Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetmæssige justeringer.
Projekttitel: Neuroregeneration by microglial subsets in animal model of multiple sclerosis
Bevillingsmodtager: Agnieszka Anna Wlodarczyk
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 2.102.712 kr.
Projektbeskrivelse: Multipel sklerose (MS) er en kronisk inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet, der især rammer unge med en høj prævalens i Danmark på 154,5/100.000. Årsagen til MS er ukendt, men den formodes at bestå af et immunmedieret angreb på nervefibre (axoner) og den omkringliggende myelinskede, resulterende i kliniske symptomer og invalidering. Der findes ingen kurativ behandling for MS. Beskadigede axoner regenerer ofte ineffektivt, og det hæmmer gendannelse af myelinskederne (remyelinisering). I dette studie vil vi undersøge, om en nylig beskrevet undergruppe af mikrogliaceller, der har et udviklingsmæssigt potentiale, kan anvendes terapeutisk til at stimulere axonal regenerering og remyelinisering. Vi vil identificere signaler, der inducerer neuroregenerative funktioner, og jeg vil som en kilde til neuroregenerative celler undersøge progenitorceller for mikrogliaceller i navlestrengsblod og placenta. Det vil åbne nye muligheder for behandling af MS.
Projekttitel: Uncovering the epigenetic basis for hyperglycemia-induced hepatic dysfunction in diabetic late complications
Bevillingsmodtager: Anne Loft
Institution: Helmholtz Zentrum München
Bevilget beløb: 1.647.195 kr.
Projektbeskrivelse: Diabetikere med et forhøjet blodsukkerniveau har øget risiko for at udvikle alvorlige senkomplikationer, som er hovedårsagen til morbiditet og død hos disse patienter. De klassiske senkomplikationer omfatter skader på små og større blodårer, der bl.a. viser sig i nethinden og i hjerte-kar-systemet, men ny forskning har vist at skader på leveren også bidrager væsentligt til udfaldet af sygdommen. Endvidere har kliniske studier for nyligt klarlagt, at der findes en såkaldt glykæmisk hukommelse, der afspejler, at diabetikere, der har haft en periode med dårligt kontrolleret blodsukker, hurtigere udvikler alvorlige senkomplikationer. Dog er der begrænset viden omkring de mekanismer, der fører til glykæmisk hukommelse. I dette projekt vil vi benytte avancerede sekventeringsteknikker til at forstå, hvad der sker med genomet i leveren, når mus udsættes for høje blodsukkerniveauer (dsv. hyperglykæmi) i forbindelse med diabetes. Vi vil i den forbindelse undersøge, om der findes hukommelsesmarkører i genomet, som er medvirkende til at hyperglykæmien huskes, selv når blodsukkerniveauet igen stabiliseres. Vi vil yderligere belyse om disse hukommelsesmarkører kan være en forklaring på den hurtigere udvikling af senkomplikationer. Udover at opnå en dybere forståelse for de molekylære mekanismer, som ligger bag udviklingen af senkomplikationer i diabetiske patienter, håber vi på at identificere nye regulatorer af disse processer, som kan tjene som fremtidige terapeutiske mål i mennesker.
Projekttitel: Single Molecule Tracking of the Dopamine Transporter: Surface Dynamics as a Novel Key Player in Shaping Dopaminergic Neurotransmission?
Bevillingsmodtager: Carmen Klein Herenbrink
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.931.370 kr.
Projektbeskrivelse: Dopamin er et af hjernens vigtigste signalstoffer og især betydningsfuld for kontrol af bevægelser og for hjernens belønningssystem. Dopamintransporteren (DAT) regulerer dopaminbalancen ved at transportere frisat dopamin tilbage ind i dopaminproducerende nerveceller. DAT er mål for psykostimulatoriske stoffer som kokain og amfetamin, foruden at ændringer i DATs funktion bidrager til parkinsonisme og psykiatriske sygdom. I dette projekt vil vi teste hypotesen, at DAT er lokaliseret til diskrete kolesterolafhængige ’nanodomæner’ i nervecellernes cellemembran, og at den dynamiske lokalisering til disse domæner er afgørende for at kunne tilpasse DATs lokalisering til nervecellernes øjeblikkelige behov. For at kunne studere dette vil vi bl.a. bruge helt nyudviklede fluorescerende kokainanaloger, der for første gang gør det muligt at undersøge DATs bevægelser i dopaminerge nervecellers cellemembran på enkeltmolekyleniveau. Vi vil ikke bare undersøge bevægelsernes afhængighed af kolesterol, men også undersøge hvorvidt de reguleres af substrat (dopamin/amfetamin) og G protein koblede signaleringskaskader. Endelig vil vi bestemme, om mutationer i DAT, der er associeret med parkinsonisme og psykiatrisk sygdom, udviser ændringer i deres membranbevægelsesmønstre. Projektet introducerer ved muliggørelse af enkeltmolekylestudier en helt ny dimension i vores forståelse af, hvordan DAT kontrollerer dopaminsignalering, og hvordan den ændres ved dopaminrelaterede sygdomme.
Projekttitel: Epigenetic regulation of tumor maintenance in acute myeloid leukemia
Bevillingsmodtager: Eliza Glodkowska-Mrowka
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.842.360 kr.
Projektbeskrivelse: Akut Myeloid Leukæmi (AML) er en aggressiv form for blodkræft, som er karakteriseret ved en overproduktion af umodne hvide blodlegemer. AML kan opstå hos mennesker i alle aldre dog hyppigst blandt ældre. Prognosen for AML er meget dårlig og kun ca. ¼ del af patienterne er i live fem år efter at diagnosen er stillet. På trods af at vi ved mere og mere om biologien for AML, har behandlingsmetoderne, herunder specielt kemoterapi, kun ændret sig i relativ begrænset grad over de sidste 30-40 år, og der er således et stort behov for at udvikle nye strategier til målrettet at ramme leukæmiceller. Med dette for øje har vi karakteriseret betydningen af 370 proteiner for leukæmicellers vækst i mus. Disse 370 proteiner er alle involveret i epigenetisk kontrol af genekspression, og det er derfor sandsynligt, at de spiller en rolle i AML. Et af de mest interessante fund i denne analyse er MLL5, som er nødvendigt for væksten af leukæmiceller i mus, hvorimod normale celler fint kan undvære dette protein. Funktionen og betydningen af MLL5 i kræftceller, herunder AML, er stort set ukarakteriseret, og formålet med nærværende projekt er derfor at udføre en detaljeret analyse af MLL5´s rolle i AML og teste, hvorvidt vores fund også er relevante i leukæmi celler fra mennesker. Projektet vil kunne bringe os nærmere en forståelse af, hvordan AML udvikles og vil afgøre, hvorvidt MLL5 udgør et muligt terapeutisk mål for fremtidens AML behandling, som på sigt kan komme AML patienter til gode.
Projekttitel: Do commonly used drugs reduce mortality from ovarian or endometrial cancer?
Bevillingsmodtager: Freija Verdoodt
Institution: Center for Kræftforskning
Bevilget beløb: 1.337.990 kr.
Projektbeskrivelse: Danmark er blandt de lande i verden med højest dødelighed af æggestokskræft. Vi ønsker at undersøge, om almindeligt anvendte lægemidler kan reducere den høje dødelighed af æggestokskræft og tillige livmoderkræft. Lægemidlerne, som indgår i undersøgelsen, er aspirin og andre NSAID midler, statiner og beta-blokkere. En række undersøgelser har peget på, at disse lægemidler har anti-cancer effekter, som kan hæmme udviklingen af kræft og forbedre kræftprognosen. Resultaterne af de hidtidige undersøgelser af æggestoks- og livmoderkræft er dog inkonklusive, blandt andet som følge af metodemæssige begrænsninger. Der er behov for større og bedre designede undersøgelser for at undersøge potentialet af de pågældende lægemidler. I det aktuelle projekt vil vi belyse effekten af de fire typer af lægemidler på overlevelsen hos danske patienter med æggestoks- eller livmoderkræft i perioden 2000-2013. Vi vil anvende data fra de danske nationale befolknings- og sundhedsregistre og sammenligne dødeligheden hos patienter, som har taget de pågældende lægemidler med patienter uden brug af disse lægemidler. De detaljerede nationale registre muliggør etablering af store patientgrupper og kontrol for effekten af en række andre prognostiske faktorer. Vi forventer, at vores undersøgelse vil bibringe vigtig ny viden om muligheden for at supplere standardbehandlingen for kræft i æggestokke eller livmoder med samtidig brug af de undersøgte lægemidler i bestræbelserne på at reducere dødeligheden.
Projekttitel: The role of ubiquitin-related enzymes and polyubiquitylation in DNA repair and drug resistance
Bevillingsmodtager: Julie Bonne Køhler
Institution: Lunds Universitet
Bevilget beløb: 1.622.953 kr.
Projektbeskrivelse: DNA-skader udgør en konstant trussel for cellers genomiske materiale. Til at imødegå disse trusler har cellen udviklet et komplekst netværk af alarm og DNA-reparationsmekanismer. Defekter i disse processer kan være sygdomsfremkaldende og bl.a. føre til ophobningen af kræftfremkaldende mutationer. Kræftceller er ofte muterede i DNA-reparationsgener og udviser et højt niveau af DNA-skader. Disse reparationsdefekter er udnyttet af traditionel kemoterapi som ved at øge antallet af DNA-skader kan inducere celledød. Den øgede mængde af skader kan dog også medføre resistensfremmende mutationer hos kræftcellerne overfor den pågældende behandling. En vigtig mekanisme i det cellulære respons til beskadiget DNA består af såkaldte posttranslationelle protein modifikationer som dem udøvet af ubiquitin. Udfaldet af disse modifikationer kan spænde bredt, fra øget destabilisering, til effekter på proteiners evne til at interagere med hinanden. Dette projekt vil identificere uopdagede roller for ubiquitin i cellens DNA-skade respons. Ved hjælp af masse-spektroskopi vil vi identificere specifikke typer af ubiquitin substrater i normale og kræftbærende brystceller. Vi vil også screene for ubiquitin-relaterede faktorer bidragende til kemoresistens. Resultater vil blive evalueret via musemodeller og sammenlignet med vævsprøver fra brystkræftpatienter. Alt i alt vil disse studier medføre ny viden til hjælp i diagnosticeringen og behandlingen af forskellige former for brystkræft.
Projekttitel: Identification and functional characterization of factors and mechanisms that coordinate helicase and polymerase activities under mild DNA replication stress
Bevillingsmodtager: Kumar Somyajit
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.200.404 kr.
Projektbeskrivelse: I en proces af replikation udsættes DNA for konstante trusler under fysiologiske cellecyklusser, hvor replikationen stiller store krav til vedligeholdelse af genom-integritet. Selv delvis reduceret cellers evne til at håndtere replikation-stress kan føre til en gradvis akkumulering af mutationer med konsekvenser såsom udviklingsmæssige defekter, tidlig ældning og kræft. Videnskabelig indsats har i de senere år afdækket vitale genom vagttjenester veje, som baner vej til nye terapeutiske tilgange. Der er dog flere udestående huller i vores viden, som mangler at blive belyst. En af dem er, hvordan celler koordinerer de centrale replisome-aktiviteter (helicasen og polymerase underenheder, henholdsvis) under fysiologiske belastning på replikation. Det foreslåede arbejde har til formål at belyse disse spørgsmål og dermed afdække nye mekanismer, som er relevante for genom-integritet og cellulære homeostase. I det sidste tid blev der identificeret nye mekanismer i kræftceller, som breder sig under kronisk replikation-stress. Disse mekanismer kan udnyttes for udvikling af lægemiddelkandidater. Her udfører vi et sæt af robuste eksperimenter, hvor vi først definerer forsøgsbetingelser ved at overvåge langsomme replikation- gafler og senere isolering af proteiner ved spirende DNA (iPOND) -massespektrometri. Vores opfølgning på funktionelle analyser kombinerer teknikker af højt mikroskopi, live-celle billeddannelse og biokemi.
Projekttitel: Mechanisms for regulation of pressure and perfusion of the brain: new countermeasures and treatment prospective
Bevillingsmodtager: Lonnie Grove Petersen - bevilling er frasagt
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.680.589 kr.
Projektbeskrivelse: Patienter med forhøjet tryk i hjernen udviser mange af de samme symptomer som astronauter i rummet; hovedpine, nedsat syn og væskeophobning bagerst i øjet. NASA’s aktuelle forklaringsmodel er at ændret blodvolumen-fordeling giver anledning til en diskret, men vedvarende stigning i hjernes tryk og forstyrrelser i dens normale væskedynamik. Behandling af forhøjet hjernetryk uanset årsag frembyder kliniske udfordringer og er ofte ineffektiv bl.a. pga. manglende viden om reguleringsmekanismerne. Baseret på min tidligere forskning samt konsoliderende præliminære data foreslår jeg fire forsøgsrækker, som tilsammen vil 1) bidrage til fundamental ny viden om den normale og patofysiologiske sammenhæng mellem blodvolumen-fordeling og hjernes tryk 2) validere effekt og sikkerhed af blodvolumen-forskydning mod fødderne (vha. undertryk omkring benene og/eller cuffs omkring lårene) for at reducere hjernens tryk og normalisere væske-dynamik 3) etablere en dosis-respons sammenhæng og således introducere en helt ny ikke-invasiv måde at regulere hjernetryk hos såvel astronauter i rummet som neurologiske og neurokirurgiske patienter på jorden. Dette projekt repræsenterer et direkte rum-medicin til patient spin-off; hovedparten udføres i samarbejde med NASA dels ved University of California, dels ved Johnson Space Center, US, mens de kliniske forsøg udføres på Rigshospitalet. Alle samarbejdspartnere, ekspertise og infrastruktur er på plads, og projektet kan udføres indenfor den fastsatte tidsramme.
Projekttitel: Regulated secretion and role of urinary nanovesicles
Bevillingsmodtager: Qi Wu
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.867.131 kr.
Projektbeskrivelse: Ekstracellulære nanovesikler, såkaldte "exosomer", er små membranafgrænsede vesikler, der udskilles af en række celletyper. Exosomer indeholder forskellige molekylære bestanddele fra deres oprindelsescelle bl.a. proteiner og genetisk materiale. For nyligt blev exosomer opdaget i normal human urin. De potentielle funktioner af urinexosomer, og hvordan den regulerede udskillelse af disse foregår, er imidlertid uafklaret. Dette projekt sigter mod at anvende moderne “mass spectrometry-based proteomics” til at undersøge de underliggende mekanismer for urinexosomsekretion i normale og patofysiologiske modeller.
Projekttitel: Defining the Molecular Mechanism of DNA Replication at Fragile Sites in Human Cells
Bevillingsmodtager: Rahul Bhowmick
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.594.800 kr.
Projektbeskrivelse: I det menneskelige arvemateriale (DNA) findes naturligt ustabile regioner, der kaldes almindelige skrøbelige områder (common fragile site eller CFS). Disse områder er ændret i visse kræftformer. Når en celle skal kopiere sit DNA (replikation) for at dele sig til to celler (celledeling), er replikation af CFS problematisk og sker normalt efter, at alt andet DNA er replikeret. I de tidlige stadier af kræft (tumordannelse) sker celledeling helt ukontrolleret, hvilket stresser replikationsmaskineriet. Replikation af CFS kan i sådanne tilfælde blive udskudt til de sidste stadier af celledelingen (mitose), hvor replikation normalt er overstået og de kopierede kromosomer deles i to celler. Til denne sene replikation benytter cellen en mekanisme, der normalt bruges til at reparere skader på DNA. Denne proces gør, at cellen kan fortsætte med at dele sig, selvom replikationmaskineriet er under pres, hvilket kan føre til dannelse af en tumor. I den foreslåede forskningsplan, er det mit mål at studere den molekylære mekanisme bag denne proces, hvilket potentielt kan åbne op for udvikling at en ny type kræftmedicin rettet mod faktorer/medlemmer af denne proces. Denne tilgang ville i høj grad nedsætte påvirkning af normale, raske celler, da denne proces ikke er aktiv i normale, raske celler, der ikke oplever replikationsstress. At hæmme denne proces vil derfor ikke påvirke normal celledeling af raske celler.
Projekttitel: TARGETING HYPOTHALAMIC NAD SALVAGE SYSTEMS AS A POTENTIAL TREATMENT STRATEGY FOR OBESITY
Bevillingsmodtager: Roldan Medina de Guia
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.108.324 kr.
Projektbeskrivelse: Antallet af personer, der lider af fedme og følgesygdomme forbundet med fedme såsom diabetes og hjertekarsygdomme, er steget i de seneste år grundet overspisning og inaktivitet. Det er derfor vigtigt at udvikle bedre behandlingsstrategier, der kan modvirke overspisning. Hjernen styrer vores indtag af føde; den fortæller os, hvornår vi skal spise, og hvornår de skal stoppe med at spise. Det sker via hormoner, der frigives fra andre dele af kroppen og gør, at vi føler sult eller mæthed. Hvordan denne kontrolmekanisme virker molekylært, er stadig uklart. En øget mængde af Vitamin B3 produktet Nikotinamidadenindinukleotid (NAD) i kroppen har vist sig at modvirke fedme i mus. Dette projekt har til formål at undersøge, om ændringer i NAD-niveauerne i kontrolcenteret for fødeindtag i hjernen, hypothalamus, har betydning for spiseadfærden. Jeg vil benytte en dyremodel med reduceret kapacitet til at regenerere NAD i nervecellerne i hypothalamus. Disse mus vil blive injiceret med hormoner, der vides at påvirke fødeindtaget, og det vil blive undersøgt, om fødeindtaget er større eller mindre end almindelige mus udsat for samme behandling. Derudover vil disse mus modtage en fedtrig kost, og jeg vil teste, om de er mere insulinsensitive end almindelig mus på en fedtrig kost. Tilsammen vil disse eksperimenter vise, hvorvidt ændringer i NAD-niveauer i hypothalamus kan mindske vores tendens til overspisning og dermed have en positive effekt på udviklingen af fedme.
Projekttitel: New Magnetic Resonance method for detecting early inadequate treatment response in Multiple Sclerosis
Bevillingsmodtager: Stig Praestekjaer Cramer
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 668.775 kr.
Projektbeskrivelse: Multipel sklerose er en svært invaliderende og uhelbredelig sygdom, der rammer centralnervesystemet hos fortrinsvis unge mennesker, hvorfor sygdommen har meget store socioøkonomiske omkostninger. Nye og effektive medicinske præparater bliver hele tiden tilgængelige, men har ofte alvorlige bivirkninger og koster pt. op til 450.000 kr. årligt for en enkelt patient. Det vil derfor være en stor gevinst for både patienter og samfund, hvis man bedre kunne udvælge de patienter, der har bedst gavn af de dyreste og mest effektive behandlinger. De nuværende metoder til at overvåge sygdomsaktivitet og dermed behandlingseffekt er ikke i stand til at give et klart svar på, hvor effektiv en given behandling er hos den enkelte. Dette skyldes dels, at den tilgrundliggende sygdomsaktivitet er meget individuel, og dels at metoderne ikke er absolut kvantificerbare. Vi har på Rigshospitalet, Glostrup som de første i verden udviklet en MR-scanningsmetode, der meget præcist evner at kvantificere tætheden af blod-hjerne-barrieren. Vi har netop publiceret resultater i det prestigefyldte tidsskrift Brain, der viser, at metoden afspejler graden af MS-relateret betændelse i hjernen og sygdomsaktivitet hos den enkelte patient. Med dette projekt vil vi klarlægge metodens potentiale som et klinisk redskab til tidligt at identificere patienter med utilstrækkelig behandlingsrespons, således at unødig sygdomsaktivitet og alvorlige bivirkninger kan undgås i større omfang, end det tidligere har været muligt.
Projekttitel: Neuroendocrine control of metabolism by microRNAs during insulin resistance
Bevillingsmodtager: Sudhir Gopal Tattikota
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.663.304 kr.
Projektbeskrivelse: Obesity is one of the major contributors to the development of insulin resistance and Type 2 Diabetes (T2D). Although several genes and pathways have been implicated in the progression of T2D, their mechanisms of action still remain unclear. Recent studies have demonstrated that small non-coding RNAs such as microRNAs (miRNAs) play crucial roles in several tissues essential for maintaining glucose homeostasis. For instance, miRNAs such as miR-14, miR-278, and more recently miR-184 have been implicated in energy and glucose homeostasis in Drosophila, warranting a deeper investigation into the miRNA pathway. Moreover, it is unclear how miRNAs in tissues such as the brain and fat contribute to tissue homeostasis and crosstalk during insulin resistance. Within the central nervous system (CNS) of Drosophila, the neurosecretory cells (NSCs) synthesize and secrete insulin-like peptides in response to nutrient stimuli. Although it is known that crosstalk between different neuronal subtypes and fat cells are essential in maintaining glucose homeostasis, little is known with regard to the role of miRNAs and their targets in mediating tissue crosstalk during insulin resistance. In light of this, the following proposal aims to understand the contribution of the miRNA pathway and its systemic targets to the development and progression of insulin resistance and disrupted glucose homeostasis in Drosophila and humans.
Projekttitel: Hepatic Dysfunction in Cancer Cachexia
Bevillingsmodtager: Søren Fisker Schmidt
Institution: Helmholtz Zentrum München
Bevilget beløb: 1.659.762 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt har til formål at undersøge betydningen af ændret leverfunktion for vægttab i forbindelse med kræft-kakeksi. Kræft-kakeksi er en ødelæggende multifaktoriel tilstand, som menes direkte at forårsage op til 30% af kræftrelaterede dødsfald blandt mennesker. Denne tilstand er kendetegnet ved et massivt tab af fedtvæv og muskelmasse, hvor de involverede processer i disse væv er forholdsvist velbeskrevne. Leverens rolle heri er derimod mindre udforsket og mindre anerkendt på trods af, at studier har vist en sammenhæng mellem vægttab og ophobning af fedt i leveren i kræft-kakeksi. For nyligt blev det dog vist, at mængden af den genregulerende faktor TSC22D4 er øget i leveren i mus med kræft-kakeksi. I dette projekt vil vi undersøge betydningen af leveren generelt og af TSC22D4 specifikt for tabet af muskelmasse og fedtvæv i kræft kakeksi ved at reducere mængden af TSC22D4 i leveren hos mus med kræft-kakeksi. Samtidig vil vi ved hjælp af avancerede sekventeringsteknologier kortlægge aktiviteten af genomet i leveren i mus med kræft-kakeksi for derigennem at finde flere genregulerende faktorer, der spiller en rolle i ændret lever funktion i kræft-kakeksi. Vi forventer at udfordre den nuværende opfattelse af kræft-kakeksi som et fedt- og muskelvævssyndrom, og på grund af leverens gode evne til at optage medikamenter har projektet potentialet til at skitsere nye muligheder for en forbedret terapeutisk intervention i kræft-kakeksi.
Projekttitel: A randomized controlled trial of treatment of meniscal tears in young adults
Bevillingsmodtager: Søren Thorgaard Skou
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 1.599.840 kr.
Projektbeskrivelse: Kikkertkirurgi ved meniskskader er den hyppigst udførte ortopædkirurgiske procedure og er i kraftig stigning. I Danmark alene er der udført over 150.000 kikkertoperationer fra år 2000-2011. Paradoksalt nok er der i den samme periode blevet publiceret flere studier som viser, at kikkertkirurgi for meniskskader hos midaldrende og ældre patienter ikke giver yderligere smertereduktion og forbedret funktion i tillæg til træning, men til gengæld er operationen forbundet med flere alvorlige bivirkninger. I modsætning til meniskskader hos midaldrende og ældre patienter er de fleste meniskskader hos yngre voksne (18-35 år) opstået pga. et traume – ofte i forbindelse med sport. Denne patientgruppe anses bedst behandlet med kirurgi – men der mangler forskning, hvor der sammenlignes med et ikke-kirurgisk alternativ, til at understøtte dette. Formålet med dette studie er at undersøge, om kikkertoperation er bedre til at reducere smerte og forbedre funktion og livskvalitet efter ét år sammenlignet med træning og uddannelse hos yngre patienter med meniskskade. 120 patienter med en meniskskade vil ved lodtræning blive inddelt i to grupper. Den ene får kikkertkirurgi, mens den anden tilbydes målbaseret træning og patientuddannelse med mulighed for senere at få kikkertkirurgi ved behov. Studiets resultater har stor relevans for en stor gruppe patienter, men også for samfundet idet det kan være med til at sikre den rigtige og mest effektfulde behandling af den enkelte patient.
Projekttitel: Non-cell autonomous neuronal control of systemic ER stress responses
Bevillingsmodtager: Claus Brandt
Institution: FI
Bevilget beløb: 1.611.624 kr.
Projektbeskrivelse: Proteiner er cellernes byggesten og opretholdelse af proteiners struktur og funktion der derfor nødvendig for optimal cellefunktion. Hver enkelt celle et veludviklet system som sørger for at proteinerne funger korrekt. Hvis cellen udsattes for stress svækkes proteiners funktion, og dette forsvarssystem aktiveres. Tidligere har det været forstået sådan at hver celle aktiverede sit eget system, men det er nu vist i orme at hvis systemet aktiveres i nerveceller aktiveres system også i andre af ormens celler f.eks. tarmceller. Alarmsystem sikrer at kroppens andre celler ved at de skal forberede sig på en kommende stresssituation. Fedme, type 2 diabetes og Alzheimers har det tilfælles, at dette system ikke fungerer optimalt. Interessant var det derfor at en konstant aktivering af dette forsvarssystem udelukkende i nerveceller gjorde at ormene levede længere og de enkelte celler fungerede bedre. Om dette system findes i pattedyr er endnu ikke undersøgt, men der er indikationer på at det gør. Ved at bruge mus hvor vi manipulerer med dette system i specifikke nerveceller og samtidig undersøger hvordan systemet reagerer i andre væv herunder leveren vil vi kunne hjælpe besvare dette. Ved yderligere at udsætte disse mus for forskellige former for stress, vil vi se om aktiveringen af systemet i nerveceller forbedrer f.eks. leverens funktion. På sigt vil det måske være muligt at lave medicin rettet mod komponenter af dette system i nerveceller og derved få effekten også andre væv.
Projekttitel: The Mechanistic Basis for Chromosome Instability in Human Cancers
Bevillingsmodtager: Sheroy Cusrow Minocherhomji
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 995.443 kr.
Projektbeskrivelse: Kromosomal ustabilitet er associeret med øgede antal strukturelle og numeriske kromosomvariationer der kan fremme genetisk heterogenitet i kræftceller, og tumorgenese. Replikationsstres kan drive tumorgenese, og de såkaldte Common Fragile Sites (CFS) er især skrøbelige i kræftceller. Vi har tidligere vist at endonukleasen MUS81-EME1 fremmer forekomsten af kromosomale åbninger/brud ved CFSs. Mit seneste arbejde har afdækket en helt uventet DNA reparationsmekanisme der afhænger af DNA syntese udenfor S-fase. Efter replikationsstres i humane CIN+/aneuploide kræftceller øges aktiviteten af denne mekanisme ved CFS i mitose. Konsekvenserne af at afbryde eller hæmme denne nyopdagede DNA reparationsmekanisme i humane kræftceller er ukendte. Jeg agter at studere og afkode de genetiske og epigenetiske konsekvenser af at hæmme denne mekanisme ved at vurdere hvordan strukturelle kromosomvariationer opstår i diploide humane kræftceller.
Projekttitel: High precision magnetoencephalography of pain and temperature-related brain signals
Bevillingsmodtager: Francesca Fardo
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.673.064 kr.
Projektbeskrivelse: The proposed project aims at investigating how the brain generates temperature and pain sensations. I will consider the particular case of a sensory illusion, known as the thermal grill illusion of pain. In this illusion, the application of interlaced cold and warm bars on skin generates a burning sensation. To elucidate the brain mechanisms underlying illusory and actual pain, I will make use of novel technical developments in neuroimaging.
Projekttitel: Interferon-β pathway; a Target in Parkinson’s Disease
Bevillingsmodtager: Patrick Ejlerskov
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 3.134.880 kr.
Projektbeskrivelse: Mellem 7 og 10 millioner mennesker verden over er i dag ramt af Parkinsons sygdom (PS) – en uhelbredelig og progressiv sygdom, der angriber nervesystemet og derved forstyrrer koordinering af motoriske bevægelser. Patienterne oplever også kognitive forstyrrelser og med tiden udvikler størstedelen progressiv demens i stil med den man ser ved Alzheimers sygdom. Man ved at arvelige mutationer medfører PS, men disse kan kun tilskrives 5-10% af alle PS patienter. Årsagen til de resterende 90-95% ikke-arvelige PS patienter kendes ikke, men udefrakommende miljøfaktorer såsom pesticider eller virus infektioner er mulige kandidater. Vi har for nyligt publiceret at mus, der mangler et gen kaldet interferon-beta (Ifnb), udvikler sygdomstegn, som også ses hos PS patienter. Genet koder for et signalstof af samme navn, der aktiverer immunforsvaret ved virusinfektioner. Vi fandt dog at Ifnb også var nødvendig for nedbrydning af affaldsproteiner i nerveceller og uden denne regulering ophobede sygdomsfremkaldende affaldsproteiner sig, som i sidste ende dræbte nervecellerne. I dette projekt vil jeg undersøge, hvorledes Ifnb regulerer denne affaldshåndtering i nerveceller og om almindelige virus såsom Herpes eller Influenza kan forstyrre affaldshåndteringen og derved initiere udvikling af ikke-arvelig PS hos særligt modtagelige individer.
