Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Let’s make science great again

Let’s make science great again

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved åbningen af Uddannelses- og Forskningsmødet 2017 i Kolding.

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen

Velkommen til Kolding. Velkommen til Uddannelses- og Forskningsmødet 2017. Og tak fordi I vil bidrage til debatten om, hvordan vi bedst bliver klar til fremtiden.

Verdens første kendte filosof og naturvidenskabsmand hed Thales.Han levede cirka 600 år før Kristi fødsel, og det siges, at han blev rig af at sælge
olivenolie.

Så ved man faktisk ikke ret meget mere om ham. Man ved dog, at han et eller andet sted har skrevet sætningen: 'Alt er vand'.

'Alt er vand'. Det virker måske som et ejendommeligt udsagn i dag.

Thales havde observeret, at når der går hul på et menneske, drypper der blod. Når man tager en håndfuld jord op, føles den fugtig. Når man lægger frisk træ på bålet, væsker det. 

Det var faktisk lidt af et nybrud.

For første gang kom nogen med en teori, som byggede på observationer og ikke på religiøs, mytologisk, overbevisning.

Man kan sige, at Thales var antikkens svar på disruption.

For siden da er videnskabsfolk holdt op med at se op mod guderne i himlen, når de skulle finde svar på livets store spørgsmål.  De har derimod set ud i verden.

Med sit udsagn risikerede Thales at blive hånet af kollegerne. Og værre endnu, at påkalde sig Gudernes vrede. 

Så hvad kan vi lære af det?  

Vi kan lære, at det kræver mod at gribe fremtiden. Mod til at sætte sig selv i spil. Mod til at gå sine egne veje. Selvom det af og til kan føre en ud på tynd is. Det har jeg selv erfaring for.

Fremtiden skal tages alvorligt

Oldtidens grækere frygtede Gudernes vrede mere end noget andet.

I dag frygter mange de nye teknologier. For hvor fører teknologien os hen? Til et bedre samfund? Eller det modsatte?

For nyligt har et hold forskere i USA udviklet en robot, der kan styres af tanker. Menneskets tanker overføres direkte til robotten via en række censorer.

Tænker man: Venstre, går robotten til venstre. Tænker man: Højre, går robotten til højre.

Det må være Anders Foghs yndlingsrobot…

På den ene side rummer udviklingen et kolossalt potentiale. En robot som den, forskerne har udviklet, kan hjælpe mennesker, ældre og syge, med at få et bedre liv.

På den anden side har vi brug for at drøfte de etiske dilemmaer, der er forbundet med de nye teknologier.

Vil automatisering og kunstig intelligens overtage vores arbejde, og hermed i høj grad vores selvforståelse? Bliver robotterne klogere end os?
Hvordan sikrer vi, at teknologien bruges i den gode sags tjeneste? Sandhedens tjeneste?

Vi skal have et højt niveau

Jeg er fremtidsoptimist.

Og jeg tror på, at den nye teknologi rummer muligheder, der kan skabe en bedre tilværelse for mange. Ved at udnytte teknologien intelligent kan vi gøre syge mennesker raske. Erstatte ensformigt arbejde med meningsfuld beskæftigelse. Gøre hverdagen nemmere for borgere over alt i verden.

Opgaven består i at få skabt en mere positiv fortælling om de muligheder, der ligger i fremtidens teknologi. Det har vi her i salen et ansvar for. I den mangfoldighed hvormed, vi er repræsenteret.

Samtidig peger flere eksperter på – og vi skal høre én af dem om lidt – at arbejdsmarkedet står over for enorme forandringer. De jobs, vi har i dag, er ikke de samme, vores børn vil få.

Vi må ikke stå om 20 år og mangle dygtige medarbejdere, fordi vi på uddannelsesområdet ikke så langt nok frem.

Derfor er det en prioritet for mig at få rejst en debat om, hvad det er for forandringer, vi står over for, og hvordan vi skal håndtere dem på uddannelses- og forskningsområdet.

Hvordan sikrer vi, at vi har de rette kompetencer – også i fremtiden?

At gribe fremtiden kræver mod til at sætte sig selv i spil og gå egne veje.

Det stiller krav om højtuddannede unge, der kan tænke selvstændigt, kan tænke dannet, kan tænke  innovativt.

Viden og kompetencer er vores modstandskraft som et lille land i en globaliseret og højteknologisk verden.

Men de rigtige kompetencer kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi har et højt niveau på vores videregående uddannelser.

Vi skal insistere på dygtige undervisere, der bygger deres undervisning på den nyeste forskning og viden inden for et givent felt.

Undervisere, der brænder for deres fag og gør undervisningen levende og interessant.

Det forekommer mig, og I må komme efter mig, hvis jeg tager fejl, men det forekommer mig, at opfattelsen på det akademiske bjerg desværre
ofte er, at forskningen er en central del af arbejdet, formidlingen af den – særlig til de studerende – er sekundær. Det er jeg ikke enig i. Man skal kunne begge dele for at være en kvalificeret underviser.

Det at være en dygtig underviser er noget, vi bør påskønne, understøtte og belønne. Det særlige er jo, at de morsommeste og mest ivrige undervisere altid er dem, vi husker bedst.

De videregående uddannelser skal ikke være underholdningsmaskiner, men den gode underviser er efter min mening ikke en, man falder i søvn til. Der må gøres op med kedsomheden.

Da jeg selv var underviser indskærpede jeg altid over for mine studerende, at hvis de ikke kunne lide min undervisning, skulle de finde en anden
manduktør. De studerende er der for deres egen skyld, ikke for undervisernes. Det skal vi huske.

Også de studerende skal gøre sig umage. Kravet fra samfundets side til gengæld for gratis uddannelse, er et krav om flid og fordybelse.

Jeg forstår godt, det kan være stressende at være studerende. Men er de studerende også tilstrækkeligt afklarede om de krav, der stilles? Uklare forventninger kan godt være en stressfaktor.

At læse på en videregående uddannelse må godt være svært.  Og det skal siges. Det er ikke et sociologisk eksperiment. Det er en meritokratisk ting.

Hverken professionshøjskoler, erhvervsakademier eller universiteter er steder, hvor man møder op, sætter sig på skolebænken og går hjem igen, når klokken ringer ud. Videregående uddannelser skal ikke være ikke skoler.

Og uddannelserne skal være rettet – ikke mod arbejdsmarkedet af i går – men mod arbejdsmarkedet af i morgen.

Stærke og ansvarsfulde institutioner

Et højt niveau stiller også krav om professionelt og ansvarsfuldt bestyrelsesarbejde på vores institutioner.

I februar måned kom regeringen med et forslag, der skal styrke universitetsbestyrelsernes rolle og ansvar.  

Vi har foreslået en model, hvor det er selvstændige organer, nedsat af universitetet, der indstiller og udpeger bestyrelsesformanden - og ministeren, der godkender. Og efter høringsrunden har vi justeret modellen og imødekommet nogle af kritikpunkterne.

Jeg mener, dele af kritikken af forslaget er skudt forbi. Jeg vil slå fast med det samme: Der er intet i det forslag, der beklikker forskningsfriheden eller universiteternes uafhængighed. Intet. I givet fald havde jeg aldrig stillet det.

Det er afgørende, at universiteterne er hjemsted for den frie tanke. At de har autonomi til at tale Roma midt imod.

Men intet universitetet, ingen uddannelsesinstitution, er en ø. Universiteternes virke afhænger af milliarder af danske kroner, finansieret af skatteydernes penge. Derfor skal dialogen og samarbejdet mellem universiteter, bestyrelser og ministerium være tæt.

Jeg er overbevist om, at vores nye forslag med de forslag, vi er nået frem til efter den her proces, vil styrke samarbejdet og ledelsesarbejdet på universiteterne.

Let’s make science great again

Som fremtidens minister er det min ambition at genskabe respekten for forskning og viden i Danmark.  

Let's make science great again.

Og mit håb er, at jeg ikke står alene med den ambition. Ja, jeg ved at jeg ikke står alene, når jeg i denne forsamling siger, at vi har brug for at
genskabe borgernes respekt for viden og nysgerrighed.

Solide kendsgerninger, faktum og videnskab er vigtige i det virvar af informationer, der omgiver os. Det skal indpodes i alle studerende på de
videregående uddannelser.

Og vi skal vedvarende byde ind med fakta og videnskab i den offentlige debat. Det har vi et stort ansvar for.  

Til efteråret planlægger jeg at fremsætte et udspil om dansk forskning og innovation.

Op gennem 00’erne havde vi hele globaliseringsprojektet som bærende vision for forskningen.

00’ernes globaliseringsoptimisme er der ikke længere mange, der abonnerer på. I dag flyder informationer og ydelser frit på nettet. Fysiske grænser er ikke længere så vigtige.

Tiden er derfor kommet til nye tanker og visioner.

Og ja, det ville være dejligt, hvis der i den forbindelse fulgte en pose penge med – i bedste Globaliseringspuljestil.

Det ligger desværre ikke i kortene. I stedet skal vi nok indstille os på  en konsolidering – ja det er ren Finansministeriesprog – men indstille os på at samarbejde om at bruge de penge, der er i systemet, bedre og mere målrettet.

Og meget mere kan jeg ikke sige om det. Jeg har i disse måneder en række samtaler med en bred vifte af interessenter. Og først, når de er
overstået, vil jeg lægge mig fast på en politik.

First you do the research, then you do the results.

Vi skal bygge videre på dannelsen

For der er brug for, at vi står sammen, hvis vi skal nedkæmpe de dårligdomme, som fremtiden og de nye teknologier også fører med sig.

’Fake news’ og alternative fakta er blevet dagligdag på nettet. Sandheden er antastet. Tonen på nettet er rå. Til tider hadefuld.

Når der bevidst manipuleres med sandheden. Når der propaganderes. Når debatten bliver uværdig og hadefuld. Hvad gør vi så? Hvor søger vi hen?

”Hvad udad tabes, skal indad vindes,” som H.P. Holst sagde.

Vi skal bevidstgøre, hvor vi står. Vi skal genopdage den kultur, vi er rundet af. Vi skal søge til dannelsen som et ståsted. Et fælles udgangspunkt.

Grundtvig mente, at demokratiet afhang af frie menneskers evne til at stille sig kritisk og nysgerrigt over for verden. Det er den dag i dag en central del af det at være dansk.

Vi skal kunne se problemstillinger fra flere vinkler. Vi skal kunne skelne sandt fra falsk. På studierne skal den kritiske sans være en kerneværdi.

Dannelse, kultur og kritisk tænkning er ikke et ekstra lag, der skal lægges hen over uddannelserne. Det er en helt central kompetence for at bringe os godt ind i fremtiden.

Hvad skulle ellers kunne gøre vores studerende klar til et omskifteligt arbejdsmarked?

En anden stor, dansk tænker, Kirkegaard, opfordrede os til at vælge i stedet for at lade os føre med af strømmen. Vi skal vælge os selv – rigtigt, mente Kirkegaard. Det kræver etisk mod til at handle som sig selv uden nødvendigvis at skele til, hvad andre gør.

Deri er et vigtigt budskab til os i dag. Også de studerende skal vælge, hvilken slags studerende de vil være. Ikke på baggrund af andres forventninger. Men på baggrund af indre samtaler og værdier.

Vi har brug for studerende med et sundt indre kompas.

Vi står på ryggen af kæmper som Grundtvig og Kirkegaard. Dem skal vi kende. Dem skal vi bygge videre på. 

Det moderne dannelsesforløb skal ikke være en ophøjet disciplin for en lukket klub af kloge mennesker.

Indholdet i fremtidens filosofikum skal kunne debatteres på alle uddannelsesinstitutioner, på kollegieværelser og i alle hjem.

Så vi kan fremelske et nyt ”vi”; klart til fremtiden.Et vi, der omfavner tankestyrede robotter og alle nye teknologier, uden at vi mister fodfæstet. Et vi, der træffer det eksistentielle valg at give os Gud i vold. Hvem og hvad må enhver gøre op med sig selv.

En vigtig opgave

”The future doesn’t belong to the faint-hearted, it belongs to the brave.”

Sådan sagde Amerikas tidligere præsident Ronald Reagan, da rumfærgen Challenger på tragisk vis eksploderede med 7 astronauter ombord. 

Mod er vigtigt, hvis vi skal forvandle fremtid til fremskridt. Og af og til skal der tunge ofre på fremskridtets alter.

Det vidste Thales dengang i olivenlundene. Det vidste astronauterne ombord på Challenger. Det ved I, der er til stede her i dag.

Så kære deltagere i Uddannelses- og Forskningsmødet:

Dansk forskning og uddannelse gør det godt. Men vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden.

Danmark skal tage ejerskab på de muligheder, som den hastige teknologiske udvikling bringer med sig.

Så hvordan uddanner vi de unge til at gribe de muligheder, den fjerde industrielle revolution fører med sig?

Hvordan uddanner vi unge med kompetencer, der gør dem i stand til at tage del i og være medskabere af et arbejdsmarked i forandring.

Og hvordan fastholder og udbygger Danmark sin position på forskningsområdet, så den bliver til gavn for samfundet?

Det glæder jeg mig til at diskutere med jer i det næste døgn.

Mit håb er, at vi i dag og i morgen kan klæde os selv og ungdommen på i modet, videts og dannelsens klæder. 

Velkommen til Uddannelses- og Forskningsmødet.

Let’s make science great again.

Tak for ordet.

Senest opdateret 10. maj 2017