Granada er ingen storby, men trods størrelsen har byens universitet valgt at etablere et danskstudie. Det vidner om byens kulturelle og universelle nysgerrighed. Jeg er ansat som lektor i dansk på universitetet gennem den danske Lektoratsordning og har min daglige gang på Faculdad de traducción e interpretación. Min fornemste opgave er at udbrede kendskabet til dansk blandt mine spanske studerende.
Fakultetet er prestigiøst inden for sprogvidenskab, og det mærkes. Udover at tilhøre Spaniens fjerde største universitet bygger fakultetet på den oversættelses-smedje, der i de spanske byer Sevilla, Córdoba og Granada og ikke mindst Toledo støbte mange af kuglerne til vor oplysningstid. Fra omkring 800-tallet til 1200-tallet blomstrede den arabiske guldalder, og i det mauriske Spanien blev der oversat fra arabisk, hebraisk og græsk til latin på fuld damp. Bevidstheden om denne flod af kulturformidling præger de studerende, der gerne er små filologer hver især.
Det har vi gavn af på danskstudiet i Granada, hvor der ved semesterstart i 2014 allerede var indskrevet 16-20 studerende på danskfaget, hvilket er ganske flot for en nyetableret studieordning.
Kulturformidler og ambassadør for Danmark
En del af mit job som lektor er at være kulturformidler og ambassadør for Danmark. Men det er en udfordring at formidle kultur i et så sammensat land som Spanien.
Der er en udbredt beundring for Danmark i Spanien. Vores vidunderlige mangel på korruption, resultaterne på lykkeindekset, det grønne bæredygtige image og den danske cykelkultur bidrager alt sammen til, at de studerende bjergtages af Danmark. Det er derfor min opgave at nuancere billedet af et slaraffenland uden finansiel krise. Det kan gøres nænsomt ved at sammenligne os med Sverige og Norge. Det kan også gøres ved at fremstille danskerne som et konfliktsky feudalt stammefolk. Vi fik ingen revolution i Danmark, fordi det regnede den dag!
Jeg undgår imidlertid at dvæle ved en alt for kritisk blindgyde af Danmark. For selv om den danske ironi er avanceret og knivskarp, er kernen i vores kultur - efter min opfattelse - oprigtig og hel, som kerner har det for vane.
Opgaven er at kunne rumme hele det politiske og kulturelle spektrum, for det er ikke min opgave at tage politisk stilling i kulturformidlingen.
Fra Strunge over hiphop til Forbrydelsen
Jeg forsøger at trække jantelov og udbryderkonger som Strunge og Onkel Danny, Susanne Brøgger, Pia Tafdrup, Inger Christensen, SUT’en, (Søren Ulrik Thomsen) og Henrik Nordbrandt med flere ind i undervisningen. Digterne nævnes i sammenhæng med en stolt og smuk lyrisk tradition, hvis metriske musikalitet understreges af Nis Petersen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Piet Hein, Halfdan Rasmussen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen og mange andre.
Den danske sangskat fra hiphop til John Mogensens berøres. Elisabeths fortolkning af Haldans ABC har været en succes. Dan Turèlls skæve lyrik i Halfdan E’s fortolkning bruges. Stig Møller og Savage Rose, Lars H.U.G.,TV.2 og mange andre spilles altid i de små pauser mellem timerne. I det hele taget bruger jeg musik flittigt i undervisningen. Jeg sender MP3 filer fra Dan Turèlls egen indlæsning af 'Mord i Mørket' fra 1982 til de studerende i et forsøg på at finde ind til fonetikken og folkeligheden bag de danske krimiers renæssance med 'Forbrydelsen', Jussi Adler-Olsen og ikke mindst Leif Davidsen i spidsen.
Dansk filmfestival i Granada
Som en del af undervisningen byder forårets semester på en dansk uge. De studerende skal lave udstillinger, og der vil være en filmfestival. Vi får besøg af Leif Davidsen, der taler glimrende spansk. Vi får også besøg af en Kierkegaard ekspert, og jeg forbereder et foredrag om H.C. Andersen, som for mit vedkommende har været en rejseledsager i årtier. Desuden vil de studerende, som led i en deleksamen, holde foredrag om et dansk emne. Der er store forventninger til foredraget om Savage Rose, der holdes af klassens poet. Han har oversat Gasolins ”Langebro” til et smukt spansk digt. Det hele skal flankeres af en dansk filmfestival, som den danske ambassade har lovet at hjælpe med.
Hvad skal Spanien med et danskstudie?
Med Lektoratsordningen får studerende fra hele verden mulighed for at komme ind under huden på den danske kultur. Det glansbillede, som enhver kultur uvægerligt fremstiller af sig selv, bliver mere nuanceret for de studerende. Desuden skaber Lektoratsordningen en del ”aficionados” og potentielle oversættere af dansk litteratur.
Kulturformidlere, som indtræder i en ny generation af europæere, og som for alvor tager en europæisk identitet på sig. Det er efter min opfattelse vigtigt at fremstille Danmark i en europæisk kontekst. En af delprøverne har således handlet om EU’s opbygning og sammensætning, dansk og spansk indflydelse i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Det hænder, at danskere spørger mig, hvad i alverden Spanien skal med et dansk studie. Spørgsmålet besvares bedst med at spørge; hvorfor har Danmark et spansk studie? Kulturer er ligeværdige og ofte uafhængige af et lands størrelse. Det er sandt, at Spanien er omkring 12 gange større end Danmark og har et indbyggertal på 48 millioner mennesker. Det er sandt, at spansk er verdens anden mest talte sprog kun overgået af mandarin kinesisk. Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre de studerende opmærksomme på, at hvis de ønsker en karriere eksempelvis i FN er dansk uomgængeligt. Og endelig, som Georg Brandes sagde det: 'Den der ikke forstår dansk, har ingen humor'.
Faktaboks
Lektoratsordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet har til formål at udbrede kendskabet til dansk i udlandet gennem støtte til udenlandske universiteter. Der udbydes studier i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold ved ca. 60 universiteter verden over, hvor over 1000 udenlandske studerende læser dansk som hoved- eller bifag.