Gå til indhold

Udkast til besvarelse af de 30 spørgsmål

Bilag til nyheden "De anonyme henvendelser om forskningsråd i 2009". Denne side er oprettet af hensyn til brugere, der kan have problemer med tilgængelighed i PDF'ere og gengiver i tekst indholdet fra bilaget i PDF.

Notat

Rådsmedlemmers søgning om midler i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom
 

UDKAST

Fra unavngiven side er der stillet 30 spørgsmål om forhold og uddelingsmønstre i Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), som Videnskabsministeriets departement har bedt Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der sekretariatsbetjener FSS, om at besvare. Spørgsmålene har som præmis, at medlemmer af forskningsrådet bevilger sig selv for mange midler i forhold til andre. Nedenfor besvares alle de spørgsmål, der dels kan forstås, dels umiddelbart og uden større analyser kan besvares. Spørgsmålene citeres direkte med den staveform og syntaks, der er anvendt (RM = rådsmedlem).

Det skal dog indledningsvis bemærkes, at især en term er vildledende: "egenbevilling ". Siddende medlemmer hverken kan eller må medvirke til behandling af ansøgninger fra dem selv eller personer, som står dem tæt.

FSS uddelte i 2008 ca. 262 mio. kr., incl. overhead, til ansøgere.

Forbehold

Der tages forbehold for eventuelle fejl og uoverenstemmelser i forhold til PDF'en, som er den gældende version. 

1. Hvorfor er den tidligere regel om "3 års grænse" for inhabilitet ved medforfatterskab ikke gældende?

Der har tidligere været en praksis i FSS om, at sekretariatet bistod med at se ansøgninger igennem for at undersøge, om rådsmedlemmer havde sampubliceret med ansøger. Sampublicering indenfor f.eks. de sidste tre år kunne indebære inhabilitet. Den praksis var tænkt som en hjælp til rådsmedlemmer.

Denne praksis blev dog til tider misforstået, da inhabilitet under alle omstændigheder er noget, som rådet og medlemmerne selv har pligt til at vurdere og gøre opmærksom på. Samtidig kan der ikke opstilles helt automatiske regler for, hvornår en person er inhabil, da det altid skal vurderes konkret. Sekretariatet har derfor i 2008 ikke gennemgået ansøgernes publikationslister. De gældende inhabilitetsregler blev gennemgået i rådet før forårs- og efterårsuddelingen i 2008.

2. Hvorfor har FSS aflyst gennemskuelighed, åbenhed og transparens ifm. uddelingen?

Dette er på ingen måde tilfældet. Alle navne på bevillingsmodtagere offentliggøres på FI's hjemmeside få dage efter forårs- og efterårsuddelingen. Navne på de rådsmedlemmer, der har været inhabile ved en behandling og beslutning, fremgår af behandlingsreferatet og oplyses altid af sekretariatet ved henvendelser.

3. Hvorfor oplyser FSS ikke uddelingernes relation til de opslåede virkemidler?

Sekretariatet oplyser dette ved evt. henvendelser. Det sker dog sjældent. Den offentliggjorte bevillingsliste på FI's hjemmeside har bevillingsmodtagerne som målgruppe, og de ved selv, hvilket virkemiddel de har søgt.

4. Hvorledes er FSS' bevillingspraksis ift. de andre faglige forskningsråd?

En fuld besvarelse af dette spørgsmål vil være meget omfangsrigt. Men det kan nævnes, at FSS bl.a. adskiller sig ved som det eneste råd at have det lille virkemiddel "skolarstipendier". Her modtager en forsker typisk under 200.000 kr. til at tilknytte en stud.med. el.lign. til et forskningsprojekt for på den måde at gøre unge kandidater forskningsegnede.

Virkemidlet har forholdsvis høj bevillingsprocent, både for rådsmedlemmer og andre ansøgere. Disse bevillinger gives løbende hen over året. Tilbagemelding til ansøgerne sker direkte og ikke via FI-hjemmesiden.

5. Hvor mange RM i FSS ansøgte selv FSS om midler i 2007 og 2008?

11 rådsmedlemmer søgte i 2007 og 9 rådsmedlemmer søgte i 2008 FSS om midler som hovedansøgere.

6. Hvor stor en andel af RMs egne ansøgninger fik FSS bevilget penge i 2007 og 2008?

I 2007 var der 17 ansøgninger, hvor rådsmedlemmer var hovedansøgere. De 12 ansøgninger fik en bevilling.

I 2008 var der 15 ansøgninger (fra 9 medlemmer), hvor medlemmer var hovedansøgere. De 9 ansøgninger fik en bevilling.

7. Hvordan vil man forsvare, at RM i FSS har denne gigantiske succesrate ift. deres egne ansøgninger?

Når rådsmedlemmer har en succesrate, der ligger over gennemsnittet for alle ansøgere, skyldes det bl.a., at medlemmer netop udpeges blandt de bedste, anerkendte og aktive forskere i Danmark. Der er ikke lignende høje adgangskriterier for de forskere, der vælger at indsende en ansøgning. Både erfarne og helt nyklækkede forskere søger.

8. Hvor store er beløbene uddelt til RM i 2007 og 2008 ift beløbene til øvrigheden ?

FSS uddelte bevillinger for ca. 243 mio. kr., incl. overhead, i 2007. Heraf blev der bevilget samlet ca. 12,3 mio. kr. til ansøgninger, hvor rådsmedlemmer var hovedansøgere. De resterende ca. 231 mio. kr. gik til øvrige ansøgere.

I 2008 uddelte FSS bevillinger for ca. 263 mio. kr., incl. overhead. Heraf blev der bevilget samlet ca. 12,6 mio. kr. til ansøgninger, hvor medlemmer var hovedansøgere. De resterende ca. 250 mio. kr. gik til øvrige ansøgere.

9. Hvor store er beløbene uddelt til RM i 2007 og 2008 fordelt på virkemiddel?

Denne statistik er ikke p.t. udarbejdet.

10. Hvem modtog store projektbevillinger (fx på 3-4 mio. kr.) fra FSS i 2007 og 2008?

I 2007 modtog otte ansøgere bevillinger på ca. tre mio. kr.:

Peter Andersen, Ivan Brandslund, John Couchman, Lars Fugger (rådsmedlem),Shohreh Issazadeh-Nakivas, Martin Johannes Lauritzen, Erik A Richter og Thue Walther Schwartz. Disse oplysninger fremgår af FI's hjemmeside.

For 2008: se svaret på næste spørgsmål.

11. Er det korrekt, at RM Mette Rosenkilde personligt fik 2008's største enkeltbevilling (3.714.906 kr.)?

I 2008 var det kun bevillinger til virkemidlet "kvindelige forskningsledere", der oversteg tre mio. kr. for ansøgninger sendt til FSS. De tre bevillinger til kvindelige forskningsledere, der blev uddelt, var til Eva Prescott 3,98 mio. kr., Mette Rosenkilde (rådsmedlem) 3,7 mio. kr. og Birgitte Holst 3,5 mio. kr.

12. Er det korrekt at 2008 's næststørste beløb gik til samme RMs samarbejdspartner og medforfatter?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til rådsmedlem Mette Rosenkilde, og Mette Rosenkilde derfor har været inhabil, har hun ikke deltaget i drøftelsen og beslutningen ved denne ansøgning.

13. Har den nuværende FSS-formand egenbevilget sig beløb under sin formandsperiode?

Ingen formand eller medlemmer kan "egenbevilge" midler.

Den nuværende rådsformand har været ordinært medlem siden 2004. I 2007 blev han formand. Han har, siden han blev formand, søgt som hovedansøger en gang, i 2007, hvor han modtog en bevilling på 3,0 mio. kr. Formanden var inhabil og deltog derfor ikke selv i behandlingen af denne ansøgning.

Rådsmedlemmers ansøgninger på mere end en mio. kr. sendes altid til ekstern, international bedømmelse.

14. Hvor meget har FSS-formanden selv fået tildelt fra FSS?

Som formand har Lars Fugger som nævnt ovenfor søgt som hovedansøger en gang i 2007, hvor han modtog en bevilling på 3,0 mio. kr. Som medlem har han derudover søgt eller modtaget en lille bevilling på ca. 39.000 kr. i 2004. Derudover har han ikke været hovedansøger eller bevillingsmodtager.

15. Hvilke andre eksempler er der på egenbevilling til siddende rådsformænd?

Ingen har nogensinde kunnet "egenbevilge" midler. Der er ikke udarbejdet statistik over, hvad tidligere rådsformænd (og formænd for andre råd) har modtaget af bevillinger fra de råd, der er formænd for.

16. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle i forhold til danske universiteter fordelt på antal ansøgninger og virkemidler?

Bevillinger tildeles udelukkende efter videnskabelig kvalitet og originalitet. Der tages ikke hensyn til universitær tilknytning ved uddelingerne, og der udarbejdes ikke statistik over, hvilke universiteter ansøgerne er knyttet til. Fordelingen på universiteter kan derfor skifte fra år til år. Derved vil der givetvis være perioder, hvor miljøer på institutioner i nogle regioner modtager relativt mere end miljøer i andre regioner og omvendt.

Samtidig vil bevillingernes fordeling mellem universiteter og miljøer på institutioner uden for de universitære fakulteter, f.eks. hospitaler og andre offentlige forskningsinstitutioner, givetvis variere over tid efter ansøgernes videnskabelige kvalitet.

17. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle ift. danske fakulteter?

Bevillinger tildeles udelukkende efter videnskabelig kvalitet og originalitet. Der tages ikke hensyn til fakultær tilknytning ved uddelingerne, og der udarbejdes ikke statistik over, hvilke fakulteter ansøgerne er knyttet til. Også her vil det variere over tid, hvilke fakulteter der i et år måtte have relativt flere modtagere end andre og omvendt.

18. Hvorledes er FSS' fordelingsnøgle mellem RMs egne institutter og afdelinger versus non-RMs ditto?

Det opgøres ikke, om ansøgere fra institutter, hvor et rådsmedlem er ansat, har en højere succesrate end andre institutter. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til et rådsmedlem på samme institut, vil den eller de pågældende medlemmer blive erklæret inhabile og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen.

19. Hvorledes er 2006,2007 og 2008's bevillinger for følgende RM i FSS: Mette Rosenkilde, Mads Melbye og Merete Nordentoft?

Mette Rosenkilde
ÅrstalBevilget beløb
 2006 (ingen) 
 2007 1.440.000 
 2008 3.714.906 
Mads Melbye
ÅrstalBevilget beløb
 2006  3.840.000 
 2007 1.200.000 
 2008 1.350.000
Merete Nordentoft
ÅrstalBevilget beløb
2006  1.564.600 
2007  1.546.500 
2008  1.443.400 

20. Kan vi sammenligne de tre RMs bevillinger før de blev RM i FSS med ditto efter de blev RM?

Der er ikke opgjort statistik på dette. Det bør bemærkes, at f.eks. Mette Rosenkilde er blevet professor under sin periode som medlem af rådet. Rådsmedlemmers karriere og mulighed for at skabe nye projekter og ansøgninger vil udvikle sig over tid.

21. Ditto for disse tre RM'S personlige netværk, dvs. gruppe, samarbejdspartnere og medforfattere ?

Der er ikke opgjort statistik på dette. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til et af disse medlemmer, vil det pågældende medlem blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen.

22. Det forlyder at Mads Melbye i 2008 egen bevilgede mere end 12,7 mio. kr. til sit personlige netværk?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til Mads Melbye, vil Mads Melbye blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutning af ansøgningen. Ingen kan "egenbevilge" sig midler. Det er offentliggjort på FI's hjemmeside, hvem der fik bevillinger ved forårs- og efterårsuddelingen i 2008.

23. Det forlyder at RM Mette Rosenkilde i 2008 egenbevilgede mere end 12,8 mio. kr. fra FSS?

Det er uklart, hvad der her henvises til. Rådsmedlem Mette Rosenkilde modtog som "kvindelig forskningsleder" en bevilling på ca. 3,7 mio. kr. i 2008. Hvis en ansøger har haft tætte relationer til Mette Rosenkilde, vil denne blive erklæret inhabil og ikke deltage i drøftelsen og beslutningen ved denne ansøgning. Ingen kan "egenbevilge" midler. Det er offentliggjort på FI's hjemmeside, hvem der fik bevillinger i 2008.

24. Det forlyder at RM Albert Gjedde og dennes personlige netværk selv modtog midler fra FSS i 2008?

Det fremgår af FI's hjemmeside, at rådsmedlem Albert Gjedde i 2008 modtog en bevilling på ca. 1,0 mio. kr. Albert Gjedde har desuden i 2008 modtaget et skolarstipendium på 162.000 kr.

25. Det forlyder at RM Anne Tybjerg Hansens ægtefælle (Børge Nordestgaard) fik midler i 2008 og 2007?

Det fremgår af FI's hjemmeside, at Professor Børge Nordestgaard i 2008 modtog en bevilling på 824.000 kr. og i 2007 modtog to bevillinger på hhv. 1,1 mio. kr. og 412.400 kr. Anne Tybjerg Hansen var inhabil og deltog ikke i behandlingen af disse ansøgninger.

26. Det forlyder at RM Marianne Hoklands ægtefælle Peter Hokland fik midler i 2008?

Det fremgår af FI' s hjemmeside, at Professor Peter Hokland fik bevilget 1.1 mio. kr. i efteråret 2008. Marianne Hokland var inhabil og deltog ikke i behandlingen af denne ansøgning.

27. Skyldes 2007 & 2008's enorme bevillinger fra FSS til FSS' RM at RM er en eventuel 'extraordinær, sublim og helt unik elite'?

Spørgsmålet lader sig ikke besvare. Rådsmedlemmer af FSS modtog ca. 5% af midlerne fra FSS i 2008, de øvrige 95% gik til andre hovedansøgere.

28. I så fald, ønskes oplyst om disse RM med samme succesrate som FSS tildelingen har opnået:

  1. EU midler og Centre of Excellence?
  2. Grundforskningsfonden?
  3. Nobelpriser?
  4. Innovationer, patentbare opfindelser?
  5. Artikler som publiceres i Nature og Science?

Der foretages ikke opgørelser af ansøgeres succes i andre nationale og internationale fonde, herunder deres antal af nobelpriser. patenter og artikler. De enkelte ansøgere anfører deres meritter i ansøgningen, der vurderes konkret af FSS i forhold til de andre ansøgninger.

29. Hvorfor matcher de ovennævnte 5 kriterier ikke med RMs egenbevillinger og succesrate hos FSS?

Ingen kan "egenbevilge" sig selv midler. Se ellers svar ovenfor.

30. Hvorfor følger RMs FSS bevillinger og beløbsstr. primært deres personlige rådsmedlemskab i FSS?

Ingen kan egenbevilge sig selv midler. Medlemmer, der søger rådet, er inhabile og deltager ikke i behandlingen af deres egen ansøgning. Alle ansøgninger fra medlemmer på over en mio. kr. sendes derudover til ekstern international bedømmelse.

Kolofon:
Det Frie forskningsråd |
Sundhed og Sygdom

27. marts 2009

Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon 3544 6200
Telefax 3544 6201
E-post fi@fi.dk
Netsted www.fi.dk
CVR-nr, 19918440

Sagsbehandler
Jesper Allerup
Telefon 3544 6255
Telefax 3544 6201
E-post jeall@fi.dk
Sagsnr, 09-052478
Dok nr, 877239

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. februar 2013