”Inden EU’s uddannelsesprogram Erasmus så dagens lys i 1987, var det kun et par studerende om året, som rejste ud på studieophold fra Odense Universitet. Erasmus-programmet igangsatte studentermobiliteten og havde stor betydning for det internationale arbejde på universitetet i årene efter,” siger Lisbeth Pinholt. Hun er chefkonsulent i afdelingen SDU International på Syddansk Universitet, som Odense Universitet kom til at hedde i 1998, da universitetet fusionerede med Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter.
SDU, som har omkring 32.000 studerende og 6.000 ansatte, har i flere år satset på en international profil. Godt en tredjedel af fuldtidsstudierne udbydes på engelsk, mere end hver tiende studerende er fra udlandet, og alle universitetets studerende, som begynder deres uddannelse fra september 2017 og frem, skal gennemgå et internationalt forløb svarende til 30 ECTS-points i løbet af deres uddannelse.
Begyndelsen: Noget for noget – gensidighed gav bonus
Da Lisbeth Pinholt i 1989 blev ansat på Odense Universitet, var billedet et helt andet. Hun skulle arbejde med noget, der dengang var nyt: Udveksling af studerende med europæiske partnerinstitutioner i Erasmus-regi.
”Gensidigheden i Erasmus-programmet betød, at vi på universitetet skulle modtage europæiske studerende for at få mulighed for at sende vores egne studerende ud på studieophold på andre universiteter i Europa. Vi måtte have noget at tilbyde de indkommende studerende, og derfor begyndte de faglige miljøer på uddannelserne at udvikle fagudbud på engelsk. Undervisning på engelsk var ellers en sjældenhed dengang, men Erasmus kom til at drive den udvikling hos os,” siger Lisbeth Pinholt.
Nyt skræddersyet semester trak europæiske studerende til
Det første tilbud til de udenlandske studerende i Odense var et skræddersyet semester bestående af flere kurser, som blev til i samarbejde mellem det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet. Forløbet, som fik navnet ’Scandinavian Area Studies’, var klar ved studiestart i 1989 – og udbydes stadig i dag. Tilbuddet om at opnå bred faglig viden om den skandinaviske velfærdsstats historie, kultur og politik trak det første hold på i alt 15 udenlandske studerende til den fynske hovedstad.
”Et par af de studerende på det første hold kom fra USA, men hovedparten – 13 – var fra England, Frankrig, Holland og Tyskland og kom hertil gennem Erasmus-programmet. Allerede året efter modtog vi over dobbelt så mange europæiske studerende, og siden er antallet af både ind- og udrejsende studerende vokset støt. Det havde en positiv, afsmittende effekt, og stille og roligt voksede et internationalt miljø frem på universitetet,” siger Lisbeth Pinholt.
1989: Alene om det internationale arbejde
Hun stod i begyndelsen selv for al arbejdet med de udvekslingsstuderende, for der var ikke ansat andre til det.
”Jeg hentede fx også selv de udenlandske studerende, når de ankom med toget på Odense Banegård. Meget har ændret sig i årene frem til i dag, hvor hele universitetet er dedikeret til arbejdet med udvekslingsstuderende og den internationale dimension,” siger Lisbeth Pinholt med et smil.
I dag har hun ti kolleger i den internationale afdeling, hvoraf flere arbejder med Erasmus+. Også på universitetets campusser i Kolding, Sønderborg, Esbjerg og Slagelse og på de enkelte fakulteter er der ansatte, som arbejder med det internationale område.
Danske studerende tog imod med åbne arme
Universitetets egne studerende var hurtige til – på eget initiativ og frivillig basis – at involvere sig i arbejdet med de nye udvekslingsstuderende. Allerede i 1991 dannede studerende i Odense en lokal afdeling af den internationale studenterorganisation Erasmus Student Network (ESN), der var opstået i kølvandet på Erasmus-programmet. Og i dag er ESN Odense mere aktiv end nogensinde. To gange årligt inden semesterstart arrangerer den en ’Introduction Week’ fyldt med aktiviteter og sociale arrangementer for de nyankomne studerende.
”Erasmus Student Network gør en virkelig stor indsats for, at vores udvekslingsstuderende skal føle sig velkomne og trygge. Vores studerende har i høj grad bidraget til, at vi har fået udviklet et internationalt miljø på universitetet. Et miljø, som du tydeligt kan fornemme, når du går rundt på gangene og ser de danske og udenlandske studerende snakke og arbejde sammen i grupper,” siger Lisbeth Pinholt.
I dag: 800 studerende rejser ud i verden
SDU modtager årligt både et stort antal udenlandske studerende, som tager en hel uddannelse udbudt på engelsk, og mange udvekslingsstuderende. I studieåret 2016/2017 rejser omkring 800 studerende ud fra universitetet på studie- eller praktikophold et andet sted i verden. Tallet dækker over både studerende, der deltager i udvekslingsophold og individuelt arrangerede ophold. Knap hver tredje af dem sætter kursen mod et andet europæisk land med støtte fra Erasmus+. Samtidig modtager SDU ca. 500 udenlandske studerende på udvekslingsophold, hvoraf to ud af tre ankommer gennem Erasmus+. Målsætningen er, at mobiliteten skal højere op.
”Vi har som målsætning, at alle studerende får international erfaring, og antallet af både ud- og indgående studerende skal stige. I 2020 skal 1.100 studerende rejse ud på studie- eller praktikophold, og de, der ikke kommer ud, skal igennem et internationalt forløb herhjemme,” siger Lisbeth Pinholt.
Samtidig er det også et indsatsområde, at flere undervisere og andre medarbejdere skal rejse ud og dygtiggøre sig, fortæller hun. De seneste tre år har omkring 30 undervisere om året været på Erasmus+-ophold, mens 13 administrativt ansatte har været af sted det seneste år.
Fremtiden: Stort fokus på internationalt arbejde
Internationale aktiviteter indgår som en central del af SDU’s samlede strategi, og universitetet vil også fremover have stort fokus på internationalisering, fortæller Lisbeth Pinholt. I den proces spiller Erasmus+ fortsat en væsentlig rolle.
Når internationale erfaringer er vigtige i uddannelsen af de studerende, så handler det ikke mindst om deres fremtidige jobmuligheder, siger hun.
”Når de studerende rejser ud, får de vigtige sproglige, faglige, personlige og interkulturelle kompetencer med sig hjem. Det er kompetencer, som er med til at gøre dem interessante for erhvervslivet,” siger Lisbeth Pinholt.
Hendes eget jobliv har været fyldt med arbejde med den internationale dimension. Og derfor er det aldrig blevet kedeligt.
”Når jeg har været her i 28 år, er det fordi, at området konstant udvikler sig. Det er et spændende, positivt og sprudlende arbejde, som aldrig kører i samme rille!,” siger Lisbeth Pinholt.
Erasmus+ fylder 30 år:
Europæisk uddannelsessamarbejde i tal
- Over 130.000 danske elever, studerende, undervisere og frivillige har siden 1987 rejst ud og dygtiggjort sig gennem EU’s Erasmus+-program.
- I løbet af de 30 år har i alt ni millioner europæere benyttet sig af programmet, der har til formål at styrke læring på tværs af landegrænser.
- Det samlede budget for Erasmus+ i 2014-2020 er ca. 110 milliarder kroner.
- I programmet indgår i dag 33 lande, nemlig de 28 EU-medlemslande, EØS-landene Norge, Island og Lichtenstein samt Tyrkiet og Makedonien.
Artiklen er skrevet af journalist Ulla Høst.
