26 millioner til innovation i genanvendelse og sikkerhed i forbindelse med Femern forbindelsen
Der bliver millioner af tons beton til overs, når broer og bygninger rives ned – kan det genanvendes i stedet for at være affald? Hvordan kan levetiden på store konstruktioner som broforbindelserne over Øresund og Storebælt forlænges? Og kan man træne brandfolk virtuelt, så sikkerheden bliver øget i Femern Bælt-tunnelen?
Det er nogle af de spørgsmål, som tre nye projekter vil arbejde med i tre resultatkontrakter i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er), der netop er sat i gang. De tre projekter støttes med samlet set 26,6 millioner kroner, og har alle haft fokus på at styrke innovation med afsæt i etableringen af Femern Bælt forbindelsen.
Projekterne:
Femern Safety Lab:
Et konsortium med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut i spidsen vil med afsæt i Femern Bælt-projektet udvikle både et virtuelt testmiljø til udvikling og test af ny sikkerhedsteknologi og en digital beredskabssimulator, som kan bruges til at styrke brandbekæmpelsen. Formålet er at give danske virksomheder og beredskaber nye muligheder for at teste og demonstrere nye sikkerhedsteknologier virtuelt til komplekse og kritiske byggerier og infrastrukturanlæg for at spare tid, penge og ressourcer.
Længere levetid til store anlægskonstruktioner:
Der bliver lagt ekstremt store investeringer i de store anlægsprojekter (eksempelvis mere end 50 milliarder kroner i Femern Bælt forbindelsen), men levetiden på broer og tunneler er begrænset. Tunnelen under Femern er for eksempel designet til at holde 120 år. Kan holdbarheden forlænges, så forlænges levetiden på investeringen. Derfor er det vigtigt hele tiden at udvikle nye teknologier og produkter. Den viden man opbyggede via arbejderne med broforbindelserne over Storebælt og Øresund medførte bl.a. udvikling af nye betontyper, som markant har forbedret holdbarheden af danske betonanlæg. Projektet fra Teknologisk Institut og DHI skal blandt andet give en langt bedre udnyttelse af Femern forbindelsens eksisterende testområde i Rødbyhavn og også udvikling af en ny monitoreringsløsning med trådløs sensorteknologi, der giver en mere økonomisk og brugervenlig overvågning af store konstruktioner.
Bedre genanvendelse af beton fra store anlægsprojekter:
Der er et stort forbrug af byggematerialer til store anlægsprojekter, hvoraf beton udgør et af de mest anvendte materialer. Og rigtig meget er betonaffald fra midlertidige anlægskonstruktioner – til Femern-byggeriet skal der eksempelvis bruges ca. 160.000 m3 beton, som efter byggefasen skal fjernes igen. Nedrivning af eksisterende anlægskonstruktioner, som den gamle Storstrømsbro (ca. 133.000 tons ren beton), giver også meget store mængder betonaffald af høj kvalitet. Meget lidt bliver genanvendt i dag, da der mangler dokumentation for kvaliteten af betonaffaldet – en nødvendighed, hvis det skal bruges til nye byggerier eller i asfaltproduktion. Projektet fra Teknologisk Institut skal blandt andet udvikle den nødvendige tekniske dokumentation, så det er sikkert at bruge betonaffaldet i nye anlæg eller asfalt. Projektet skal også udvikle nye løsninger for genanvendelse af betonaffaldet som eksempelvis nye asfaltprodukter, udendørs belægninger eller nye typer af slidlagsgrus.
En lang række store virksomheder, myndigheder, eksperter og mindre virksomheder har allerede nu vist stor interesse for projekterne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet modtog i alt 10 ansøgninger fra GTS-institutterne i forbindelse med udbuddet om at styrke innovation med afsæt i etableringen af Femern Bælt forbindelsen.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside