Der er bred enighed om, at vejen til en succesfuld integration af flygtninge og indvandrere går gennem arbejdsmarkedet, men i såvel Danmark som mange andre europæiske lande står en alt for stor gruppe af ikke-vestlige indvandrerkvinder uden beskæftigelse. De har dermed en stærkt øget risiko for at blive marginaliserede og isolerede fra det danske samfund, og det går desværre ikke kun ud over kvinderne selv; man ved, at børn, der vokser op i familier, hvor moren lever en isoleret tilværelse med manglende indflydelse på sit eget liv, er særligt udsatte og dårligt integrerede i samfundet.
Der er derfor al mulig grund til at støtte etniske minoritetskvinder i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Og det er, hvad man har sat sig for i projektet NAME (New Actions for Migrant Women), hvor partnere fra Danmark, Spanien, Italien, Cypern og Litauen samarbejder om at udvikle tilgange og værktøjer til at fremme veje til beskæftigelse for indvandrerkvinder i hvert af de fem lande. Den danske partner og projektkoordinator er CLAVIS sprog & kompetence, der er en selvejende og almennyttig undervisningsvirksomhed, som arbejder med udvikling af sprogfærdigheder og interkulturelle kompetencer.
Foto: Christina Wocintechchat/Unsplash
Ringe beskæftigelsesgrad
En undersøgelse fra konsulentvirksomheden Rambøll, der også er partner i projektet, viser, at kun 53 procent af de ikke-vestlige indvandrerkvinder i Danmark er i job. For kvinder, der er indvandret fra et EU-land, er beskæftigelsesprocenten 78 procent – nøjagtig den samme som for etnisk danske kvinder. Den lave beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder kan have mange årsager; at de ikke mestrer det danske sprog, at de ingen uddannelse har eller mangler relevante erfaringer og kompetencer, at de lider af fysisk eller psykisk sygdom eller at deres religion eller kultur på den ene eller anden måde udgør et benspænd for at komme i job. Uanset årsager medfører det sproglige, sociale og økonomiske udfordringer og meget ofte et lavt selvværd.
NAME-projektet vil samle og anvende viden om langtidsledige indvandrerkvinders uddannelse, beskæftigelse og levevilkår og forsøge at styrke deres muligheder for beskæftigelse, så de kan forsørge sig selv. Som noget nyt inddrager projektet aktører fra blandt andet erhvervslivet, kommuner, sundhedssystemet og NGO’er aktivt som medlemmer af projektets advisory- og actionboard. Medlemmerne bidrager til udviklingen af jobpakker og kompetenceudvikling målrettet arbejdsmarkedet.
Bedre selvforståelse
Pernille Sederberg, der har været CLAVIS’ projektleder på NAME, siger: ”Det, vi ønsker for kvinderne, er at styrke deres viden, kompetencer og muligheder på det danske arbejdsmarked. Vi tænker helhedsorienteret og arbejder blandt andet med empowerment, kvindernes selvforståelse og netværksdannelse.”
”Projektet består af en række aktiviteter. Vi har indledningsvist kortlagt beskæftigelsessituationen i de deltagende partnerlande ud fra statistik og eksisterende viden. På den baggrund udvikler vi et jobpakke-koncept, der skal kompetenceudvikle kvinderne i forhold til at skabe jobs,” siger Jinan R. Muhsen, der underviser hos CLAVIS og er projektmedarbejder på NAME.
”Vi skal udvikle en app, som kvinderne nemt kan bruge som led i opkvalificeringen, kombineret med workshops, besøg på virksomheder og masser af andre læringsaktiviteter. Målet er at udvikle kvindernes sproglige færdigheder, deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og dermed øge deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder,” siger hun.
At deltage i internationale projekter er relativt nyt for CLAVIS og en følge af en strategisk ledelsesbeslutning om at udvide sprogcenterets forretningsområde. Og det har man haft så meget succes med, at CLAVIS indgår i flere Erasmus+-projekter, heraf to som koordinator, og har måttet sige fra til endnu et par projekter:
”Der er så mange interessante ideer, projekter og partnere derude, men vi kan desværre ikke være med i det hele,” siger Pernille Sederberg.
Erfaringer skal deles
Men ellers har det været en spændende udfordring for CLAVIS at være en del af et Erasmus+-projekt. Som uddannelsesinstitution for udlændinge har organisationen naturligvis været vant til at arbejde med mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, og erfaringen herfra har uden tvivl været brugbar i projektet.
”Vi er lidt forskellige organisationer, og vores udfordringer er også forskellige. Der er både forskellige metoder og forskellige slags kvinder og vilkår, men kommunikationen mellem partnerne har været nem, og efterhånden som vi har lært hinanden at kende, så har vi også fået en god forståelse for hinandens måder at arbejde på,” siger Pernille Sederberg.
Hun kan kun opfordre til, at andre med gode projektideér sender en Erasmus+-ansøgning af sted: ”Jeg er ikke sikker på, at folk ved det, men administrativt er det blevet utroligt meget lettere de senere år, og man får al den hjælp, man har brug for. Hvis jeg skulle savne noget, var det et netværk for koordinatorer, der er i gang med et projekt. Alle gør sig så mange værdifulde erfaringer, at de burde deles. Så hvis nogen vil facilitere et sådant netværk, vil det være meget velkomment,” siger Pernille Sederberg.
Om projektet
NAME (New Actions for Migrant Women) skal fremme ikkevestlige kvinders beskæftigelsesmuligheder gennem en helhedsorienteret indsats, der blandt andet bygger på etablering af lokale tværsektorielle samråd til støtte for kvindernes læringsaktiviteter og opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedet. Projektet har modtaget 299.113 euro i tilskud fra Erasmus+. Projektet løber fra 1. september 2019 til 28. februar 2022.
Artiklen er tidligere bragt i publikationen ’Erasmus+ 2021-2027 – Inspiration til internationalt Uddannelsessamarbejde.
