Generel information

Her kan du læse om reglerne for behandling af personoplysninger, kontaktoplysninger for ministeriet og ministeriets databeskyttelsesrådgiver samt adgang til at klage.

Regler for behandling af personoplysninger

Ministeriets behandling af personoplysninger sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv.) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).

Dataansvarlig

Uddannelses- og Forskningsministeriet er dataansvarlig for de behandlinger af personoplysninger, som ministeriet foretager i forbindelse med de sagstyper, som nævnes på disse sider. Ministeriet er således ansvarlig for, at behandlingen af personoplysninger sker efter reglerne. Ministeriets kontaktoplysninger er:

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Postboks 2135
1015 København K
CVR: 16805408
Tlf.: 3392 9700
E-mail: ufm@ufm.dk

Databeskyttelsesrådgiver

Ministeriet har en databeskyttelsesrådgiver, som bl.a. rådgiver ministeriet om reglerne for behandling af personoplysninger. Ministeriets databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende måder:

E-mail:
Telefon: 7231 8909
Brev: Brev til ministeriet “att. databeskyttelsesrådgiver”.

Spørgsmål til ministeriets behandling af personoplysninger

Hvis du har spørgsmål til ministeriets behandling af dine personoplysninger i forbindelse med en konkret sag, kan du kontakte den sagsbehandler, der har din sag, eller ministeriets databeskyttelsesrådgiver. Kontaktoplysninger på sagsbehandleren vil normalt fremgå af sagen. Databeskyttelsesrådgiverens kontaktoplysninger kan du se ovenfor.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, ministeriet behandler dine personoplysninger på.

 

Senest opdateret 01. oktober 2018