Gå til indhold

Dyrepasserelev under Nordlyset

Som dyrepasserelev kan det være svært at finde praktikplads i Danmark. Det oplevede Monique Phagoo Jensen, som ikke et sekund har fortrudt, at hun søgte praktik i udlandet. Hun har siden sommeren 2019 været i praktik i verdens nordligste dyrepark, Polar Park i Norge.

Én ting rumsterede særligt i baghovedet på Monique, da det viste sig at være svært at finde praktik i Danmark; muligheden for praktik i udlandet. Den første spæde drøm var at komme til Canada og arbejde med dyrene i det kolde klima, men da praktiksøgningen gik i gang, og en bekendt på Facebook foreslog Polar Park i Norge, tøvede Monique ikke med at gribe chancen og sendte parken en ansøgning. Drømmen om Canada har hun stadig, men Monique er så heldig at have fået kontrakt på hele sin praktiske uddannelse i parken i Norge. ”Det er jeg især glad for her under coronapandemien, for det er svært at få en elevplads. Der er mange parker, der må lukke ned, og som ikke kan klare sig, og derfor ikke har råd til praktikanter,” fortæller hun.

Natur og sneFotos: Privatfotos

Da Monique ledte efter en praktikplads, var hendes unge alder en udfordring: ”Jeg havde været til samtaler forskellige steder, men jeg var kun 18, og det er en rigtig ung alder for en dyrepasser. Der er mange, der tager en gymnasial uddannelse først eller venter et par år, før de tager dyrepasseruddannelsen.” Monique var da også startet på det erhvervsfaglige gymnasiespor som dyrepasser, men da holdet var for lille og ikke kunne opretholdes, måtte hun finde en anden vej og skiftede derfor til erhvervsuddannelsessporet. Hun fortæller, at man i sin søgning efter en praktikplads må være åben for andet end Danmark: ”I starten kunne jeg ikke finde noget herhjemme. Jeg havde prøvet at søge forskellige steder i Danmark, men der var ikke noget. Så tænkte jeg; hvis der ikke er noget i Danmark, må jeg jo prøve i udlandet.”

Jeg samlede lort op i timevis

Da Monique startede i Polar Park, var det i tre ugers praktik med mulighed for forlængelse: ”De skulle lige se, hvad jeg kunne først, for de havde haft mange elever, hvor de havde tænkt, at dyrepasser nok ikke var for dem.” Monique blev også testet i sine evner og tålmodighed i løbet af de første uger i Norge. Her var opgaverne rutineprægede og hårde: ” Jeg startede med at skovle afføring. Men det gør alle dyrepassere. De starter nederst og skal arbejde sig op. Du skal bevise, at du gider det allerkedeligste arbejde, for det er også en del af det. Så jeg samlede lort op i timevis.”

Monique fortæller, at der også er gode ting ved at starte ud med de mere rutineprægede opgaver. Man får et kendskab til dagligdagen i parken og bliver fortrolig med dyrene: ”Når man kommer og begynder at snakke omkring de her dyr, kommer de springende og løbende hen til en. De er jo nysgerrige og tror, man har mad, eller de vil gerne hilse på dig. Nogle kommer hen bare for at blive kælet. Så stille og roligt bliver du tæt med de her dyr.”

Monique

Efterhånden har Monique fået flere og mere varierende opgaver, og hun fortæller, at hun i dag arbejder meget selvstændigt, hvor hun blandt andet kører rundt i parken på ATV (terrængående køretøj) og fodrer dyrene og viser gæsterne rundt på guidede ture i den store park – ture, der foregår på en blanding af norsk, engelsk og dansk.

I Norge spiser de også gris til jul

De sproglige og kulturelle forskelligheder fylder en del i Moniques hverdag i Norge. At gå fra storbyliv til at bo et sted, der ligger tre kvarter fra den nærmeste indkøbsmulighed har været en stor omstilling: ”I begyndelsen fik vi mad fra cafeen, men da den lukkede ned for sæsonen, måtte vi selv køre og købe mad ind. Det gik fint, indtil den anden praktikant, som jeg plejede at køre med, tog hjem. Så måtte jeg stå på egne ben, for jeg havde akkurat lige fået kørekort. Og på det tidspunkt lå der allerede over en meter sne og glatte veje.” Kørslen blev efterhånden nemmere, men det er ikke kun glatte veje og sne, der gør det skræmmende at køre - der er også mange vilde dyr på vejene. På selv de mindste køreture ser man ofte elge i vejkanten og sommetider på selve vejen, fortæller Monique.

Elg på vejen

Monique er blevet en del af det sociale fællesskab i lokalområdet, og det sociale er nemlig vigtigt i et område, hvor vintrene i perioder kun byder på en times dagslys. Monique har også oplevet gæstfriheden, da hun blev inviteret til julefrokost hos en af sine kolleger sidste år. Her var hun med i køkkenet og fik et indblik i, hvad man spiser til jul, og hvordan det tilberedes: ”Selv om de lokale madtraditioner er anderledes end de danske, minder vi meget om hinanden – i Norge spiser de også gris til jul.”

Faglige bonusoplevelser og øget selvsikkerhed

Ud over det sociale og kulturelle har opholdet i Nordnorge også givet Monique en masse faglige bonusoplevelser, nemlig indblik i naturen og årets gang i et andet land langt mod nord. Særligt som dyrepasser, fortæller Monique, er der forskel på at passe arktiske dyr i en dansk zoo og i et klima, som dyrene er vant til: ”Vi har vores bjørne, der går i hi. Det lærer du ikke på samme måde i en dansk park. Det kan være, du er heldig, at de går i hi, hvis det er en meget kold vinter i Danmark, men du kan også være uheldig, at de er vågne hele året. Vi har også fjeldræve, der skifter pels helt vildt hurtigt og rigtig effektivt. Så om sommeren er de helt sorte, og om vinteren er de helt hvide. Det får du med heroppe, fordi det er nødvendigt for dem at gøre det. De overlever ikke 30 minusgrader, hvis ikke de skifter pels. Og det er ikke nødvendigt for dem i Danmark.”

Ræv

Selv om Moniques hverdag en stor del af året er præget af kulde, sne og isolation, er hun ikke i tvivl om, at hun ville anbefale andre at søge praktik i udlandet. Især for dyrepasserelever, der har dyr, de er særligt interesserede i: ”Hvis man vil arbejde med elefanter, kan det være en fordel at søge hen, hvor elefanterne er. Eller hvis du har en særlig interesse i savannedyr, så go for it. Dem der arbejder med de her dyr, hvor de er fra, er de bedste til det. Ligesom dem, der arbejder med ulve og bjørne heroppe, er de bedste til det.”

Også personligt har opholdet betydet meget for Monique, som er taget af sted i en ung alder. Især selvsikkerheden har fået et stort ryk, og hun føler sig nu mere tryg ved at sige sin mening, stå fast og optræde selvstændigt: ”Da jeg kom hertil, var jeg meget nervøs, og jeg turde ikke spørge om noget. Jeg tænkte, at jeg ville holde det for mig selv. Nu ved jeg, at det er bedre at sige ens mening og komme med forslag.”

Grib chancen og tag praktik i udlandet

Selv om Monique er blevet mere selvstændig og tror mere på sig selv, har støtten hjemmefra i familien og på erhvervsskolen i Roskilde også været vigtig: ”Min PIU-vejleder hjælper mig altid med, hvilke papirer jeg skal skrive under. Jeg sender en mail til hende, og så skriver hun en hurtig og sød mail retur. Og så plejer hun altid at skrive, at hun håber, det går godt heroppe. Altså hun husker, hvor man er henne, og det giver en tryghed.”

Du vokser som menneske af at komme ud.”

Hun forklarer, at man aldrig er helt på egen hånd, men at man altid kan kontakte dem derhjemme og få hjælp og gode råd. Derfor mener Monique, at man skal gribe chancen og tage på praktik i udlandet, hvis man bare er den mindste smule nysgerrig: ”Det er selvfølgelig ok at være nervøs, det skal bare ikke stoppe en fra at prøve. Fordi især som dyrepasser, der lærer du bedst af at komme ud. Og du lærer enormt meget af bare at sidde på det fly, selv komme ud til parken, selv komme ud og lære at stå på egne ben. Du lærer, at du må arbejde dig op. Også bare sprogforskellene lærer du meget af. Så jeg synes, at du vokser som menneske af at komme ud.”

Monique og sne

Monique er i løbet af uddannelsen hjemme på skoleophold i Danmark, men har elevplads i Polar Park indtil slutningen af 2022, hvor praktiktiden i uddannelsen er forbi. Hun kommer hjem med masser af erfaring og oplevelser, hun aldrig vil glemme – både personlige og faglige.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 08. november 2021

Afsendere