Du er her: Forside Forskning og innovation Forskningsformidling EliteForsk Nyt om EliteForsk I dag belønnes fem fremragende forskere med EliteForsk-priser

I dag belønnes fem fremragende forskere med EliteForsk-priser

H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen uddeler i dag EliteForsk-priser til fem af Danmarks dygtigste yngre forskere. Det er i år 10. gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser uddeles.

25. februar 2016

Fem af Danmarks dygtigste yngre forskere modtager i dag hver 1,2 millioner kroner som en påskønnelse af deres store indsats i forskningens tjeneste. Heraf er 200.000 kroner en personlig hæderspris, mens 1.000.000 kroner går til deres forskningsaktiviteter.

Priserne bliver uddelt af H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen ved et arrangement på Glyptoteket i København.

- Vi skal hylde og give plads til dem, der åbenlyst hæver sig over mængden. Med Eliteforsk-priserne fejrer vi nogle af Danmarks dygtigste forskere, som tør sætte den faglige barre højt og drives af ambitionen om at være de allerbedste inden for deres felt. Det er vigtigt, for forskning af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for velstand og velfærd, siger Esben Lunde Larsen.

Modtagerne af EliteForsk-prisen 2016 er:

Ved samme lejlighed modtager tyve dygtige ph.d.-studerende EliteForsk-rejsestipendier på 200.000 kr. Stipendierne bidrager til, at de studerende kan rejse ud i verden og dygtiggøre sig ved nogle af verdens bedste forskningsmiljøer.

- Det er regeringens ambition, at dansk forskning skal tilhøre den internationale elite. Derfor er jeg meget tilfreds med, at unge talentfulde ph.d.-studerende nu får mulighed for at samle værdifuld viden, inspiration og erfaring blandt førende forskere på de bedste forskningsinstitutioner i verden, siger Esben Lunde Larsen.

Ved festlighederne på Glyptoteket vil de topforskere, der sidste år modtog prestigefyldte forskningsbevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd, ligeledes blive hyldet.

Følg og tweet med på #EliteForsk


Yderligere oplysninger, kontakt:

Specialkonsulent Jane Benarroch, telefon 7231 8209, e-mail eliteforsk@fi.dk
Presse- og kommunikationsansvarlig Steen Bruun Jensen, telefon 72 31 82 16, e-mail sbj@fi.dk

Senest opdateret 25. februar 2016