Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Videregående uddannelse Information om COVID-19 (Coronavirus) Nyt om COVID-19 Søfartsuddannelser i Marstal og Svendborg åbner for afgangselever

Søfartsuddannelser i Marstal og Svendborg åbner for afgangselever

Marstal Navigationsskole og Svendborg Søfartsskole kan slå dørene op igen i dag og byde deres afgangselever velkommen tilbage med 50 pct. fremmøde (hver anden uge).

15. marts 2021

Fra i dag vil det igen være muligt for afgangseleverne på Marstal Navigationsskole og Svendborg Søfartsskole at være fysisk tilstede på deres uddannelser med 50 procent fremmøde (hver anden uge).

Det er et krav i forbindelse med den geografiske, lokale genåbning, at alle ansatte og studerende ved fysisk fremmøde skal kunne vise dokumentation for, at de inden for de seneste 72 timer har opnået et negativt resultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for COVID-19.

Med undtagelse af de geografiske lokale genåbninger på Bornholm og i Nord- og Vestjylland gælder nedenstående restriktioner fortsat frem til d. 5. april 2021 for de resterende videregående uddannelser.

  • Omlægning til digital undervisning uden fremmøde på de videregående uddannelser
  • Der kan være enkelte undtagelser i helt særlige tilfælde, hvor fremmøde er nødvendigt, herunder f.eks. laboratorie-, klinik- og værkstedsundervisning.
  • Eksaminer er undtaget i det omfang, at omlægning til digitale eksaminer ikke er praktisk muligt.
  • Ved fremmøde skal der være skærpet opmærksomhed på ikke at møde op med symptomer på sygdom, håndhygiejne, rengøring, afstand og mundbind. Der er desuden krav om brug af mundbind eller visir på uddannelsesinstitutionerne.
  • Offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. De pågældende bør så vidt muligt arbejde hjemmefra.
  • Biblioteker skal holde lukket for offentligheden med undtagelse af aflevering og udlån til forsknings- og undervisningsbrug.
  • Afstandsanbefalingen på de videregående uddannelser er 2 meter.
  • Skærpede indrejserestriktioner, herunder:
  • Internationale studerende, der har bopæl i Danmark, eller har en gyldig opholdstilladelse, vil fortsat have mulighed for at rejse ind i landet.
  • Det betragtes ikke som et anerkendelsesværdigt formål ved indrejse i Danmark alene at være studerende.

For yderligere oplysninger:

De videregående uddannelsesinstitutioners spørgsmål vedrørende COVID-19 kan rettes til: .

Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181.

Studerende får yderligere information fra deres uddannelsesinstitution og skal henvende sig til denne, såfremt der er spørgsmål.

Senest opdateret 15. marts 2021