1. Resumé
I lyset af digitaliseringens fremrykning på alle områder er der behov for en grundig forståelse af digitaliseringens konsekvenser i et bredere samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. En markant forskningsindsats omkring digitaliseringens konsekvenser vil dels kunne adressere de udfordringer, der følger i dens kølvand, og dels kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvordan digitaliseringens innovative potentiale bedst kan udnyttes.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Digitaliseringsteknologierne udgør i dag en af de vigtigste faktorer i udviklingen af de samfundsmæssige og økonomiske infrastrukturer. Kommunikation, viden, produktion og social interaktion er i løbet af få årtier blevet radikalt omorganiseret i kraft af digitale løsninger, og der er intet der tyder på, at denne udvikling ikke vil fortsætte. OECD har påpeget et omfattende forskningsbehov for at udvikle disse teknologier yderligere og indløse de mange potentialer, som følger hermed.
I tilknytning hertil er det imidlertid ikke alene nødvendigt at fokusere på digitaliseringens muligheder, men også at studere dens konsekvenser. Når et samfunds borgere producerer, interagerer og kommunikerer i digitale infrastrukturer, kan det ikke undgå at afficere de grundlæggende sociale og kulturelle mekanismer, som holder et samfund sammen. Der er i denne henseende behov for at opbygge viden om, hvordan vi lever, hvordan vi organiserer os socialt, og hvordan vi forstår os selv som kulturelle væsner i en tidsalder, hvor digitaliseringen er blevet et allestedsnærværende grundvilkår.
3. Forskningsbehov
For bedre at forstå og udnytte de muligheder og udfordringer, der følger med digitaliseringen, er det nødvendigt med en forskningsmæssig indsats, der kan opbygge solide politiske og kulturelle kompetencer i Danmark.
Der er her behov for en langt mere ambitiøs integration af forskellige videnskabelige kompetencer ift. digitaliseringsforskning og -innovation. Når digitalisering er blevet et samfundsmæssigt vilkår, opstår der en bred vifte af såvel grundvidenskabelige som anvendelsesorienterede forskningsbehov, som kun kan adresseres gennem en målrettet forskningsindsats, der går på tværs af alle videnskabelige områder.
Digitalisering af alle samfundsmæssige arenaer stiller grundlæggende spørgsmål om værdier, kulturel og social sammenhængskraft. Det aktuelle spørgsmål om overvågning/sikkerhed er en udmærket illustration af, hvordan grundlæggende humanistiske spørgsmål reaktualiseres i lyset af digitalisering. Samtidig transformeres human- og samfundsvidenskabernes metoder og empiriske genstand. Eksempler er det danske sprogs bevarelse og udvikling i en digitalt medieret verden, historiske arkiver, kulturarv.
De nye datadrevne informationsteknologier har produceret nye medier og nye markeder. Men der mangler opdateret viden om de nye brugere, som disse medier og markeder producerer. Ligeledes mangler der forståelse for, hvordan de enorme datamængder, som informationsteknologierne producerer, kan undersøges og hvordan man stiller de spørgsmål, som man ønsker at få besvaret. Afslutningsvist stiller de nye teknologier nye krav til indhold og løsning, der passer brugerne.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er i realiteten behov for en dobbelt forskningsindsats. På den ene side er der behov for et øget samarbejde mellem de tekniske og de samfunds- og kulturviden-skabelige discipliner med henblik på at skabe en tilstrækkelig forståelse af digitali-seringens gennemtrængning af samfundslivet på alle niveauer, og hermed skabe mulighed for at arbejde frem mod gennemtænkte og innovative løsninger. Og på den anden side er der behov for en grundvidenskabelig forståelse af de sociale og kulturelle former, der bliver til i takt med udrulningen af digitale infrastrukturer.
5. Danske forudsætninger
Danmark er allerede langt fremme internationalt ift. at forstå digitalisering som en ny form for social infrastruktur. For det første er det danske samfund et af de mest gennemdigitaliserede i verden. For det andet har vi de seneste år set en hastig ud-vikling af nye forskningsdagsordener indenfor de humanistiske og samfundsviden-skabelige fagområder, der dels undersøger digitalisering som grundvilkår for sam-funds- og kulturlivet og dels udvikler nye metoder til at komme på begrebslig og empirisk omgang med de mange nye måder, hvorpå digitalisering forandrer vores dagligdag, vores organisationer og samfundsmæssige institutioner.
6. Mål, effekt og perspektiver
Det vil være afgørende for velfærdssamfundets udvikling i årene fremover at have et højt vidensniveau hvad angår sammenhængen mellem den tekniske infrastruk-tur og den sociale infrastruktur. Samtidig vil en sådan viden kunne bidrage til at sikre en tilpas robust baggrund for at sikre innovation og fremsynede løsninger i takt med at digitaliseringens grænser flytter sig stadig længere ud i organiseringen af samfundet.
7. Kontaktperson
Professor Frederik Tygstrup,
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
Tlf: 35 32 82 07
E-mail: frederik@hum.ku.dk