Gå til indhold

Åbning af Forskningens Døgn 2024: Udforsk grænselandet mellem mennesket og AI

Fredag den 19. april skyder Uddannelses- og Forskningsministeriet videnskabsfestivalen Forskningens Døgn 2024 i gang ved at sætte fokus på, hvad der sker i musikkens møde med kunstig intelligens.
  • Tid og sted
  • Hvornår 19. april 2024 fra 16:00 til 17:30
  • Hvor Art Maze, Bryggervangen 7, 2. sal, 2100 København.

Vær med, når vi denne eftermiddag udforsker musikkens møde med kunstig intelligens sammen med forskere, musikere og kunstnere i et inspirerende, tætpakket program.

Musiker, forfatter og radiovært Kristian Leth guider gennem programmet, hvor du bl.a. kan:

  • opleve hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust demonstrere, hvordan musik påvirker hjernen.
  • høre Danmarks Underholdningsorkester og Pernille Rosendahl i duet med AI.
  • blive klogere på det filosofiske og praktiske skel mellem AI og mennesket, når moderator Kristian Leth taler med bl.a. lektor i informationsfilosofi Sille Obelitz Søe.
  • opleve AI-kunstner Cecilie Falkenstrøms uropførelse af et interaktivt AI-kunsteksperiment.
  • høre Per Vers i en rap-battle live mod AI

Åbningsarrangementet foregår i Art Maze, Bryggervangen 7, 2. sal, 2100 København. 

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Arrangementet arrangeres af Forskningens Døgn/Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.

Den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn løber af stablen fra den 19. april til og med den 26. april 2024. Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Forskningens Døgn, som afholdes hvert år i uge 17 med typisk omkring 700 events og foredrag.

Kontakt

Lotte Skov Holm
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 80 75
Email: lh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 06. september 2024