April ministersag med daværende videnskabsministers kommentarer

• PDF (originalversion) af denne tekst: April ministersag med daværende videnskabsministers kommentarer
• Frist:

[Stempel: "21 APR 2009"]

[Skrevet med håndskrift: "Retur VPC"]

Emne: Uddeling af midler og regler for inhabilitet i Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
Indstilling: – At M orienterer sig i det vedlagte svar og presseberedskab fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt i svar fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS)
– At M godkender, at der iværksættes en uvildig undersøgelse af bevillingspraksis og bevillingsmønstre i forskningsrådet

Bilag:

1. Svar fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen
2. Svar fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
3. Presseberedskab til M angående uddelingspraksis i Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

Koordination:

[I margen er skrevet med håndskrift: "ok"]

[I margen er skrevet med håndskrift: "gerne inden udgangen af april ... "]

[I margen er skrevet "OK" og en krusedulle, der er Helge Sanders mærke samt datoen "6/4 2009"]

Forelæggelse for ministeren

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) har modtaget 30 spørgsmål angående bevillingspraksis og inhabilitetsprocedure i Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS) til besvarelse.

FI har rettet henvendelse til FSS. Eftersom spørgsmålene er blevet fremsendt anonymt, ønsker rådet ikke at besvare spørgsmålene konkret. Derimod har rådet formuleret en generel redegørelse for rådets bevillingspraksis og regler for inhabilitet (se bilag 2). Endvidere vil rådets formand og rådet gerne drøfte sagen med M. Et brev fra FSS's formand må en invitation til M vil blive oversendt særskilt.

FI har besvaret alle de spørgsmål, som umiddelbart og uden større analyser kunne besvares. Da der er en vis sandsynlighed for, at disse svar ikke fuldt ud vil stille den eller de anonyme spørgere tilfreds, foreslår FI, [følgende er understreget:] at der iværksættes en uvildig undersøgelse af bevillingspraksis og bevillingsmønstre i FSS. [understregning slut. Der er tilføjet med håndskrift:Fornuftigt ...]

Der kan komme pressehenvendelser i denne sag. Der er vedlagt et presseberedskab. Her indgår syv mulige forhold med punktvise argumenter til M angående udelingspraksis og regler for inhabilitet i FSS.

Stine Djørup

Sagen er modtaget i VPC den 1. april 2009. Sagen er i FI godkendt af Carsten Aabo og Inge Mærkedahl.

2. april 2009

Lasse Holm Grønning

[Tilføjet med håndskrift: "Jeg er enig i indstilling, – så meget desto mere som jeg nu har fået mere papir i sagen. – så lad os få renset luften af en uvildig part. / UTP 6/4/09"]

[Tilføjet med håndskrift: "2/4-09 NAG"]

Kolofon til ovenstående:
2. april

Forsknings- og
Innovatlonsstyrelsen

Sagsbehandler
Stine Djørup
Telefon 3544 6206
Telefax 3544 6201
E-post ahe@fI.dk
Sagsnr. 09-052478
Dok nr. 879821

Ministeriet for Videnskab
Teknologi og Udvikling

Sagsbehandler
Lasse Holm Grønning
Telefon 3395 1224
Telefax 3332 5013
E-post Ihg@vtu.dk
Sagsnr. 09-052663
Dok nr. 883258

Notat

Forsknings- og Innovationsstyrelsens svar på 30 spørgsmål om uddelingspraksis i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

Fra unavngiven side er der stillet 30 spørgsmål om forhold og uddelingsmønstre i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), som Videnskabsministeriets departement har bedt Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der sekretariatsbetjener FSS, om at besvare. Spørgsmålene har som præmis, at medlemmer af forskningsrådet bevilger sig selv for mange midler i forhold til andre. Nedenfor besvares alle de spørgsmål, der dels kan forstås, dels umiddelbart og uden større analyser kan besvares. Spørgsmålene citeres direkte med den staveform og syntaks, der er anvendt (RM = rådsmedlem).

Det skal dog indledningsvis bemærkes, at især en term er vildledende: "egenbeviling". Siddende medlemmer hverken kan eller må medvirke til behandling af ansøgninger fra dem selv eller personer, som står dem tæt.

FSS uddelte i 2008 ca. 263 mio. kr., incl. overhead, til ansøgere.

1. Hvorfor er den tidligere regel om "3 års grænse" for inhabilitet ved medforfatterskab ikke gældende?

Der har tidligere været en praksis i FSS om, at sekretariatet bistod med at se ansøgninger igennem for at undersøge, om rådsmedlemmer havde sampubliceret med ansøger. Sampublicering indenfor f.eks. de sidste tre år kunne indebære inhabilitet. Den praksis var tænkt som en hjælp til rådsmedlemmer.

Denne praksis blev dog til tider misforstået, da inhabilitet under alle omstændigheder er noget, som rådet og medlemmerne selv har pligt til at vurdere og gøre opmærksom på. Samtidig kan der ikke opstilles helt automatiske regler for, hvornår en person er inhabil, da det altid skal vurderes konkret. Sekretariatet har derfor i 2008 ikke gennemgået ansøgernes publikationslister. De gældende inhabilitetsregier blev gennemgået i rådet før forårs- og efterårsuddelingen i 2008.

2. Hvorfor har FSS aflyst gennemskuelighed, åbenhed og transparens ifm. uddelingen?

Dette er på ingen måde tilfældet. Navne på bevillingsmodtagere ved forårs- og efterårsuddelingen offentliggøres på FI' s hjemmeside få dage efter uddelingen. Navne på de rådsmedlemmer, der har været inhabile ved en behandling og beslutning, fremgår af behandlingsreferatet og oplyses altid af sekretariatet ved henvendelser.

3. Hvorfor oplyser FSS ikke uddelingernes relation til de opslåede virkemidler?

Sekretariatet oplyser dette ved evt. henvendelser. Det sker dog sjældent. Den offentliggjorte bevillingsliste på FI's hjemmeside har bevillingsmodtagerne som målgruppe, og de ved selv, hvilket virkemiddel de har søgt.

4. Hvorledes er FSS' bevillingspraksis ift. de andre faglige forskningsråd?

En fuld besvarelse af dette spørgsmål vil være meget omfangsrigt. Men det kan nævnes, at FSS bl.a. adskiller sig ved som det eneste råd at have det lille virkemiddel "skolarstipendier". Her modtager en forsker typisk under 200.000 kr. til at tilknytte en stud.med. el.lign. til et forskningsprojekt for på den måde at gøre unge kandidater forskningsegnede.

Virkemidlet har forholdsvis høj bevillingsprocent, både for rådsmedlemmer og ;andre ansøgere. Disse bevillinger gives løbende hen over året. Tilbagemelding til disse ansøgere sker direkte og ikke via FI-hjemmesiden.

5. Hvor mange RM i FSS ansøgte selv FSS om midler i 2007 og 2008?

12 rådsmedlemmer søgte i 2007 og 9 rådsmedlemmer søgte i 2008 om midler som hovedansøgere.

6. Hvor stor en andel af RMs egne ansøgninger fik FSS bevilget penge i 2007 og 2008?

I 2007 var der 17 ansøgninger (fra 11 medlemmer), hvor rådsmedlemmer var hovedansøgere. De 12 ansøgninger fik en bevilling. I 2008 var der 15 ansøgninger (fra 9 medlemmer), hvor medlemmer var hovedansøgere. De 9 ansøgninger fik en bevilling.

7. Hvordan vil man forsvare, at RM i FSS har denne gigantiske succesrate ift. deres egne ansøgninger?

Når rådsmedlemmer har en succesrate, der ligger over gennemsnittet for alle ansøgere, skyldes det bl.a., at medlemmer netop udpeges blandt de bedste, anerkendte og aktive forskere i Danmark. Der er ikke lignende høje adgangskriterier for de forskere, der vælger at indsende en ansøgning. Både erfarne og helt nyklækkede forskere søger.

8. Hvor store er beløbene uddelt til RM i 2007 og 2008 ift beløbene til øvrigheden?

FSS uddelte i 2007 bevillinger for ca. 243 mio. kr., incl. overhead. Heraf blev der bevilget samlet ca. 12,3 mio. kr. til ansøgninger, hvor rådsmedlemmer var hovedansøgere. De resterende ca. 231 mio. kr. gik til øvrige ansøgere.

I 2008 uddelte FSS bevillinger for ca. 263 mio. kr., incl. overhead. Heraf blev der bevilget samlet ca. 12,6 mio. kr. til ansøgninger, hvor medlemmer var hovedansøgere. De resterende ca. 250 mio. kr. gik til øvrige ansøgere.

9. Hvor store er beløbene uddelt til RM i 2007 og 2008 fordelt på virkemiddel?

Denne statistik fordelt på hvert enkelt virkemiddel er ikke p.t. udarbejdet.

10. Hvem modtog store projektbevillinger (fx på 3-4 mio. kr.) fra FSS i 2007 og 2008?

I 2007 modtog otte ansøgere bevillinger på ca. tre mio. kr., hvoraf en var rådsmedlem: Peter Andersen, Ivan Brandslund, John Couchman, Lars Fugger (rådsmedlem), Shohreh Issazadeh-Nakivas, Martin Johannes Lauritzen, Erik A Richter og Thue Walther Schwartz. Disse oplysninger fremgår af FI's hjemmeside.

For 2008: se svaret på næste spørgsmål.

11. Er det korrekt, at RM Mette Rosenkilde personligt fik 2008's største enkeltbevilling (3.714.906 kr.)?

I 2008 var det kun bevillinger til virkemidlet "kvindelige forskningsledere", der oversteg tre mio. kr. for ansøgninger sendt til FSS. De tre bevillinger til kvindelige forskningsledere, der blev uddelt, var til Eva Prescott 3,98 mio. kr., Mette Rosenkilde (rådsmedlem) 3,7 mio. kr. og Birgitte Holst 3,5 mio. kr.

12. Er det korrekt at 2008's næststørste beløb gik til samme RMs samarbejdspartner og medforfatter?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til rådsmedlem Mette Rosenkilde, og Mette Rosenkilde derfor har været inhabil, har hun ikke deltaget i drøftelsen og beslutningen ved denne ansøgning.

13. Har den nuværende FSS-formand egenbevilget sig beløb under sin formandsperiode?

Ingen formand eller medlemmer kan "egenbevilge" midler.

Den nuværende rådsformand har været ordinært medlem siden 2004. I 2007 blev han formand. Han har, siden han blev formand, søgt som hovedansøger en gang, i 2007, hvor han modtog en bevilling på 3,0 mio. kr. Formanden var inhabil og deltog derfor ikke selv i behandlingen af denne ansøgning.

Rådsmedlemmers ansøgninger på mere end en mio. kr. sendes altid til ekstern, international bedømmelse.

14. Hvor meget har FSS-formanden selv fået tildelt fra FSS?

Som formand har Lars Fugger som nævnt ovenfor søgt som hovedansøger en gang i 2007, hvor han modtog en bevilling på 3,0 mio. kr. Som medlem har han derudover søgt eller modtaget en lille bevilling på ca. 39.000 kr. i 2004. Derudover har han ikke været hovedansøger eller bevillingsmodtager.

15. Hvilke andre eksempler er der på egenbevilling til siddende rådsformænd?

Ingen har kunnet "egenbevilge" midler. Der er ikke udarbejdet statistik over, hvad tidligere rådsformænd (og formænd for andre råd) har modtaget af bevillinger fra de råd, der er formænd for.

16. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle i forhold til danske universiteter fordelt på antal ansøgninger og virkemidler?

Bevillinger tildeles udelukkende efter videnskabelig kvalitet og originalitet. Der tages ikke hensyn til universitær tilknytning ved uddelingerne, og der udarbejdes ikke statistik over, hvilke universiteter ansøgerne er knyttet til. Fordelingen på universiteter kan derfor skifte fra år til år. Derved vil der givetvis være perioder, hvor miljøer på institutioner i nogle regioner modtager relativt mere end miljøer i andre regioner og omvendt.

Samtidig vil bevillingernes fordeling mellem universiteter og miljøer på institutioner uden for de universitære fakulteter, f.eks. hospitaler og andre offentlige forskningsinstitutioner, givetvis variere over tid efter ansøgernes videnskabelige kvalitet.

17. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle ift. danske fakulteter?

Bevillinger tildeles udelukkende efter videnskabelig kvalitet og originalitet. Der tages ikke hensyn til fakultær tilknytning ved uddelingerne, og der udarbejdes ikke statistik over, hvilke fakulteter ansøgerne er knyttet til. Også her vil det variere over tid, hvilke fakulteter der i et år måtte have relativt flere modtagere end andre og omvendt.

18. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle mellem RMs egne institutter og afdelinger versus non-RMs ditto?

Det opgøres ikke, om ansøgere fra institutter, hvor et rådsmedlem er ansat, har en højere succesrate end andre institutter. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til et rådsmedlem på samme institut, vil den eller de pågældende medlemmer blive erklæret inhabile og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen.

19. Hvorledes er 2006, 2007 og 2008's bevillinger for følgende RM i FSS: Mette Rosenkilde, Mads Melbye og Merete Nordentoft?

20. Kan vi sammenligne de tre RMs bevillinger før de blev RM i FSS med ditto efter de blev RM?

Der er ikke opgjort statistik på dette. Det bør bemærkes, at f.eks. Mette Rosenkilde er blevet professor under sin periode som medlem af rådet. Rådsmedlemmers karriere og mulighed for at skabe nye projekter og ansøgninger vil udvikle sig over tid.

21. Ditto for disse tre RM's personlige netværk, dvs. gruppe, samarbejdspartnere og medforfattere?

Der er ikke opgjort statistik på dette. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til et af disse medlemmer, vil det pågældende medlem blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen.

22. Det forlyder at Mads Melbye i 2008 egenbevilgede mere end 12, 7 mio. kr. til sit personlige netværk?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til Mads Melbye, vil Mads Melbye blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen. Ingen kan "egenbevilge" sig midler. Det er offentliggjort på FI's hjemmeside, hvem der fik bevillinger ved forårs- og efterårsuddelingen i 2008.

23. Det forlyder at RM Mette Rosenkilde i 2008 egenbevilgede mere end 12,8 mio. kr. fra FSS?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Rådsmedlem Mette Rosenkilde modtog som "kvindelig forskningsleder" en bevilling på ca. 3,7 mio. kr. i 2008. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til Mette Rosenkilde, vil denne blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutningen ved denne ansøgning. Ingen kan "egenbevilge" midler. Det er offentliggjort på FI's hjemmeside, hvem der fik bevillinger i 2008.

24. Det forlyder at RM Albert Gjedde og dennes personlige netværk selv modtog midler fra FSS i 2008?

Som det fremgår af Fl's hjemmeside modtog rådsmedlem Albert Gjedde i 2008 en bevilling på ca. 1,0 mio. kr. Albert Gjedde har desuden i 2008 modtaget et skolarstipendium på 162.000 kr.

25. Det forlyder at RM Anne Tybjerg Hansens ægtefælle (Børge Nordestgaard) fik midler i 2008 og 2007?

Som det fremgår af FI's hjemmeside modtog professor Børge Nordestgaard i 2008 en bevilling på 824.000 kr. og i 2007 to bevillinger på hhv. 1,1 mio. kr. og 412.400 kr. Anne Tybjerg Hansen var inhabil og deltog ikke i behandlingen af disse ansøgninger.

26. Det forlyder at RM Marianne Hoklands ægtefælle Peter Hokland fik midler i 2008?

Som det fremgår af FI's hjemmeside modtog professor Peter Hokland en bevilling på 1.1 mio. kr. i efteråret 2008. Marianne Hokland var inhabil og deltog ikke i behandlingen af denne ansøgning.

27. Skyldes 2007 & 2008's enorme bevillinger fra FSS til FSS' RM at RM er en eventuel 'extraordinær, sublim og helt unik elite'?

Spørgsmålet lader sig ikke besvare. Rådsmedlemmer af FSS modtog ca. 5% af midlerne fra FSS i 2008, de øvrige 95% gik til andre hovedansøgere.

28. I så fald, ønskes oplyst om disse RM med samme succesrate som FSS tildelingen har opnået:

1. EU midler og Centre of Excellence?
2. Grundforskningsfonden?
3. Nobelpriser?
4. Innovationer, patentbare opfindelser?
5. Artikler som publiceres i Nature og Science?

Der foretages ikke opgørelser af ansøgeres succes i andre nationale og internationale fonde, herunder deres antal af nobelpriser, patenter og artikler. De enkelte ansøgere anfører deres meritter i ansøgningen, der vurderes konkret af FSS i forhold til de andre ansøgninger.

29. Hvorfor matcher de ovennævnte 5 kriterier ikke med RMs egen bevillinger og succesrate hos FSS?

Ingen kan "egenbevilge" sig selv midler. Se ellers svar ovenfor.

30. Hvorfor følger RMs FSS bevillinger og beløbsstr. primært deres personlige rådsmedlemskab i FSS?

Ingen kan egenbevilge sig selv midler. Medlemmer, der søger rådet, er inhabile og deltager ikke i behandlingen af deres egen ansøgning. Alle ansøgninger fra medlemmer på over en mio. kr. sendes derudover til ekstern international bedømmelse.

Kolofon til ovenstående:
Det Frie forskningsråd |
Sundhed og Sygdom

1. april 2009

Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon 3544 6200
Telefax 35446201
E-post fi@fi.dk
Netsted www.fi.dk
CVR-nr. 19918440

Sagsbehandler
Jesper Allerup
Telefon 35446255
Telefax 35446201
E-post jeall@fi.dk
Sagsnr. 09-052478
Dok nr. 877239

Notat

Redegørelse fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

Rådet har i den senere tid modtaget nogle klager og anmodninger om aktindsigt særligt vedrørende bevillingspraksis i rådet. De afspejler den opfattelse, at rådet bevilger uforholdsmæssigt mange penge til rådets egne medlemmer.

Rådet ønsker i det følgende at komme med en generel redegørelse for praksis i forbindelse med rådets behandling af ansøgninger – fra egne medlemmer såvel som fra øvrige ansøgere.

Rådets behandling af ansøgninger fra egne medlemmer følger bestemmelserne i såvel forskningsrådgivningsloven som forvaltningsloven. Herudover har Koordinationsudvalget for forskning vedtaget skærpende retningslinjer, som rådsmedlemmerne er bekendt med og ligeledes følger. I den nuværende lovgivning er der ikke hjemmel til at indføre regler, som afskærer rådsmedlemmer fra at søge.

Det følger af gældende inhabilitetsregler, at et rådsmedlem ikke må deltage i behandlingen af en ansøgning, som den pågældende er inhabil i forhold til. Rådsmedlemmer har pligt til at oplyse om eventuelle forhold, som kan medføre inhabilitet, til sekretariatet eller rådet inden ansøgningsbehandlingen.

Før, under og efter vurderingen af et rådsmedlems ansøgning må rådsmedlemmet ikke på nogen måde deltage i behandlingen. På behandlingsmødet forlader rådsmedlemmet rummet under ansøgningsbehandlingen.

Hvis ansøgerfeltet er begrænset, er der en nærliggende konkurrence mellem ansøgningerne. I de tilfælde må rådsmedlemmet heller ikke deltage i behandlingen af de øvrige ansøgninger, som medlemmets ansøgning er i nærliggende konkurrence med. På denne måde har det pågældende rådsmedlem ikke mulighed for at forbedre sin egen chance for bevilling ved at påvirke vurderingen af de konkurrerende ansøgninger.

Det føres altid til referat, når et medlem ikke har deltaget i behandlingen. Alle kan ved henvendelse til sekretariatet få oplyst, hvem der har deltaget i behandlingen af en bestemt ansøgning.

Ansøgninger på over en mio. kr., hvor et rådsmedlem er ansøger eller medansøger, sendes altid til eksterne bedømmere uden for rådet. I Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom er det bedømmere fra udlandet.

I forbindelse med rådets efterårsuddeling i 2008 behandlede rådet 727 ansøgninger om støtte (inkl. kvindelige forskningsledere). Ud af disse 727 ansøgninger var der 256 sager med inhabilitetsforhold, hvilket svarer til 35 pct. af de behandlede sager. I disse 256 sager var sammenlagt 305 rådsmedlemmer inhabile. I 72 pct. af tilfældene skyldtes inhabiliteten fagligt tætte relationer. I 3 pct. af tilfældene skyldtes inhabiliteten, at rådsmedlemmer var hovedansøgere.

Rådet behandler årligt ca. 1.000 ansøgninger, hvilket indebærer, at mange støtteværdige ansøgninger ikke kan imødekommes af rådet. Alle ansøgninger til rådet vurderes ud fra et overordnet kriterium om videnskabelig kvalitet og originalitet.

Rådenes midler udmøntes gennem fri konkurrence, som er den bedste metode til at sikre, at pengene går til de dygtigste forskere og de bedste projekter. Hvis en ansøgning findes støtteværdig efter vurderingskriterierne i opslaget, mener rådet derfor ikke, at det under den nuværende lovgivning er rimeligt at tage hensyn til, om en ansøger er medlem af rådet eller ej.

På rådets vegne

Lars Fugger
Formand

Kolofon til ovenstående:
31. marts 2009

Det Frie forskningsråd |
Sundhed og Sygdom

Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon 3544 6200
Telefax 3544 6201
E-post fi@fi.dk
Netsted www.fi.dk
CVR-nr. 19918440

Sagsbehandler
Jesper Allerup
Telefon 3544 6255
Telefax 3544 6201
E-post jeall@fi.dk
Sagsnr. 09-052478
Dok nr. 880469

Notat

Mulige spørgsmål-svar til M om Det Frie Forskningsråds bevillingspraksis, når det gælder ansøgninger fra egne medlemmer

Det Frie Forskningsråd har i den senere tid modtaget nogle klager og anmodninger om aktindsigt særligt vedr. bevillingspraksis i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. De afspejler den opfattelse, at Det Frie Forskningsråd bevilger uforholdsmæssigt mange penge til rådets egne medlemmer. Henvendelserne bliver behandlet efter gældende regler og lovgivning på området.

Der er lavet en foreløbig opgørelse for 2007. Her havde rådsmedlemmer i gennemsnit en succesrate på 33 %, dvs. de modtog i gennemsnit 33 % af det beløb, de havde ansøgt om. For alle ansøgere var tallet i gennemsnit nede på 17 %.

Der er nedsat et uafhængigt evalueringspanel i forbindelse med revidering af forskningsrådsloven i efteråret 2009. Panelet har bedt FI om en undersøgelse af rådsmedlemmernes succesrater de seneste 4-5 år. Den undersøgelse er færdig omkring 1. maj 2009, hvorefter man kan vurdere samlede resultater og mønstre. Samtidig iværksættes en uvildig undersøgelse af bevillingsmønstre i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom.

På baggrund af disse sager kan der komme spørgsmål til M. Notatet behandler syv mulige forhold med punktvise argumenter til M.

1. Er det ikke forkert, at forskere sidder i de samme råd, som de søger penge i til egen forskning?

• Det er fuldt ud lovligt, at forskerne søger midler fra det råd, de sidder i. Ud fra de gældende love er det ikke muligt at indføre regler, der afskærer medlemmerne fra at søge.
• Hvis det blev udelukket, kunne man omvendt spørge: Har vi råd til at udelukke landets bedste forskere fra at søge om frie forskningsmidler? Det vil fx betyde, at nogle af landets bedste kræftforskere bliver udelukket fra at søge frie forskningsmidler i op til seks år.

2. Får medlemmer af Det Frie Forskningsråd flere penge end andre ansøgere, når de søger bevillinger? Hvor stor er forskellen?

• Vi har lavet en foreløbig opgørelse for 2007. Her havde medlemmer af Det Frie Forskningsråd i gennemsnit en succesrate på 33 %, dvs. de modtog i gennemsnit 33 % af det beløb, de havde ansøgt om. For alle ansøgere var tallet i gennemsnit nede på 17 %.
• Der er nedsat et uafhængigt evalueringspanel i forbindelse med, at rådsloven skal revideres i efteråret 2009. Panelet har bedt FI om en undersøgelse af rådsmedlemmernes succesrater de seneste 4-5 år. Dvs. rådsmedlemmernes succesrater sammenlignet med andre ansøgere. Jeg vil forholde mig til tallene, når jeg ser undersøgelsen.

3. Hvordan kan det være, at der er forskel på succesraten for medlemmer af Det Frie Forskningsråd og andre ansøgere?

• Rådsmedlemmers højere succesrate på 33 % mod gennemsnittet på 17 %, kan have i hvert fald to grunde:
• For det første hører rådsmedlemmerne til blandt de dygtigste forskere på deres område. Alle er aktive forskere med højt kvalificeret baggrund. Det er netop derfor, de er udpeget til at sidde i forskningsrådet.
• For det andet har rådsmedlemmerne i kraft af deres faglige tyngde stor erfaring i at skrive ansøgninger til fonde og råd.

4. Rådsmedlemmer søger og modtager bevilling inden for alle forskningsråd. Men det ser ud til at være mere udbredt i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom end i de andre råd?

• Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har traditionelt givet mange små bevillinger, frem for færre store. Der har i dette råd været et større antal bevillinger til rådsmedlemmer end i de andre råd.
• I 2007 fik rådsmedlemmer i dette råd 12,3 mio. kr. (ca. 5 %) af rådets bevillingsbudget. For Det Frie Forskningsråd er gennemsnittet 3 % af det samlede budget. Jeg afventer evalueringspanelet arbejde, før jeg forholder mig til, om dette er meget.

5. Er proceduren for at undgå inhabilitet god nok i dag, hvis det skal undgås, at forskerne sidder og deler penge ud til sig selv?

• Der er ingen, der kan "dele penge ud til sig selv". Man er inhabil, hvis man er ansøger. Rådsmedlemmer må ikke deltage i behandlingen af en ansøgning, når de er inhabile.
• Det følger af inhabilitetsreglerne i forvaltningsloven. Koordinationsudvalget for forskning har derudover vedtaget skærpende retningslinjer.
• Rådsmedlemmers ansøgninger på over en mio. kr. sendes desuden til ekstern bedømmelse. I Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har man valgt at bruge eksterne bedømmere fra udlandet.
• Rådsmedlemmerne forlader rummet, når deres ansøgning behandles.
• I situationer med få ansøgninger til et virkemiddel, f.eks. under 10 ansøgninger, kan der endvidere være en for direkte konkurrence mellem ansøgningerne. Så må rådsmedlemmer, der selv står for en af ansøgningerne, heller ikke deltage i behandlingen af de konkurrerende ansøgninger.
• Det føres altid til referat, når et medlem ikke har deltaget i behandlingen af en ansøgning. Alle kan få oplyst, hvem der har deltaget i vurderingen af en bestemt ansøgning.

6. Hvordan kan offentligheden være sikker på, at forskningsrådenes uddeling af midler ikke er præget af nepotisme?

• Oplysninger om bevillingerne til rådenes medlemmer er offentligt tilgængelige. På nær de meget små bevillinger på under 200.000 kr. offentliggøres alle på FI-hjemmesiden sammen med de øvrige bevillingsmodtagere.
• Alle kan også få oplyst, hvilke rådsmedlemmer der har modtaget de små bevillinger.
• Forskningsrådenes behandling af ansøgninger fra egne medlemmer følger en fuldt lovlig praksis, som er defineret efter forvaltningslovens regler.

7. Hvad har du tænkt dig at gøre som ansvarlig minister?

• De faglige forskningsråd deler penge ud på baggrund af rent faglige vurderinger. Det er afgørende, at hverken jeg eller forvaltningen blander os i de faglige afgørelser.
• Der er et armslængdeprincip i loven. Det sikrer rådene frihed til at uddele midler til forskning uden indblanding fra politikere og embedsmænd. Det vil jeg selvfølgelig respektere.
• Rådsloven skal revideres i efteråret 2009. Der er nedsat et uafhængigt evalueringspanel, der skal se på det nuværende rådssystem. Panelet har deltagere fra Danmark, Norge og Sverige.
• Evalueringspanelet har bedt om en undersøgelse af rådsmedlemmernes succesrater de seneste 4-5 år. Den undersøgelse er færdig 1. maj 2009, hvorefter vi kan se resultaterne.
• Samtidig har jeg besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse af bevillingsmønstre i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom til færdiggørelse snarest muligt.

Kolofon til ovenstående:
31. marts 2009

Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon 3544 6200
Telefax 35446201
E-post fi@fi.dk
Netsted www.fi.dk
CVR-nr. 19918440

Sagsbehandler
Stine Djørup
Telefon 3544 6255
Telefax 3544 6201
E-post stdj@fi.dk
Sagsnr. 09-052478
Dok nr. 880467

• PDF (originalversion) af denne tekst: April ministersag med daværende videnskabsministers kommentarer