Du er her: Forside Uddannelse Videregående uddannelse Information om COVID-19 (Coronavirus) Nyt om COVID-19 Retningslinjer for en ansvarlig genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner i fase to

Retningslinjer for en ansvarlig genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner i fase to

Med sidste uges politiske aftale om en gradvis genåbning af det danske samfund, vil der fra mandag den 18. maj blive åbnet for aktivitet på videregående uddannelser, hvor fysisk fremmøde er nødvendig. Nu er retningslinjerne for en ansvarlig og delvis genåbning klar.
Kontakt
Annemarie Falktoft
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 80 16
Email: anfa@ufm.dk
Dorthe Høst Sarup
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 95 70
Email: dhs@ufm.dk

15. maj 2020

Retningslinjerne er udarbejdet i et sektorpartnerskab for de videregående uddannelser. Her har uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren samlet rektorformænd, studenterorganisationer, faglige organisationer og relevante myndigheder for i fællesskab at sikre, at den delvise genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner i fase to bliver gennemført på ansvarlig vis.

Retningslinjerne kan blive opdateret løbende, hvis der opstår behov for det i de kommende faser af genåbningen af de videregående uddannelsesinstitutioner.

Gradvis genåbning

I første fase af genåbningen blev der allerede i april åbnet for studerende på sidste semester af en række sundhedsfaglige uddannelser samt for en delvis åbning af vigtig forskning i laboratorierne på universiteterne.

I anden fase af genåbningen er der fra den 18. maj åbnet for aktivitet på videregående uddannelser, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt.

Hvis det samlede smittetryk i befolkningen holdes i ro, lægger den politiske aftale om tredje og fjerde fase af genåbningen op til, at der kan ske yderligere genåbning af de videregående uddannelser og forskning.

Det indebærer blandt andet fuld genåbning af forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse, fra 8. juni og en fuld åbning for alle videregående uddannelser fra starten af august sådan, at man er klar til de mange nye studerende efter sommerferien.

Senest opdateret 27. maj 2020