Dansk økonomi er igen i vækst efter det kraftige tilbageslag i kølvandet på den internationale finanskrise. Væksten i det forgangne år har været kraftigere end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet.
Fremgangen er understøttet af regeringens resolutte håndtering af krisen. Efterspørgslen er stimuleret bredt gennem en meget ekspansiv finanspolitik, og der er igangsat en række job- og uddannelsesrettede initiativer overfor grupper med særlig risiko for ledighed:
- Ekspansiv finanspolitik. De offentlige investeringer er øget markant, og der er gennemført en fuldt finaniseret skattereform, som styrker væksten og beskæftigelsen. Samlet er de finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 historisk store og blandt de største på tværs af landene i EU.
- Forebyggelse af ungdomsledighed. Den aktive indsats er fremrykket, så unge kommer hurtigt i uddannelse eller job, og jobcentrene har fået større frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen. Desuden er der sat ind med bl.a. strakstilbud til 18-19-årige på kontanthjælp og en særlig indsats overfor unge under 30 år uden uddannelse og job. Den aktive indsats er samtidig styrket overfor 15-17-årige, som ikke kommer i uddannelse eller job efter grundskolen.
- Bekæmpelse af langtidsledighed. Flere ledige har fået mulighed for et ekstra kompetenceløft gennem jobrettede uddannelsesforløb og grundlæggende læse-, skrive- og regnekurser. Samtidig er den virksomhedsrettede indsats for den enkelte ledige styrket.
- Flere praktikpladser. Der er ad flere omgange siden 2009 iværksat initiativer med henblik på at skaffe flere praktikpladser. Senest er der med finansloven for 2011 tilvejebragt 2,4 mia. kr. til at oprette knap 9.000 ekstra praktikpladser i 2011 i forhold til 2009.
Den bredt sammensatte indsats har bidraget til at holde de menneskelige omkostninger ved krisen nede. Stigningen i ledigheden efter krisen er bremset op, og bruttoledigheden har i andet halvår af 2010 stabiliseret sig på knap 170.000 personer. I fravær af den førte finanspolitik mv. i 2009-2011 samt rentefaldet siden 2008 skønnes ledigheden at ville have været op mod 130.000 personer højere i 2011. Ledigheden ventes at aftage i løbet af 2011 og videre ind i 2012.
Blandt visse grupper er ledigheden i dag steget forholdsvis kraftigt siden det historisk lave niveau i sommeren 2008. Det gælder bl.a. unge under 30 år, hvor ledigheden nu ligger noget over ældre aldersgrupper, jf. figur 1. Det er bl.a. medlemmer af a-kasser inden for bygge-
og anlægsområdet, ufaglærte og akademikere, der er mest berørte af ledighed, jf. figur 2.
Ungdomsledigheden ligger dog fortsat under niveauet i 2004, hvor ledigheden senest toppede, og er lavere end i langt de fleste EU-lande.
Regeringen ønsker at skabe gode muligheder for, at alle unge får en god start på arbejdslivet og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Gennem arbejdspladsen får den unge adgang til et værdifuldt fællesskab og mulighed for at bevæge sig opad socialt
Flere unge i beskæftigelse vil samtidig bidrage til at skabe fornyet vækst og fremgang i dansk økonomi. Det gælder ikke kun på kortere sigt, men også på længere sigt, fordi fundamentet for en langvarig og solid tilknytning til arbejdsmarkedet skabes i de unge år.
Regeringen vil derfor supplere den nuværende indsats overfor unge ledige med en række nye og fuldt finansierede initiativer. Der er tale om dels en række generelle initaitiver til at nedbringe ungdomsledigheden og dels en række målrettede initiativer overfor de grupper af unge, der er mest berørte af ledighed, herunder unge inden for byggeriet, ufaglærte og akademikere, jf. boks 1. Samtidig er nye midler til læse-, skrive- og regnekurser samt indsatsen på praktikpladsområdet med til at fremme integrationen på arbejdsmarkedet af unge indvandrere og efterkommere med risiko for marginalsiering.
Herudover igangsættes et nyt isbryderinitiativ – bl.a. gennem en styrkelse af videnpilotordningen – for at styrke produktiviteten og indtjeningen i små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Udover at styrke væksten er det nye isbryderinitiativ med til at fremme akademikeres beskæftigelsesmuligheder.
Initiativerne finansieres bl.a. gennem et mindreforbrug på voksenlærlingeordningen i 2009 samt omprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer i Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.
Boks 1. Regeringens forslag til initiativer
En forstærket indsats for bekæmpelse af ungdomsledighed
- Øget kontakt med unge nyledige i jobcentrene
- Forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra 4 til 13 uger
- Mulighed for "opkvalificeringsjob" til alle ledige uanset uddannelse
- Målrettet aktiv indsats over for unge ledige inden for bygge- og anlægsområdet
- Læse-, skrive- og regnekurser til flere unge
Flere praktikpladser og ekstra indsats for udsatte unge
- Kampagne for flere praktikpladser
- Kampagne for flere trainee-forløb
- Målretning af praktikpladstilskud til erhvervsskoler med sociale og kulturelle udfordringer
- Mulighed for kompetencebevis for deltagelse i produktionsskoleforløb
- Flere standardiserede egu-forløb
Nyt isbryderinitiativ for unge akademikere og styrkelse af videnpilotordningen
- Tilskud til erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere
- Markedsføring af akademikere overfor små og mellemstore virksomheder
- Styrkelse af videnpilotordningen
En forstærket indsats for bekæmpelse af ungdomsledighed
Regeringen har som mål, at så mange unge som muligt skal have et liv med uddannelse og job. Regeringen ønsker derfor at igangsætte en række initiativer for at begrænse ungdomsledighed og hjælpe unge under 30 år i uddannelse eller job.
Øget kontakt med unge nyledige i jobcentrene
Øget kontakt med nyledige får flere i beskæftigelse hurtigere. Gennem tidligere og mere intensive forløb af samtaler og vejledning – bl.a. om jobmuligheder, jobsøgning og uddannelse – kan beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene bedre målrettes arbejdsmarkedets behov med udgangspunkt i den lediges forudsætninger.
Der igangsættes derfor et tidligt og mere intensivt kontaktforløb i jobcentrene med månedlige samtaler med og vejledning af kontant- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere under 30 år frem til afgivelsen af første aktive tilbud.
Den styrkede indsats vil dels motivere unge ledige, der kan finde beskæftigelse på egen hånd, til hurtigere at komme i arbejde og dels sikre en hurtigere afklaring af de unges beskæftigelsesmuligheder, så en eventuel efterfølgende indsats kan målrettes bedre.
Forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra 4 til 13 uger
Unge ledige har stor gavn af en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. På arbejdspladsen får de opbygget et kontaktnetværk og brugbar erhvervserfaring. For den unge bliver virksomhedspraktikken ofte indgangen til deres første job.
De nuværende regler for virksomhedspraktik giver dagpengemodtagere mulighed for praktikophold af højst 4 ugers varighed. Det forholdsvis korte ophold kan lægge en dæmper på arbejdsgiveres lyst til at oprette praktikophold, bl.a. fordi det tager tid for den unge at få styrket sine faglige, sociale og sproglige kompetencer.
Tidsbegrænsningen for virksomhedspraktik ændres derfor fra 4 til 13 uger for forsikrede ledige under 30 år. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at indgå i samarbejdet og dermed få flere unge i virksomhedspraktik.
Mulighed for "opkvalificeringsjob" til alle ledige uanset uddannelse
Den nuværende ordning med "opkvalificeringsjob" forbedrer lediges muligheder for at erhverve netop de kompetencer, der er nødvendige for at kunne få et job. Ordningen giver mulighed for, at ufaglærte og faglærte samt personer med forældede uddannelser i forbindelse med en ansættelse kan få tilskud til uddannelse i op til 6 uger.
Ordningen med "opkvalificeringsjob" udvides til at gælde alle ledige uanset forudgående uddannelse frem til august 2012. De udvidede muligheder vil få flere virksomheder til at gøre brug af ordningen samtidig med, at flere ledige med behov for opkvalificering kommer i arbejde.
Målrettet aktiv indsats over for unge ledige inden for bygge- og anlægsområdet
Mange unge har vanskeligt ved at få et arbejde, fordi de ikke har relevant erhvervserfaring. Samtidig er unge inden for bygge- og anlægsområdet samt unge ufaglærte blandt de grupper med den højeste ledighed i dag.
Regeringen vil derfor i resten af 2011 og i 2012 målrette midlerne fra puljen til bekæmpelse af langtidsledighed mod den aktive indsats for unge under 30 år i bygge- og anlægssektoren. Der kan blandt andet gives støtte til samarbejdsprojekter mellem jobcentre og a-kasser inden for bygge- og anlægsområdet og for ufaglærte. Der afsættes yderligere 10 mio. kr. til puljen i 2011. Herudover målrettes 10 mio. kr. fra puljen i 2012 til indsatsen overfor unge langtidsledige – eller unge med risiko for langtidsledighed – på dagpenge, start- og kontanthjælp.
Indsatsen kan bidrage til at give ledige unge værdifuld erhvervserfaring og dermed være med til at sikre den unge et job.
Læse-, skrive- og regnekurser til flere unge
Mange unge forlader folkeskolen med utilstrækkelige læse-, skrive- og regnekundskaber. Det kan ofte være en barriere for et videre uddannelsesforløb eller et job.
Der afsættes derfor yderligere 10 mio. kr. i 2011 og 10 mio. kr. i 2012 til læse-, skrive- og regnekurser for unge under 30 år uden ungdomsuddannelse. Dermed får omkring 3.500 flere unge mulighed for at få et kursus, herunder unge indvandrere og efterkommere med risiko for marginalisering. Indsatsen kan opkvalificere flere unge til at kunne tage en uddannelse og finde beskæftigelse og dermed reducere risikoen for marginalisering af gruppen.
Flere praktikpladser og ekstra indsats for udsatte unge
Antallet af praktikpladsaftaler er øget uafbrudt fra 2003 og frem til 2007, hvor der blev indgået 36.900 aftaler (ekskl. social- og sundhedsuddannelsen). I kølvandet på finanskrisen er antallet faldet til 26.900 aftaler i 2009.
En ekstraordinær indsats for at skabe rammer for etableringen af flere praktikpladser har medvirket til, at udviklingen er vendt igen i 2010, hvor antallet steg med 6.000 til 33.000 praktikpladsaftaler. Hertil skal i 2010 lægges 15.300 uddannelsesaftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, som ikke indgår i opgørelserne for de foregående år.
Ved udgangen af 2007 var der 3.200 elever, som manglede en praktikplads. Antallet steg til godt 7.000 elever i 2010. Heraf var 3.700 elever i skolepraktik i 2010 mod 1.600 elever i 2007.
For at sikre flere praktikpladser vil regeringen tage en række initiativer.
Kampagne for flere praktikpladser
Regeringen har taget initiativ til en praktikpladsbonus på op mod 70.000 kr. til virksomhederne for hver ny uddannelsesaftale, som de indgår i 2011, jf. Aftale om flere praktikpladser i 2011.
Regeringen vil forstærke den igangværende kampagne over for virksomhederne for at øge kendskabet til praktikpladsordningerne. Den nuværende kampagne omfatter bl.a. en hotline for virksomheder, udvikling af informationsmaterialer og værktøjer til praktikpladsopsøgende arbejde samt etablering af relevante netværk. Den forstærkede indsats vil især blive rettet mod virksomheder, der ikke i forvejen har elever, bl.a. gennem en opfordring fra undervisningsministeren til virksomhederne om at tage flere elever.
Kampagne for flere trainee-forløb
Der er i dag på nogle områder mulighed for trainee-forløb eller forpraktik, hvor unge, der ikke er uddannelsesparate, kan prøve at arbejde i en virksomhed, inden de indgår en uddannelsesaftale eller optages til grundforløbet på skole. Det er dog ikke alle indgange til erhvervsuddannelserne, hvor der er mulighed for trainee-forløb, og mange flere virksomheder og unge bør gøres opmærksomme på mulighederne. Det er overvejende bygge- og anlægsområdet og dele af produktions- og udviklingsområdet, hvor mulighederne bruges.
Regeringen vil derfor iværksætte en kampagne med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, Ungdommens uddannelsesvejledning og kommunerne, som sætter øget fokus på trainee- og forpraktikforløb. Desuden skal informationsindsatsen styrkes på bl.a. www.praktikpladsen.dk.
Målretning af praktikpladstilskud til erhvervsskoler med sociale og kulturelle udfordringer
Der er store forskelle på de enkelte skolers og faglige udvalgs udfordringer med at finde praktikpladser. Det skyldes bl.a. en forskelligartet befolkningssammensætning i skolernes opland og forskelle i de lokale erhvervsstrukturer.
Regeringen vil derfor, som annonceret i Ghettoen tilbage til samfundet fra oktober 2010, omlægge tilskuddet til praktikpladssøgende arbejde, så det i højere grad målrettes de skoler og elever, der har de største udfordringer med at finde praktikpladser.
Mulighed for kompetencebevis for deltagelse i produktionsskoleforløb
Unge, der har gennemført et produktionsskoleforløb, skal have mulighed for at få et standardiseret bevis på de kompetencer, de har opnået herved. Det vil forbedre de unges chancer for efterfølgende at få en uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en realkompetencevurdering og i sidste ende komme i egentlig beskæftigelse.
Flere standardiserede egu-forløb
Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er en individuelt tilpasset ungdomsuddannelse for unge under 30 år, som ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Regeringen vil udvikle flere standardiserede egu-forløb. Sigtet er at gøre adgangen til egu nemmere og mere overskuelig for den enkelte uddannelsessøgende, for virksomhederne og for de kommuner, der medvirker til at tilrettelægge forløbene.
Nyt isbryderinitiativ for unge akademikere og styrkelse af videnpilotordningen
Akademikere har i kraft af deres uddannelse opnået en række særlige kvalifikationer. Det er vigtigt, at unge akademikere hurtigt kommer i job, så deres nyerhvervede kvalifikationer kan komme virksomhederne og samfundet som helhed til gavn.
Flere akademikere kan bidrage til at styrke produktiviteten og indtjeningen i små og mellemstore virksomheder. Højtuddannedes produktivitet er således i sig selv relativ høj. Herudover kan højtuddannede løfte produktiviteten blandt de øvrige medarbejdere i virksomheden fx gennem "sidemandsoplæring", en mere effektiv ledelse, bedre organisering af virksomheden el. lign.
Regeringen vil derfor igangsætte et nyt isbryderinitiativ for at styrke produktiviteten og indtjeningen i små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale samt fremme akademikeres muligheder for at komme i beskæftigelse på ordinære vilkår. Initiativet består af tre elementer.
Tilskud til erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere
Små og mellemstore virksomheder ansætter i mindre grad akademikere end større virksomheder. Flere ansatte med akademiske uddannelser kan bidrage til at øge små og mellemstore virksomheders produktivitet og indtjening. Begrænsede erhvervsrettede kompetencer kan imidlertid ofte være en barriere for ansættelse af akademikere i de små og mellemstore virksomheder.
Der afsættes derfor en pulje på 5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 til erhvervsrettet kompetenceudvikling ved ansættelse af akademikere i små og mellemstore virksomheder. Midlerne skal bruges til konkret opkvalificering af en nyansat i ordinær beskæftigelse eller i løntilskud. Det vil supplere de nuværende muligheder i beskæftigelsesindsatsen for at kombinere ansættelse i løntilskud eller ordinær beskæftigelse med opkvalificering.
Markedsføring af akademikere overfor små og mellemstore virksomheder
Små og mellemstore virksomheder er ofte ikke opmærksomme på de potentielle gevinster, der kan være ved at ansætte en akademiker, samt de nuværende muligheder for ansættelse med tilskud.
Der igangsættes en kampagne, som skal synliggøre akademikeres evner til at skabe merværdi, afsøge jobåbninger og foretage konkrete match mellem akademikere og små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal kampagnen udbrede kendskabet til de nuværende muligheder for støttet beskæftigelse (fx videnpilotordningen) og privat ansættelse med løntilskud. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 til kampagnen.
Kampagnen supplerer de nuværende initiativer på området. I 2011 gennemfører Akademikernes Centralorganisation (AC) en indsats med fokus på at få flere akademikere ansat i virksomheder i yderområderne. Med en yderligere markedsføring af akademikere overfor små og mellemstore virksomheder kan der også målrettes en indsats til de virksomheder, som ikke ligger i yderområderne.
Styrkelse af videnpilotordningen
Mange små og mellemstore virksomheder mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation. Disse virksomheder kan øge væksten ved at styrke deres innovationsaktivitet. Det kan gøres ved at ansætte højtuddannede med kompetencer, som virksomhederne ikke har i forvejen.
Private virksomheder med op til 100 ansatte kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder (videnpilot), der skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden. Virksomheden må i forvejen maksimalt have to højtuddannede ansat. Tilskuddet er på 12.500 kr. om måneden i op til et år.
Udover at styrke væksten i små og mellemstore virksomheder har videnpilotordningen en positiv effekt på beskæftigelsen. Knap halvdelen af videnpiloterne er nyuddannede. Uddannelsesmæssigt rammer ordningen bredt, idet ca. 20 pct. af videnpiloterne er humanister, 25 pct. er ingeniører og knap 25 pct. har en handelsmæssig uddannelsesbaggrund.
Videnpilotordningen er meget efterspurgt blandt virksomhederne, og allerede i første kvartal af 2011 er de afsatte midler for 2011 opbrugt. Regeringen vil derfor gennemføre en markant styrkelse af ordningen ved at afsætte yderligere 10 mio. kr. i 2011. Herudover vil regeringen afsætte i alt 20 mio. kr. ekstra til ordningen i 2012 og 2013. Udvidelsen vil samlet kunne give omkring 200 ekstra stillinger til højtuddannede (videnpiloter).