Gå til indhold

DiscoverEU – gratis interrailbilletter til 18-årige (efterår 2023)

Har du altid drømt om at komme på Interrail? EU giver alle 18-årige mulighed for at få en gratis interrailbillet, der åbner hele Europa op for dig.

Discover EUHvad er DiscoverEU?

DiscoverEU er et EU-initiativ, der giver unge EU-statsborgere mulighed for at tage på Interrail og rejse med tog rundt i Europa. 36.000 heldige unge fra hele Europa får i denne runde muligheden for at få en gratis interrailbillet via DiscoverEU. Interrailbilletten giver adgang til at rejse 1 til 30 dage mellem 1. marts 2024 og 31. maj 2025.

Hvem kan ansøge?

DiscoverEU er udelukkende åbent for unge på 18 år. Det betyder, at unge født i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 kan ansøge om at deltage i DiscoverEU i den kommende ansøgningsrunde.

Ansøgningsfrist og andet praktisk

Den kommende ansøgningsrunde løber fra d. 4. oktober kl. 12:00 til d. 18. oktober  kl. 12:00. Gå ind på den europæiske ungdomsportal og læs mere. Det er også via denne side, man kan ansøge om at deltage i DiscoverEU.

Ud over det generelle DiscoverEU, findes der også DiscoverEU Inclusion. DiscoverEU Inclusion giver særlige muligheder for at unge med ’færre muligheder’ kan søge om at tage på interrail.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 02. april 2024

Afsendere