Gå til indhold

EliteForsk-prisuddelingen 2022

Torsdag den 24. februar 2022 overrækker uddannelses- og forskningsministeriet årets EliteForsk-priser til fem fremragende yngre forskere. Det sker ved EliteForsk-prisuddelingen, som afholdes i Moltkes Palæ i København.
  • Tid og sted
  • Hvornår 24. februar 2022 fra 13:00 til 16:45
  • Hvor Moltkes Palæ, København

H.K.H. Kronprinsessen og Jesper Petersen ved EliteForsk-prisuddelingen i 2021.
H.K.H. Kronprinsessen og Jesper Petersen ved EliteForsk-prisuddelingen i 2021.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary overrækker torsdag den 24. februar EliteForsk-priser til fem fremragende yngre forskere i international særklasse. Priserne er på 1,2 millioner kroner. 200.000 kroner gives som en personlig hæderspris og 1.000.000 kroner går til forskningsaktiviteter.

Ved prisuddelingen uddeles også 20 EliteForsk-rejsestipendier på 200.000 kroner til talentfulde ph.d.-studerende. Pengene kan bruges på længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

Årets fem EliteForsk-prismodtagere er eksempler på, hvordan dansk forskning baner vej for nye løsninger og giver nye perspektiver på fremtiden. I løbet af prisuddelingen vil de fortælle om deres banebrydende forskning i samtale med biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen, der er konferencier til prisuddelingen.

De musikalske indslag leveres af sanger Jonas H. Petersen og strygerensemblet Who Killed Bambi. Efter prisuddelingen bydes der på et glas og en let anretning.

Ved prisuddelingen deltager uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, pris- og stipendiemodtagere og repræsentanter for den danske forskningsverden.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. februar 2022