Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2016 Læreruddannelsen er blevet koblet tættere til hverdagen i folkeskolen

Læreruddannelsen er blevet koblet tættere til hverdagen i folkeskolen

Evaluering viser, at professionshøjskolerne i vid udstrækning har ændret læreruddannelsen, så den klæder lærerne bedre på til at tackle de daglige udfordringer, konflikter og muligheder, som en skoledag byder på.

01. juni 2016

Professionshøjskolerne har ændret læreruddannelsen, så den relaterer sig mere til de udfordringer, der er i folkeskolen. De nyuddannede lærere bliver i højere grad klædt på til at håndtere de udfordringer, de vil møde i klasseværelset. Blandt andet er der kommet flere praksisrelaterede aktiviteter ind i undervisningen, så de studerende også uden for praktikken arbejder med at løse problemer, som ligner dem, lærere møder i hverdagen.

Det viser en ny ’Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen’, som er udarbejdet af Teknologisk Institut for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Samtidig viser evalueringen, at der på visse områder også er plads til forbedring. For eksempel kan professionshøjskolerne blive bedre til at lave eksaminer, der er mere i samklang med skoledagens udfordringer og konflikter.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs er tilfreds med rapportens resultater. Hun opfordrer til, at professionshøjskolerne nu får tid til at få læreruddannelsen rettet endnu mere mod virkeligheden i folkeskolen:

- Jeg er glad for, at vi allerede nu kan se, at den ny læreruddannelse er kommet tættere på folkeskolen. Samtidig er der brug for, at professionshøjskolerne arbejder videre med at udvikle og implementere uddannelsen. Evalueringen viser blandt andet, at prøverne i højere grad skal fokusere på, om de studerende er gode til at stå foran eleverne og undervise. Jeg ser frem til, at de første studerende bliver færdige fra den nye uddannelse i 2017, siger Ulla Tørnæs.

Med reformen af læreruddannelsen i 2012 blev styringen af uddannelsens indhold helt grundlæggende ændret. Hvor indholdet tidligere var reguleret meget detaljeret fra centralt hold, blev der i stedet formuleret en række kompetencemål, som udtrykker forventningen til, hvad en lærerstuderende skal kunne ved afslutningen af et forløb og ved afslutningen af uddannelsen.

Opmærksomhedspunkter fra rapporten vil indgå i den endelige evaluering af læreruddannelsen, som er planlagt gennemført i 2017/18.

Kompetencemålsstyring på læreruddannelsen

  • Kompetencemålsstyring blev introduceret med forligsaftalen om reform af læreruddannelsen af 1. juni 2012. 
  • Kompetencemålene indebærer, at uddannelsen skal styres efter, hvad den studerende skal kunne som nyuddannet lærer og ikke efter, hvad den studerende skal igennem på studiet. 
  • Evalueringen af kompetencemål som styringsredskab fremgår af reformaftalen, og er den første af to evalueringer af den nye læreruddannelse.

Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen

  • Evalueringsrapporten lægger fire perspektiver på indførelsen af kompetencemålsstyring: Ledelse, undervisning, studerende og prøver. Rapporten belyser også, hvordan der arbejdes med almen dannelse i uddannelsen.
  • Den bygger blandt andet på besøg på samtlige 16 udbudssteder, hvor ledelse, undervisere, studerende og studievejledere er blevet interviewet. 
  • Derudover indgår observationsstudier af undervisning og prøver, samt interview med censornæstformænd, nationale faggruppeledere og professionshøjskolernes centrale ledelser.
Senest opdateret 15. august 2019