Da Sofie skulle i praktik for første gang på konditoruddannelsen, vidste hun godt, at hun ville til udlandet. Destinationen var hun dog mere i tvivl om: ”Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg gerne ville til udlandet. Så jeg tænkte, at jeg bare måtte tage chancen. Når jeg nu har muligheden for at tage praktik i udlandet”. Hun fandt frem til bageriet i Norge med hjælp fra sin PIU-vejleder, og der gik ikke længe fra hun sendte firmaet en ansøgning, til hun blev tilbudt en læreplads. PIU-vejlederen hjalp Sofie med at få en masse praktiske ting på plads, så hun i mellemtiden kunne forberede sig på at tage af sted.
Sofie Jacobsen er en af de elever, der har valgt at benytte PIU-ordningen (Praktik i Udlandet). Fotos: privatfotos.
Sofie gjorde sig mange overvejelser inden hun tog afsted, og især COVID19-pandemien var en stor usikkerhedsfaktor, som også betød, at hun måtte fremvise en negativ coronatest og gå i ti dages karantæne umiddelbart efter sin ankomst. Hun måtte også udskyde sin afrejsedato og tage i skolepraktik i noget af praktikperioden. Ud over karantænen og en mindre forsinkelse, har Sofie dog ikke mærket meget til virussen oppe i Norge: ”Der er ikke så mange tilfælde heroppe. De er også meget strikse med reglerne, og vi går med masker og spritter af.”
Alsidige arbejdsopgaver og kollegiale drillerier
Sofie var nervøs for, hvordan hun skulle kommunikere med sine nye kolleger på bageriet – ville hun forstå dem, og ville de forstå hende? Det sproglige var da også en udfordring i begyndelsen, for på arbejdspladsen taler de nynorsk, hvilket kan være svært at forstå for en dansker. Sofie forstod slet ikke navnene på redskaberne og kagerne, men hun og kollegerne lærte at tackle situationerne med humor, ved at grine af misforståelserne og supplere med fagter og danske gloser. Kollegerne er heller ikke blege for at gøre grin med det danske sprog: ”Nogle gange går mine kolleger rundt og siger ”det er meget godt” og ”rødgrød med fløde” på en meget overdrevet måde. Det er meget sjovt.”
På bageriet har Sofie varierende opgaver, hvor hun arbejder både med pyntning og pakning af de fine flødekager og tilberedning af sandwiches og salater til de store supermarkedskæder i Norge. Hun oplever, at hun er blevet mere selvstændig i sit arbejde efter noget tid i bageriet og har lært en hel del om både arbejdsmetoder og den daglige gang på en stor arbejdsplads: ”Der er virkelig mange mennesker, og der bliver virkelig produceret meget. Jeg havde nok forventet, at cheferne ikke var så meget sammen med os, men de går sammen med os og laver kager. Alle har et specielt forhold til vores chefer. Det er rigtigt hyggeligt.”
Der er rigtig god stemning på arbejdspladsen og masser af plads til at lære og suge viden til sig fra de mere erfarne kolleger fortæller Sofie: ”Dem der har været der i 5-10 år tager også fat og forklarer, hvordan man skal gøre de forskellige ting. Og så viser de os andre det grundigt og lader os stille spørgsmål”.
Norsk imødekommenhed og fårehoveder
Sofie havde ikke været på sit praktiksted længe, før hun fik etableret venskaber med både kolleger og chefer. Især cheferne har været gode til at inddrage hende i deres aktiviteter uden for arbejdet, og det har betydet, at hun aldrig keder sig: ”I weekenden var jeg på tur med to chefer og alle deres børn oppe i deres hytte. Så fik vi nogle øl og noget vin, og det var meget sjovt!” Hun har også opsøgt forskellige ture på egen hånd igennem lokale foreninger: ”Der er en turistorganisation, der har lavet fjeldture op ad de forskellige bjerge. Det er meget spændende - og hårdt. Og man får propper i ørene. Men det er bare så vildt med den natur, der er heroppe”.
Nordmændene har et helt særligt forhold til naturen, fordi de bor så tæt på smukke bjerge og fjelde, forklarer hun: ”Ofte tager de bare lige på en fjeldtur eller op i deres hytte, der ligger en time herfra. Og de gør det hele med deres familie. Og på bageriet har de en konkurrence om, hvem der hurtigst kan komme op på bjerget. Så de bruger meget deres bjerge til at være aktive og sociale, og det er jo anderledes end i Danmark”.
Ud over at komme med på ture til de omkringliggende fjelde, er Sofie også blevet inviteret med på en helt særlig kulinarisk oplevelse: ”De har planlagt, at jeg skal være med til at spise fårehoved. Det spiser man heroppe”. Fritiden udnyttes altså fuldt ud, for de fleste dagtimer går til arbejdet på bageriet, hvor Sofie møder klokken 6 mange af dagene. Men Sofie nyder arbejdet og kollegerne på bageriet: ”På bageriet er der ikke nogle sure mennesker. De smiler hele tiden”.
Alle burde tage til udlandet
Sofie er rigtig glad for, at hun tog afsted, og oplever at hun allerede har rykket sig meget både fagligt og personligt. På arbejdet har hun lært at være påpasselig med sin plads, nu hvor hun er i praktik i så stor en virksomhed, hvor der er mange mennesker, der arbejder side om side. Hun har lært om kagetraditioner i Norge og om at være effektiv og arbejde selvstændigt, men også rykket sig personligt: ”Det nytter ikke noget at tænke ’når jeg kommer hjem, skal jeg det og det’, for nu er jeg i Norge, og det er rigtigt godt. Og så skal man bare huske at tænke på sig selv og prioritere sig selv. Ja, være i nuet. Og så kommer jeg tilbage til Danmark med livserfaring”.
Der er ikke mange på Sofies hold, der har valgt at tage i praktik i udlandet, og det forstår hun ikke: ”Man får en helt anden oplevelse end hjemme i Danmark. Nervøsiteten kan man ikke komme udenom, men man må bare springe ud i det. Jeg tror, det handler meget om mod. Man skal bare gøre det.”
Sofie har i hvert fald ikke fortrudt, at hun tog afsted: ”Jeg tog afsted, fordi jeg ville lære noget om andre landes kager, for det synes jeg er meget spændende.” Faktisk har hun været så glad oplevelsen, at hun allerede er ved at planlægge sit næste udenlandske praktikophold.
