Open Access-politik for offentlige forskningsråd og fonde

I juni 2012 vedtog Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation deres fælles Open Access-politik.

Forskningsbevillinger fra Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation (herefter forskningsråd og fonde) har væsentlig betydning for dansk og international forskning, innovation og økonomisk vækst.

Forskning fremmer viden og driver den intellektuelle, sociale og økonomiske udvikling. Forskningsråd og fonde finder det vigtigt at styrke effekten af forskningen ved at sikre uhindret og omkostningsfri digital adgang for alle til offentligt finansieret forskningsresultater. Open Access – dvs. gratis adgang for alle til at læse og anvende videnskabelig information i digital form via internettet – vil forbedre mulighederne for en bredere anvendelse af de nyeste forskningsresultater.

Med denne politik ønsker forskningsråd og fonde at udbrede Open Access som standard i videnskabelig publicering. Målet er, at alle videnskabelige artikler, som er kvalitetssikrede i peer review og optaget i et videnskabeligt tidsskrift, skal kunne læses og distribueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner.

Af politikken følger, at publicerede videnskabelige artikler, som er resultatet af hel eller delvis finansiering af forskningsråd og fonde, skal gøres frit tilgængelige for alle via Open Access, hvis tidsskriftet tillader det.

Forskningsråd og fonde ønsker med denne politik ligeledes at sikre forskerne et bedre ståsted med hensyn til ophavsret til egne artikler i forbindelse med videnskabelig publicering.

Endvidere tilslutter forskningsråd og fonde sig Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities, som er en milepæl i definitionen af og arbejdet med Open Access.

Krav til bevillingshaveren

Bevillingshaveren pålægges – hvis tidsskriftet tillader det – at parallelpublicere en digital version af den endelige, peer reviewede videnskabelige artikel, der er antaget af et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen, der er et resultat af hel eller delvis finansiering fra forskningsråd og fonde skal parallelpubliceres i et institutionelt eller emnespecifikt repositorium, dvs. et digitalt arkiv.

Parallelpubliceringen af den videnskabelige artikel kan – hvis tidsskriftet forlanger det – ske efter en karensperiode, dvs. en periode hvor artiklen udelukkende er tilgængelig i det videnskabelige tidsskrift, på op til 6 eller 12 måneder efter publicering i det videnskabelige tidsskrift. Karensperioderne for de specifikke faglige forskningsfelter skal være følgende:

  • Sundhedsvidenskab – 6 måneder
  • Naturvidenskab – 6 måneder
  • Ingeniørvidenskab – 6 måneder
  • Jordbrugs- og veterinærvidenskab – 6 måneder
  • Samfundsvidenskab – 12 måneder
  • Humaniora – 12 måneder

Den endelige, peer reviewede videnskabelige artikel, som parallelpubliceres, skal inkludere samtlige grafiske og øvrige materialer, der er udarbejdet til artiklen. Forskningsdata er undtaget herfor.

Bevillingshaver er ansvarlig for at sikre, at relevante publicerings- eller copyrightaftaler med forlag er i overensstemmelse med forskningsråd og fondes bevillingsbetingelser i forbindelse med parallelpublicering.

Overholdelse af disse bevillingsbetingelser skal ske i overensstemmelse med gældende ophavsretlige regler.

Hvilke typer af publikationer omfattes?

Kravet om parallelpublicering omfatter udelukkende artikler i tidsskrifter, dvs. periodika eller serier med et videnskabeligt sigte, og som er udgivet i en analog eller digital publicerings-kanal, der har rutiner for kvalitetssikring i peer review. Kravet om parallelpublicering omfatter således ikke:

  • monografier
  • antologier
  • bøger
  • populærvidenskabelige artikler, dvs. journalistisk bearbejdede artikler uden kvalitetssikring i peer review.

Hvad betyder det for bevillingshaver?

I. at bevillingshaver i forbindelse med godkendelse af en artikel til publicering i et videnskabeligt tidsskrift skal søge at bibeholde rettighederne til at parallelpublicere en udgave af den peer reviewede og antagede videnskabelige artikel.

Hvordan?
Dette kan sikres ved brug af udkast til brev og tillæg til udgivelsesaftale til forlag/tidsskrifter, som findes på forskningsråd og fondes hjemmesider på dansk og engelsk.

Hvis forlaget accepterer anmodningen bevarer bevillingshaver en ikke-eksklusiv og ikke-kommerciel rettighed til at offentliggøre egne videnskabelige artikler.

Ovenstående krav om publicering via Open Access kan ligeledes opfyldes ved, at bevillingshaver publicerer direkte i et Open Access-tidsskrift (fuld eller hybrid).

Forskningsråd og fonde finder det vigtigt, at bevillingshaver ikke går på kompromis med kvaliteten af det tidsskrift man ønsker at publicere i. Derfor anbefales det udelukkende at publicere i et Open Access-tidsskrift, hvis der inden for fagområdet vurderes at være et sådant på et højt, anerkendt kvalitetsniveau.

II. at bevillingshaver i forbindelse med publicering – muligvis efter endt karensperiode – sikrer, at artiklen parallelpubliceres i et institutionelt eller et emnespecifikt repositorium.

Hvordan?
Ved tvivlspørgsmål om den konkrete fremgangsmåde ved parallelpublicering bedes forskningsbiblioteket på den relevante institution eller den ansvarshavende operatør af det emnespecfikke digitale arkiv kontaktet.

III. at bevillingshaver i forbindelse med afrapportering til forskningsråd og fonde i rapporteringsskema angiver links til de videnskabelige publikationer, der er parallelpubliceret i Open Access som følge af hel eller delvis finansiering herfra.

Hvordan?
I det elektroniske skema til afrapportering angives links til de videnskabelige artikler, der er publiceret i Open Access (evt. med en markering af karensperiode, hvis denne ikke er endt ved afrapportering).

Hvis artikler, som følge af hel eller delvis finansiering fra forskningsråd og fonde, publiceres i Open Access efter den afsluttende afrapportering eftersendes et revideret skema med angivelse af disse artikler med links.

Evaluering af politikken

Senest to år efter offentliggørelse af denne politik evalueres den med henblik på en drøftelse af behovet for en revision af politikken.

Senest opdateret 01. juli 2015