Fælles spilleregler skal styrke forskeres troværdighed

Danske og internationale sager om videnskabelig uredelighed har i de senere år fyldt en del i medierne.

Selvom der er sket en stigning i antallet af sager om forskerfusk i både Danmark og udlandet i form af for eksempel plagiering og fabrikation af data, har langt de fleste forskere en meget høj troværdighed. Spørgsmålet om forskeres eventuelle fusk er således ofte mere kompliceret, end det fremstilles i offentligheden.

Hidtil har Danmark dog ikke haft fælles nationale retningslinjer for, hvad der kendetegner god praksis i forskningsverdenen. Nu har Uddannelsesministeriet taget initiativ til at udarbejde en fælles adfærdskodeks – en Code of Conduct, der skal være med til at sikre troværdighed og integritet i dansk forskning.

Uddannelsesminister Morten Østergaard fastslår, at de danske forskningsresultater skal være pålidelige, og at de fælles retningslinjer skal øge gennemskueligheden.

- Vores dygtige forskere skal selvfølgelig have høj integritet og ansvarlig adfærd. Det er helt afgørende for, at vi kan udvikle vores samfund i den retning, vi ønsker, og at vi stadig kan gøre fremskridt på væsentlige områder som sygdomsbekæmpelse, energiforsyning, fødevareproduktion, genopretning af miljøet og inden for grundlæggende emner som for eksempel partikelfysik, nanoteknologi og molekylærbiologi. En Code of Conduct på området er et meget væsentligt initiativ i forhold til at sikre og synliggøre troværdigheden i dansk forskning, siger Morten Østergaard.

Uddannelsesministeriet har i samarbejde med Danske Universiteter nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en fælles kodeks for forskningsintegritet. Kodeksen vil blandt andet fokusere på ansvarlig forskningspraksis inden for relevante emner som ”data management” og ”authorship”, samt på uddannelse og træning i god videnskabelig praksis.

Den primære målgruppe for kodeksen er de offentlige forskningsinstitutioner og de udførende forskere, men den skal også kunne anvendes af forskningsråd, fonde og private virksomheder, som vil blive inviteret til at tilslutte sig kodeksen.

God praksis skal dokumenteres

I dag er det op til den enkelte forskningsinstitution at formulere retningslinjer for dens forskere. Derfor er retningslinjerne på området forskellige fra institution til institution.

Da forskning i Danmark i stigende omfang foregår i projekter med deltagere fra forskellige forskningsinstitutioner, er det hensigtsmæssigt, at forskerne arbejder under et fælles sæt af retningslinjer. Dertil kommer, at flere udenlandske fonde stiller det som vilkår for at give midler til forskning, at bevillingsmodtageren kan dokumentere, at der er taget hånd om integriteten i forskningen for eksempel ved at henvise til en gældende kodeks for integritet og god videnskabelig praksis.

I det kommende EU-rammeprogram for forskning Horizon 2020 er der således mulighed for at lade principper for forskningsintegritet indgå som en del af bevillingsgrundlaget til forskningsprojekter.

Arbejdet forventes færdigt primo 2014.

• Læs kommissoriet og se listen over arbejdsgruppens medlemmer

For yderligere oplysninger, kontakt:

Styrelsen for Forskning og Innovation:
Kontorchef Charlotte Elverdam, tlf. 7231 8220, chel@fi.dk
Presse- og kommunikationskonsulent Steen Bruun Jensen, tlf. 4132 6030, sbj@fi.dk