Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2017 Mød EliteForskerne

Mød EliteForskerne

Akademiet For Talentfulde Unge og Uddannelses- og Forskningsministeriet byder indenfor til ATU-Fokus, hvor unge kan møde tre talentfulde EliteForskere og blive inspireret til at forfølge drømmen om en forskerkarriere

Tid og sted

06. april 2017 fra kl. 17:00 til 20:15
Aarhus Katedralskole, Skolegyde, Nordhavnsgade 1, 8000 Aarhus

Arrangementet er for gymnasieelever tilknyttet Akademiet for Talentfulde Unge

Hvert år rejser danske forskere ud til de bedste forskermiljøer i verden for at opnå ny viden og banebrydende forskningsresultater. Det er forskere, der bruger al deres tid på forskning. Det er ikke et arbejde – det er et fokus. Det er ikke en hobby, og det er heller ikke altid sjovt. Det er målet, der driver værket.

Mød tre af Danmarks mest talentfulde forskere, som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har hædret med en EliteForsk-pris eller et EliteForsk-rejsestipendium. De tre prismodtagere er med til at udfordre vores forståelse af naturen og dens love.

En af forskerne omdanner grafit til diamanter ved at ændre atomernes struktur i faste stoffer. Foto: Ditte ValenteEn anden kortlægger 22.000 års økologisk historie, fra en udgravning i USA, for at forstå pattedyrs funktion før og efter menneskets udbredelse. Den tredje har udviklet nanodroner, der kan aktivere kroppens eget immunforsvar, så det selv kan angribe kræftceller. Det er alt sammen forskning, der er med til at sætte Danmark på det videnskabelige verdenskort.

Hør om deres banebrydende forskning, og hvad der motiverer dem til en forskerkarriere på eliteniveau - også når det ikke er sjovt.

Program:

Kl. 17.00: Velkomst

Kl. 17.15: Fra billigt kul til dyre diamanter. EliteForsk-rejsestipendiat 2015, postdoc i materialekemi Morten Bormann Nielsen, iNANO, Aarhus Universitet

Kl. 17.45: Pause med sandwich

Kl. 18.15: Pattedyrssamfund i over 22.000 år. EliteForsk-rejsestipendiat 2016, ph.d.-rejsestipendiat, Rasmus Østergaard Petersen, Bioscience - Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet

Kl. 18.45: Cancerimmunterapi - kuren mod kræft?  EliteForsk-prismodtager 2017, professor i kemi Thomas Lars Andresen, DTU Nanotech, Danmarks Tekniske Universitet

Kl. 19.45: Spørgsmål

Kl. 20.15: Slut

Læs om forskerne:

Læs mere om arrangementet:

Arrangementet er udviklet i et samarbejde mellem Akademiet for Talentfulde Unge og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Senest opdateret 21. marts 2017