Gå til indhold

24 europæiske unge indtog Anholt - og deres eget liv

Hvad kan teenagere, der er droppet ud af skolen, lære i løbet af 14 dage på en dansk ø? Meget! Det viser Anholt-projektet, der har afprøvet pædagogiske metoder til uformel læring på tværs af seks lande. Resultatet er blandt andet en forskningsrapport og en dokumentarfilm.

“Too much freedom is boring!” Den erkendelse – og flere andre – når 16-årige Anders Schibler frem til ca. midtvejs i sit ophold på Anholt og i dokumentarfilmen ’The Anholt Project’. Ikke alene taler Anders nu glimrende engelsk – det er også gået op for ham, at han måske skulle tage sig sammen og bidrage til fællesskabet med Marc, Lea og de andre europæiske unge, der i sommeren 2013 befolkede øen.

Den samme dag vælger han at skifte hængekøjen ud med ømme muskler for at lægge tag på et hus sammen med to jævnaldrende og en lokal tømrer. Med en tagpapbrænder i hånden siger han: ”If I don’t do this right, they can’t sell the house. I can’t believe they trust me.”

Anholt projektNye veje til læring

Anholt-projektet går nye, pædagogiske veje for at sikre læring til ’restgruppen’ af unge, der i dag ikke gennemfører grundskole og/eller en ungdomsuddannelse. Idéen stammer fra Anders Stenumgaard Lind, chef for Syddjurs Ungdomsskole.
I et stærkt samarbejde med kolleger fra fem andre lande har han skabt projektet, der afprøver metoder til uformel læring – tæt fulgt af et forskningsprojekt ledet af Karen Bjerg Petersen fra Aarhus Universitet samt et engelsk filmselskab.

”Det er et fælleseuropæisk problem, at det traditionelle uddannelsessystem ikke passer til en stor del af børn og unge. Enten fordi de ikke går i skole eller sidder i en klasse, hvor der måske er lunt og rart - men uden at lære noget. De skal få gejsten tilbage og lære at tage ansvar for deres eget liv,” siger han.

Teenagere uden mobiltelefoner

De 24 unge var udvalgt af pædagoger og ledere fra deltagerlandene og opholdt sig i 14 dage på øen. De fik en sum penge, men skulle selv rejse telte, købe ind, lave mad, holde orden og fordrive tiden – uden alkohol, iPhones og computere. De havde mange muligheder, men skulle selv tage initiativ.

”Som pædagoger måtte vi gerne hjælpe, men ikke blande os. Det skulle komme fra de unge selv. Vi ville se, hvad der skete, når vi gav magten til de unge. Det gik overraskende godt! Det bekræftede os i vores antagelser om, at de ville vokse med opgaven,” fortæller den tyske pædagog Asgar.

Der var frygt for druk, vold og hærværk og for, at de unge ville vælge at leve af slik og sodavand. De scenarier indtraf ikke, men der var masser af diskussion, brok og roderi på lejrpladsen undervejs.

Europæisk udsyn til udsatte unge

En dag rejser en østrigsk pige, Bianca, sig op, fortæller Anders Stenumgaard Lind: ”Hun siger, at hun ikke kan leve i det snavs, hvorefter de unge beslutter sig for i fællesskab at gøre rent sammen. De var også vrede over, at de ikke måtte høre musik, men så spillede og sang de og holdt en fantastisk koncert i den lokale kirke. De endte med at gå ture, samle muslinger, fiske, spare sammen til bøffer, bygge en pizzaovn, holde middag for de lokale – og de blev rigtig gode venner.”

”Alle unge har brug for interkulturelle kompetencer og en bred horisont. Disse unge har en familiemæssig baggrund, hvor man ofte synes, at andre kulturer er forkerte, og ikke introducerer til det anderledes. Udsatte unge har brug for en særlig pædagogisk indsats for at få det nødvendige udsyn, fordi det giver dem bedre muligheder,” siger den danske ungdomsskolechef.

Efter turen får alle 24 unge et Youthpass, der dokumenterer deres nye, internationale kompetencer.

Jeg har været forfærdelig

Tilbage til 16-årige Anders Schibler, der midtvejs begynder at tage ansvar og bliver en vigtig del af de unges fællesskab. Inden projektet var han visiteret til heldagsskole på grund af adfærdsproblemer, han drak alkohol dagligt og var altid på vej til den nærmeste fest. Lige som med de andre unge er det en ændret Anders, vi får at se i dokumentarfilmens afslutning og de nye forskningsresultater.

”Jeg har været forfærdelig. Jeg kan både være et godt menneske og en idiot. Jeg vil anbefale andre unge at tage på sådan en tur, hvis de får chancen,” siger Anders Schibler på utvungent engelsk. Han fortæller også, at han nu kun drikker i weekenden, fordi han ikke længere er afhængig. Og at han gerne vil uddanne sig inden for haver, krydderier og blomster.

Fakta om Anholt-projektet

24 udsatte unge fra Danmark, Island, Italien, Tyskland, Spanien og Østrig samt ca. tre pædagoger/pædagogiske ledere fra hvert land tilbragte i sommeren 2013 to uger på Anholt.

De deltagende unge var enten droppet ud af grundskolen eller i særlige skoleforanstaltninger og sloges med bl.a. misbrugsproblemer, ensomhed, svag familiebaggrund og konfliktfyldt adfærd.

Projektet er muliggjort med tilskud fra Programmet Aktive Unge, som den 1. januar 2014 belv afløst af Erasmus+ Ungdom. Tilskuddet er gået til opholdet på Anholt samt følgeforskning.

Formålet var at afprøve og finde pædagogiske metoder til uformel læring for udsatte unge, der ikke trives eller kan rummes i det almindelige skolesystem.

Initiativtager er Anders Stenumgaard Lind, leder af Syddjurs Ungdomsskole, der i samarbejde med europæiske kolleger udviklede projektet, der fandt sted første gang i sommeren 2012.

Et prisbelønnet, engelsk filmselskab har lavet dokumentarfilmen ’The Anholt Project’, der bl.a. er vist på TV2-Østjylland. I dag er tre ud af de fire danske unge, der deltog, i gang med 9. eller 10. klasse.

Fakta om forskningsprojektet

Gennemført af forskningsleder Karen Bjerg Petersen, Aarhus Universitet, og tre studerende: Stine S. Hansen, Maria Bang og Tanja D. Christiansen, der har observeret og interviewet de unge.

Rapporten ’Uformel og interkulturel læring blandt unge europæere – Anholt 2013’ er udgivet i en dansk og engelsk version. En engelsksproget bog om projektet er udgivet på forlaget Vistoft Mølle.

Ifølge rapporten har de unge opnået læring inden for syv kategorier: 

1) En ’ikke ubetydelig læring’ inden for kommunikation på fremmedsprog.

2) Hverdagsfærdigheder. Ca. ¼ udtrykker eksplicit at have lært ’basic skills’ som madlavning, rengøring, osv.  

3) Andre færdigheder. Der er sket ’væsentlig læring’ inden for kategorien ’other skills’.  

4) Sociale kompetencer. Der er foregået ’betydelig læring’ inden for ’social and civic competences’. 

5) Entreprenørskab og initiativ: Observatørerne finder, at de unge tog initiativ. 

6) Der er foregået ’en meget betydelig læring’ inden for interkulturel kompetence. 

Senest opdateret 10. november 2021