Gå til indhold

Erasmus+: Informationsdag om tilskud til idrætsaktiviteter

EU-Kommissionen inviterer danske organisationer til informationsdag om mulighederne for at søge om tilskud til idrætsaktiviteter gennem Erasmus+. Informationsdagen finder sted den 11. februar 2015 i Bruxelles.

Institutioner og organisationer kan nu søge om tilskud til idrætsaktiviteter gennem Erasmus+. I den forbindelse inviterer EU-Kommissionen til informationsdag den 11. februar 2015 i Bruxelles.

På informationsdagen vil deltagerne blive præsenteret for mulighederne i Erasmus+ og få vejledning og hjælp til at udarbejde en projektansøgning. Derudover vil en række tidligere deltagere i Erasmus+ programmet fortælle om deres erfaringer med programmet og projekter inden for idrætsområdet.

Informationsdagen vil fokusere på følgende muligheder:

Tilmelding

Frist for tilmelding til informationsdagen er den 30. januar 2015.

Vær opmærksom på, at deltagere selv skal afholde udgifter i forbindelse med arrangementet. Der kan maksimalt deltage to repræsentanter fra hver organisation.

Om Erasmus+: Idræt

  • Aktiviteterne under Erasmus+: Idræt sigter mod at udvikle, overføre og implementere god praksis på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau inden for idrættens område. 
  • Projekter kan eksempelvis adressere en række af idrættens udfordringer, såsom doping og matchfixing, udvikle og forbedre karriereprogrammer for atleter – samt fremme frivilligt arbejde og social inklusion inden for idrættens verden.
  • Derudover gives der tilskud til organisering af træning for atleter, trænere, organisatorer og frivillige i forbindelse med idrætsbegivenheder samt til organiseringen af selve begivenheden.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021