Internationalisering er ikke altid lige nemt, men det er vigtigt, hvis man skal udvikle sin faglighed. Det var en af hovedpointerne fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, på konferencen ’Uddannelse med internationalt perspektiv’ 10. november 2016. Konferencen var arrangeret af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hanne Leth Andersen ser store fordele ved, at både studerende og undervisere bliver bevidste om, at deres fag ikke er isoleret til Danmark.
”Som uddannelsessted bør man prioritere internationalisering, fordi det giver de studerende kompetencer. Ved at udveksle erfaringer med andre lande, kan man lære om andre tilgange til stoffet,” sagde hun.
I sit oplæg understregede Hanne Leth Andersen, at hvis man virkelig vil udvikle sig, så bliver man nødt til at møde nogen, der tænker helt anderledes end én selv. Derfor ser hun også flere fordele ved, at undervisere og andre medarbejdere fra uddannelsesinstitutioner tager på udlandsophold.
”Jeg er overbevist om, at udsyn skaber niveau. Internationalisering skaber i det hele taget grundlæggende kvalitet, fordi mødet med det fremmede udvider vores horisont geografisk og fagligt. Derfor er det altid en fordel at kunne se sit fag udefra og dermed udvide sin egen kontekst og sin forståelse.”
Undervisning på engelsk er noget, vi tror, vi kan
Mange uddannelsessteder er ifølge Hanne Leth Andersen godt i gang med at blive mere internationale, men det er en udfordring - og i mange tilfælde bliver det en ambition mere end en realitet. Hun mener, at årsagen til det kan være, at internationalisering simpelthen er sværere, end institutionerne havde regnet med.
”Undervisning på engelsk er noget, vi tror, vi kan, måske fordi mange af os er gode til at snakke engelsk. Men vi er egentlig lidt upræcise. Og hvis man skal kommunikere fagligt, er det meget vigtigt, at man har et ordentligt fagsprog.”
Derfor mener Hanne Leth Andersen også, at institutionerne skal prioritere undervisning til både undervisere og studerende, så de får en god basis for undervisning på engelsk, hvor de studerende er aktive og har et godt fagsprog, som ikke nødvendigvis er helt grammatisk korrekt med perfekt udtale.
Kulturelle barrierer skal overkommes
Udover de sproglige udfordringer, mener Hanne Leth Andersen også, at uddannelsesinstitutioner skal lægge en klar strategi for arbejdet med at internationalisere. Og så skal de være opmærksomme på de kulturelle forskelle, de kan opleve i mødet med udenlandske studerende og undervisere.
”Man kan gå meget fejl af hinanden, hvis man ikke er klar over, at noget er en kulturel forskel. Når mennesker misforstår hinanden, kan man komme til at opfatte den, man taler med, som skræmmende eller arrogant og tro, at vedkommende ikke vil snakke med én.”
Derfor kan studerende og undervisere lære en masse af at gå i dialog med andre og være åbne for, at man gør tingene anderledes i andre lande. Det vil de også kunne drage nytte af i fremtiden.
”Vi lever i en global verden, fordi vi hele tiden kan dele informationer med hele verden. Derfor bliver det også kritisk, hvis vi ikke kan forstå den verden, vi møder. Før globaliseringen kunne man jo godt blive, hvor man var, uden der skete noget ved det. Nu bliver vi konfronteret med hinanden. Derfor skal vi forstå hinanden,” sagde Hanne Leth Andersen.
