyna Lepiesza: Højskolesangbogen.
”Musik forbinder folk på tværs af sprog, og det er en fantastisk følelse af fællesskab at stå sammen hver morgen og synge i kor. For mig er det indbegrebet af hygge,” siger Jana Peter.
Martyna Lepiesza supplerer: ”Jeg elsker den uformelle tilgang i Danmark, hvor man siger du til lærerne, og hele højskoletanken er ny for mig. Tænk, at man kan studere uden eksamen og karakterer og lære for sin egen skyld og ikke for andres. Det er meget fascinerende.”
Kimen til en dansk-faglig fremtid
De tre uger på Askov Højskole har sat aftryk hos de tre studerende, som ikke har besøgt Danmark for sidste gang. Martyna Lepiesza har to gange tidligere været på sommerkursus iklædt rød-hvide-farver og har allerede fået plads på et semester på Aarhus Universitet i 2018.
”Nu føler jeg mig fuldt ud rustet til at kunne studere på dansk, og jeg har udbygget en viden, jeg kan bruge i mit studiejob som guide og tolk,” siger hun.
Hos tyske Florian Schuhmann har hovedfaget i idræt pludselig fået konkurrence fra sidefaget i dansk.
”Før var jeg overbevist om, at jeg senere ville forske i idræt, men jeg er blevet bekræftet i, at dansk er rigtigt for mig. Jeg kunne godt forestille mig en dag enten at læse eller arbejde som underviser i Danmark,” siger han.
Jana Peter er særlig glad for at have oplevet en modvægt til sit tyske studieliv, hvor hendes interesse for dansk ofte kan virke nørdet og mærkelig på omgivelserne derhjemme.
”Det er fantastisk at møde ligesindede, som er lige så optaget af alt dansk som jeg selv, og hvor vi kan grine sammen af en forkert udtalelse, fordi vi alle prøver at få has på et fælles sprog,” siger hun.
Faglige netværk er også en ønsket sidegevinst ved sommerkurset set med Kristian Himmelstrups øjne.
”De studerende kommer formodentlig til at arbejde med Danmark og dansk på en eller anden måde i fremtiden, og nu har vi lagt kimen til et fagligt netværk, hvor de kan holde kontakten og bruge hinanden,” siger han.
Fakta om Kulturaftalerne
- Formålet med sommersprogkurserne under Kulturaftaleprogrammet er at udbrede kendskabet til dansk sprog og kultur blandt udenlandske studerende.
- Sommersprogkurserne er åbne for bachelor-, kandidat- eller ph.d.-studerende fra 40 udvalgte lande. Studerende, som skal på et Erasmus+ ophold i Danmark, og studerende indstillet af en lektor, der underviser i dansk i udlandet, har første prioritet til sommersprogkurserne.
- Styrelsen for Forskning og Uddannelse yder tilskud på 5.000 kroner pr. uge pr. kursist til kursusudbydere, som inkluderer et stipendium på 5.000 udbetalt til den enkelte studerende. De studerende betaler selv rejse og lommepenge.
- Sommersprogkurserne skal indeholde danskundervisning og et kulturelt program, der foregår både i klasselokalet og på ekskursioner.