”Erasmus+ er et enestående stipendieprogram, der samlet set stadig – her 30 år efter begyndelsen – sender flest studerende på udveksling både ud og ind på Københavns Universitet. Programmet overgår i volumen langt de andre stipendieprogrammer, vi benytter, og der er ingen tvivl om, at det har givet vores internationaliseringsrejse en saltvandsindsprøjtning”, fortæller Trine Sand, der leder KU’s afdeling International Uddannelse & SU. Hun har arbejdet med videregående uddannelser og internationalisering i 15 år.”
I løbet af de seneste 30 år har vi bevæget os fra at spørge, ’hvorfor skal de studerende rejse ud?’ til at sige, at dét, at vi sikrer, at de studerende får globalt udsyn og internationale kompetencer, er en naturlig del af kerneopgaven. Internationalisering er ikke længere en niche, men er blevet mainstream – eller er i hvert fald i færd med at blive det”, siger Trine Sand.
For 30 år siden: Få ildsjæle bar det internationale frem
Danmarks største og ældste universitet, som har omkring 40.000 studerende og 9.000 medarbejdere, har gennemgået samme udvikling som mange andre forsknings-og uddannelsesinstitutioner på det europæiske kontinent, fortæller Trine Sand. I 1980’erne begyndte enkelte ildsjæle blandt underviserne på Københavns Universitet at undervise på engelsk – i det små.
Det ændrede sig, da Erasmus-programmet fra 1987 gav mulighed for – med økonomisk tilskud – at udveksle studerende på tværs af grænserne med europæiske partnerinstitutioner. Pludselig var der et yderligere incitament til at udbyde engelsksproget undervisning. Københavns Universitet tog programmet til sig fra første dag.
”Erasmus understøttede de internationale toner og tanker, der var på Københavns Universitet. Mange europæiske studerende var interesserede i at komme på studieophold i Storbritannien på grund af sproget, men universiteterne dér kunne ikke klare den store efterspørgsel. Vores brede kursusudbud betød, at partnere og studerende tidligt fik øje på Københavns Universitet, og det havde en afsmittende effekt på vores internationaliseringsarbejde”, siger Trine Sand.
Pionererne: Bliv ét med den fremmede kultur
Blandt pionerer inden for internationalt uddannelsesarbejde i 1980’erne var den fremherskende filosofi: ’Jo mere, des bedre’, fortæller Trine Sand. Idéen var, at de studerende helst skulle studere i udlandet i et helt år eller mere for, at de kunne blive ét med den nye kultur. I dag har tilgangen til studieophold ændret sig, og de studerende efterspørger i stigende grad ophold på ét semester – eller endnu kortere ophold.
”Der er sket meget med uddannelserne de seneste 30 år. Vi har gjort studieophold lettere tilgængelige for de studerende eksempelvis ved at inkorporere mobilitetsvinduer i studieordningerne. Men der er i dag mere ’kamp’ om de studerendes opmærksomhed. De skal være færdige med deres uddannelse til tiden, de skal i praktik, lære innovation og entreprenørskab, og et langt studieophold kan være svært at passe ind.
I dag søger vi at facilitere de læringskompetencer – ’international learning skills’ – som de studerende får med sig hjem fra et ophold”, siger Trine Sand.
I dag: Målrettet arbejde med internationalisering
Arbejdet med at gøre uddannelserne mere internationale er i dag tydeligt indlejret i Københavns Universitets strategiske arbejde, og det betyder, at det internationale arbejde foregår målrettet, fortæller hun:
”Internationalisering er ikke mål i sig selv, men et middel til at understøtte kvaliteten i vores uddannelser. Forskningen er jo og har altid været international, og i dag er hovedparten af uddannelserne også blevet det enten ved at tilbyde ’et internationalt
klasseværelse’ herhjemme eller ved at have et mobilitetsvindue. Målet er, at der er adgang til international mobilitet i alle uddannelser”.
Universitetet er i gang med en fireårig sprogstrategisk satsning, fortæller Trine Sand. Et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt skal bane vejen for, at studerende på hele universitetet får styrket deres sproglige kompetencer – ikke mindst på de uddannelser, hvor der ikke er tradition for at arbejde med sprog. Projektet skal ruste de studerende til studie- og praktikophold i udlandet og til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet.
Nye kompetencer med hjem
Sidste år rejste i alt 2.500 studerende ud fra Københavns Universitet på studie- eller praktikophold i et andet land – omkring hver fjerde gennem Erasmus+.
”Vi mener, at internationale læringskompetencer er vigtige for vore dimittender, og det bekræfter vores aftagere os i. Derfor vil vi stadig arbejde på, at flere af vores studerende opnår disse kompetencer”, siger Trine Sand. De studerende oplever også selv, at et udlandsophold gennem Erasmus+ udvikler dem, viser en undersøgelse, universitetet for nylig har lavet. ”De studerende peger selv på, at de er blevet mere fleksible og løsningsorienterede efter opholdet. Og det er jo personlige kompetencer, som også arbejdsgiverne efterspørger”, understreger Trine Sand.
Der er sket meget med uddannelserne de seneste 30 år. Vi har gjort studieophold lettere tilgængelige for de studerende eksempelvis ved at inkorporere mobilitetsvinduer i studieordningerne."
Uddannelser og kurser på engelsk
En del af universitetets kandidatuddannelser udbydes i dag helt eller delvist på engelsk, og universitetet udbyder et væld af kurser – herunder korte sommerkurser – på engelsk både til lokale og internationale studerende. Mere end hver tredje videnskabelig medarbejder er international, og på post.doc.-niveau er seks ud af ti forskere fra udlandet. ”I dag er stort set alle ansatte på én eller anden måde i berøring med det internationale arbejde. Vi modtager eksempelvis udenlandske forskerdelegationer hele tiden, og når du går rundt på et af vores fire campusområder, vil du opleve at høre lige så meget engelsk som dansk”, fortæller Trine Sand.
Erasmus+ reagerer på aktuelle tendenser
Erasmus+ har gennem årene med held reageret på aktuelle uddannelsespolitiske tendenser i Europa, mener Trine Sand: ”For eksempel er det godt, at programmet vil bidrage til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i de europæiske lande ved at give studerende mulighed for at komme i praktik i udlandet. Det er vigtigt, at de studerende får praktisk erfaring, for det styrker deres erhvervsmuligheder”.
Siden 2012 er antallet af studerende fra Københavns Universitet, der tager på praktikophold i Europa gennem programmet, mere end fordoblet – i studieåret 2017/2018 er 57 studerende i praktik i et andet europæisk land. Især kommer mange statskundskabsstuderende i praktik i Bruxelles, og jurastuderende prøver kræfter med arbejdet på ambassader rundt omkring i Europa.
Ønsker til fremtiden: Kortere udlandsophold
Trine Sand håber, at Erasmus+ også i fremtiden vil have fingeren på pulsen i forhold til aktuelle strømninger. Og så har hun et ønske:
”Jeg synes, det kunne være en god idé at se på, om rammerne i programmet kan gøres endnu mere fleksible og tilpasse sig den løbende efterspørgsel fra studerende. For hvis studerende kunne komme på ophold gennem programmet i kortere tid end de tre måneder, som er minimum i dag, ville endnu flere tage afsted”.
Flere studerende rejser ud
De seneste fem år er den udgående studenter-mobilitet fra Københavns Universitet vokset med over 50 procent, og sidste år rejste i alt 2.500 studerende ud fra universitetet på studie- eller praktik-ophold i et andet land – omkring hver fjerde gennem Erasmus+. Også undervisere og andre af universitetets medarbejdere rejser ud via programmet for at lære nyt. Samtidig modtager universitetet årligt ca. 1.800 studerende fra udenlandske universiteter – ca. hver tredje med tilskud fra Erasmus+. På top 5 over de mest populære rejsemål for Erasmus+-studerende fra Københavns Universitet er universiteter i Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig. I alt har 36 procent af Københavns Universitets dimittender været på studie- eller praktikophold i udlandet.
