Carsten Rahbek

Professor og centerleder, 44 år

Carsten Rahbek

Fagområde

Makroøkologi - Hvad bestemmer fordelingen af liv på jorden – hvad er naturens grundlove?

Mine fagområder til at belyse dette emne omfatter forskning inden for makroøkologi, evolution, biodiversitet, klimaforandringer, conservation biologi, naturforvaltning, miljøøkonomi, sygdomme, zoologi og ornitologi.

Institution

Københavns Universitet, Biologisk Institut, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Udforskningen af biologisk mangfoldighed på jorden har stået på i århundreder. Hvor mange arter er der, hvor er de – og hvorfor lige dér? Hvorfor har arter i troperne generelt en meget lille udbredelse, mens arter i Danmark forekommer her som en del af deres generelt store geografiske udbredelse? Kun meget få arter er hyppige i antal individer. Med andre ord, det er almindeligt at være sjælden. Vi kender ikke svarene på disse helt basale spørgsmål. Mens vi har en god deskriptiv forståelse af sådanne makroøkologiske mønstre, er der en ivrig diskussion om, hvad der forårsager dem. Er det nutidige klimaforhold, eller er mønstrene (også) geologisk og historisk bestemt? I lyset af den problemstilling fokuserer min forskning især på fire områder:

Makroøkologi og evolution – hvordan kan man forklare fordelingen af biologisk diversitet i tid og rum på basis af historie og økologiske og evolutionære principper?

  • Conservation biologi – hvordan kan man bruge økologiske og evolutionære principper, data og viden til at formulere videnbaserede strategier for bevarelse og forvaltning af biologisk mangfoldighed i dag og i fremtiden?
  • Klimaforandringer – hvordan påvirker klimaet livet på jorden i dag, i fortiden og i fremtiden, set i lyset af klimaændringer og ødelæggelser af arters levesteder?
  • Ornitologi – hvordan kan man bruge artsspecifikke, højkvalitetsdata og viden om fugles naturhistorie i kombination med økologisk og evolutionær viden til at få en større forståelse for livet og dets udfoldelse på Jorden?

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

En grundlæggende forståelse af, hvad der bestemmer fordelingen af liv på Jorden, herunder en forståelse af klimaets betydning, er en spændende, nærmest ultimativ udfordring i sig selv. Det er også en forudsætning for at forstå, hvilke konsekvenser storskala miljø- og klimaforandringer vil – kan – få for livet fremover: Forståelsen er en forudsætning for en langsigtet, fornuftig forvaltning af Danmarks, Europas, jordens ressourcer.

Tidsskriftet Science har udnævnt ”hvad bestemmer diversitet” til et af fremtidens 25 vigtigste forskningsområder, hvor vi kan forvente at finde svarene inden for de nærmeste årtier. Forskningsområdet rummer dog den ultimative udfordring i og med, at vi kun har én jord med én historie. Det vil sige – en ”sampling”-størrelse på én. Ydermere forandrer eventuelle funktioner, som kunne beskrive ”naturens grundlove”, sig over tid som en konsekvens af biologisk evolution. Fysiske love er simple sammenlignet med de komplekse biologiske.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Fra barnsben har jeg interesseret mig for naturen og især fuglene. Det ledte til biologistudiet. I forbindelse med (mit mangeårige) speciale og efterfølgende ph.d. brugte jeg måneder og halve år i de evigt regnfulde ecuadorianske bjergskove kortlæggende fugles udbredelse. Den personlige oplevelse af en helt ekstrem artsrigdom i troperne, sammenlignet med hvad jeg havde set på rejser i Europa, skabte en interesse for, hvorfor arter er udbredt, hvor de er, og hvorfor der er så ulig en fordeling af arter og liv på jorden.

Interessen for dette store spørgsmål blev ikke mindre af, at min opfattelse af tingene fra felten ikke altid passede med den gældende videnskabelige konsensus, som jeg kunne læse om i litteraturen. Den erkendelse gav et enormt forskningsmæssigt adrenalinkick. En rus, som min ph.d.-afhandling nærmest skrev sig selv på. Afhandlingen blev yderst generøst modtaget og støttet af de selvsamme ”alfa-han”-forskere, hvis forskning jeg udfordrede. Den modtagelse betød meget for min lyst til at blive forsker. Lysten blev ikke mindre af, at ’mit’ emne – hvad bestemmer fordelingen af liv på jorden – siden von Humboldt, Wallace og Darwins udforskning af troperne har været betragtet som det store ubesvarede ”Holy Grail”-spørgsmål i biologien. Udfordringen ved det ”store ubesvarede spørgsmål”, kombineret med mine personlige aha-oplevelser fra felten, og især den varme velkomst fra de etablerede, udfordrede forskere på området, ansporede og bestemte mit videre karriereforløb til i dag.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Hædersgaven vil blive brugt på familien til fælles glæde. Rådighedsbeløbet vil blive brugt til investering i en ung forsker inden for et af de nyere forskningsfelter, som det nye grundforskningscenter skal i gang med. Det kunne for eksempel være makroøkologisk forskning i sygdomme – samspillet mellem mennesket og naturen. Vi lever i en verden, hvor mennesket pt. halser bagefter i ”våbenkapløbet” mellem mikrober og mennesket på grund af store miljø- og klimaforandringer. Traditionelt fokuserer man i sygdomsforskning på én sygdom – og ofte uden at interessere sig for dens evolutionære historie og dens økologiske samspil med andre sygdomme og det omgivende miljø. Derfor kunne en global analyse på cirka 300 forskellige sygdommes udbredelsesmønstre, deres diversitetsmønstre og hvilke grundlæggende miljøparametre, som bestemmer disse, være både nyskabende og give overraskende resultater.

Hvad var din reaktion på, at du er modtager af EliteForsk-prisen?

Glæde og stolthed.

Lidt om mennesket bag forskeren

Bor sammen med Tanja og vores fælles søn, Sebastian. Jeg har en stor interesse for sport – især fodbold og badminton. Især det sidste blev det meste af min ungdom brugt på. Elsker naturen og har en baggrund som fuglekikker fra barnsben. Ville ønske, der var mere tid til det, men én lille uge i Skagens klitter spottende efter rovfugle bliver det da til (næsten) hvert år. Trods flere ture til Alperne og Pyrenæerne mangler jeg – suk – stadigvæk at se en murløber. Desværre mangler tiden til fordybelsen udi historie (en interesse arvet fra min far), mens jeg forsøger at snige min generelle interesse for økonomi ind i min forskning vedrørende naturforvaltning. Er levende interesseret i samfund og samfundsdebat, herunder hvilken rolle grundvidenskabelig forskning får tildelt eller selv tiltager sig i denne, og endelig har jeg en lettere vulgær interesse for den ”naive” benchmarking af naturvidenskabelig forskning, herunder især citationsindekser og de sociologiske aspekter bag ved tallene.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Gentofte, student fra Herlev Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.

________________

Argumentation for tildeling af prisen

Carsten Rahbek forsker i makroøkologi med fokus på evolutionære, økologiske og historiske faktorer, der bestemmer fordelingen af liv på jorden, herunder udbredelse af arter og mønstre af artsrigdom. Han leder blandt andet Center for Makroøkologi og Evolution støttet af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers og starter et grundforskningscenter den 1. januar 2010.

Carsten Rahbek har hurtigt opnået en karrieremæssig anerkendelse inden for sit felt. Han blev ph.d. som 30-årig, lektor som 32-årig, professor (mso) som 36-årig og professor som 40-årig. Det er meget sjældent, at man støder på en forsker med en sådan profil.

Carsten Rahbek har været ekstremt produktiv med 152 publikationer, heraf 86 i videnskabelige tidskrifter med peer review. Undervejs i sin karriere har Carsten Rahbek tilbragt to år i udlandet på University of Wisconsin og Smithsonian Institution, USA. Derudover har Carsten Rahbek været vejleder for 20 specialestuderende og seks ph.d.-studerende samt finansieret og været mentor for otte postdoc-stipendiater. Han vejleder pt. tre postdoc-stipendiater, seks ph.d.-studerende og fire specialestuderende.

Kontaktoplysninger

Professor Carsten Rahbek. Telefon: 3532 1030 (arbejde), 3879 4860 (privat), 4096 3963 (mobil); e-mail: crahbek@bio.ku.dk

Senest opdateret 09. januar 2015