Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2016 Det Frie Forskningsråd sender to forskertalenter til årets nobeltræf i Tyskland

Det Frie Forskningsråd sender to forskertalenter til årets nobeltræf i Tyskland

Det 66. Lindau Nobel Laureate Meeting afholdes traditionen tro i slutningen af juni i Bodensee i Tyskland. Det Frie Forskningsråd sender to forskertalenter til konferencen, der i 2016 er dedikeret til fysikken.

24. juni 2016

Konferencen tiltrækker i år 31 nobelpristagere og 402 unge forskere fra 80 lande, der mødes i rundbordsdiskussioner og til plenumsessioner, foredrag og forskellige sociale aktiviteter.

Det Frie Forskningsråds to deltagere er Jonas Tobias Karlsen, ph.d.-studerende ved Department of Biophysics and Fluids på DTU og Alexander Holm Kiilerich, ph.d.-studerende ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

De to forskertalenter modtog begge et EliteForsk-rejsestipendium fra Uddannelses- og Forskningsministeriet tidligere i år.

Om Lindau Nobel Laureate Meeting

Mødet varer fra den 26. juni til den 1. juli. Det første Lindau Nobel Laureate Meeting fandt i 1951 og er afholdt hvert år siden for at fremme udveksling mellem forskere på tværs af generationer, kultur og fagområder.

Senest opdateret 24. juni 2016