Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2015 EliteForsk-konferencen 2015

EliteForsk-konferencen 2015

EliteForsk-konferencen afholdes hvert år for at hædre og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder.

Tid og sted

26. februar 2015 fra kl. 12:30 til 17:00
Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V.

På konferencen uddelte Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og uddanelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen fem prestigefulde EliteForsk-priser til fremragende danske forskere samt tyve EliteForsk-rejsestipendier til meget talentfulde ph.d.-studerende. Derudover hædrede Det Frie Forskningsråd forskere, som modtager Sapere Aude bevillinger, og Danmarks Grundforskningsfond præsenterede lederne af de nye Centers of Excellence.

Konferencens hovedtaler var professor Bruce Brown fra University of Brighton. Derudover blev der holdt taler af professor Anja Boisen fra Danmarks Tekniske Universitet og bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen fra Det Frie Forskningsråd. De musikalske indslag blev leveret af sangerinde Pernille Rosendahl, sanger Frederik Vedersø og pianist Gustaf Ljunggren.

 

Senest opdateret 15. august 2019