1. Resumé
Den moderne verdens geografi er i stigende omfang karakteriseret ved strømme: strømme af mennesker, ideer, varer, kapital, teknologi og billeder. De samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der følger hermed, er en af det 21. århundredes vigtigste udfordringer, og der er behov for en stærk dansk og europæisk forskningsindsats for at forstå omfanget af disse processer og bidrage til at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Migration er et globalt fænomen, der følger forandringer i verdens geopolitiske forhold, både langsomme forandringer og mere pludselige opbrud. Samtidig er migration er også indlejret i andre processer: teknologiske, kulturelle og økonomiske. Afstande formindskes, verdens befolkning vokser, økonomisk ulighed øges på lokalt, regionalt, og globalt plan, klimaforandringer eskalerer, kommunikations- og informationsmængderne accelererer. Der er således mange årsager til, at de omfangsrige strømme af migranter verden over er blevet en af de mest presserende udfordringer i det 21. århundrede. Det gælder også for det danske velfærdssamfund, hvor flygtningestrømme har skubbet spørgsmål om integration, kulturmøder, liberale rettigheder og demokratiske værdifællesskaber helt frem på den politiske dagsorden.
De aktuelle flygtningestrømme ind i Europa og Danmark er umiddelbart forårsaget af krige og naturkatastrofer, politisk forfølgelse og økonomisk ulighed. Udfordringerne er ikke lokale, men må ses i et transnationalt perspektiv. Substantielle løsningsforslag involverer ofte internationalt samarbejde. Samtidig er mobilitet og migration også evident i andre sammenhænge. Den danske og vestlige middelklasse og elite er blevet ekstremt mobil, hvilket ikke bare udmønter sig i turisme og udenlandsrejser, men også som en mobil arbejdsstyrke af vidensarbejdere, der overskrider nationale grænser i uddannelsesvalg og jobsøgning.
Migration kan være en destabiliserende kraft, der både skaber udfordringer og muligheder. Under alle omstændigheder er det afgørende, at tilgangen til migranter bygger på en forståelse af den kompleksitet, der ligger bag grænseoverskridende mobilitet og som karakteriserer det felt, migranter bevæger sig ind i. Bevægelsens forudsætninger og kontekster overskrider en traditionel opdeling i geografiske rum såsom dansk, nordisk, europæisk, transatlantisk, globalt. Det er nødvendigt at se, hvordan disse rum forbinder sig med hinanden, og hvordan skalaerne er integreret. Samtidig fletter migrationsudfordringer strukturelle niveauer sammen, sådan at de kulturelle, religiøse, etniske, og kønsmæssige forhold kobler sig sammen med økonomiske, klimatiske og teknologiske.
Som eksempler på centrale samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med migration kan nævnes;
- Integration af flygtninge og migranter på det danske arbejdsmarked og i det danske uddannelsessystem.
- Sikkerhedspolitiske strategier og internationalt samarbejde i relation til radikalisering i de vestlige lande.
- Opbygning af solide samfundsmæssige værdifællesskaber og opbygning af inkluderende institutioner i civilsamfundet i et flerkulturelt samfund.
- Håndtering af illegalitet og illegalisering blandet migranter uden legal opholdstilladelse.
- Udligning af destruktive skel i form af identitetsmæssig eller religiøs polarisering.
3. Forskningsbehov
For at kunne forstå og håndtere de udfordringer, migration forårsager, er det nødvendigt med en forskningsmæssig indsats, der kan opbygge solide politiske og kulturelle kompetencer i Danmark.
Udfordringer i forbindelse med migration er ikke nye, selvom de i et vist omfang har skiftet karakter og tyngde i det 21. århundrede. Der er behov for en mere evidensbaseret tilgang til udfordringerne ved migration dels i forhold til et komparativt perspektiv, der kan afklare særlige forhold i det danske velfærdssamfund, og trække på sammenlignelige problematikker og praksisser i andre lande. Dels også i forhold til historiske perspektiver. Der er både i Danmark, Norden og Europa stor erfaring med migration og integration, ikke bare over de seneste årtier, men op gennem hele den moderne historie. Også den ældre historie og forhistoriske perioder var præget af folkevandringer og kan bidrage med vigtige pointer om motiver og konsekvenser af migration.
Grundlæggende må migration og flygtningestrømme opfattes gennem forskellige men sammenhængende skalaer – lokale, nationale, regionale og globale. Der er behov for en forskningsindsats som kan skelne analytisk men samtidig integrere processer i disse rumlige sammenhænge. At anlægge forskningsproblematikker, der tænker ud over den danske kontekst, vil også kunne styrke internationaliseringen af dansk migrationsforskning.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Udmøntningen af forskning bør styrke samarbejdet mellem forskere og professionelle såvel som civile aktører der arbejder med migration. Migrationsforskningen bør desuden være baseret på internationalt samarbejde med væsentlige forskningsmiljøer i udlandet både med henblik på kompetenceopbygning, komparation og koordinering af forskningsindsatsen. Endelig bør udmøntningen prioritere en tværfaglig tilgang med henblik på at løfte den danske kompetence i migrationshåndtering, Migrationers særligt komplekse sammenkobling af niveauer skal kunne afspejles i forskningsdesign.
5. Danske forudsætninger
Danmark har gode forudsætninger for at opbygge et stærkt migrationsforskningsmiljø. Der findes allerede et Center for Advanced Migration studies på Københavns Universitet, hvor der arbejdes tværfagligt indenfor området. Også på AU, AAU, CBS, RUC, DIIS, SFI og Forsvarsakademiet findes stor ekspertise inden for migrationsforskningen, hvor humanistiske problemstillinger omkring kultur, kommunikation, identitet og sikkerhed undersøges.
6. Mål, effekt og perspektiver
Fordelene ved at opbygge politiske og kulturelle kompetencer gennem velunderbygget viden om migration er oplagte. Mange antagelser og beslutninger beror ikke på forskningsbaseret viden, og er derfor enten uden den ønskede effekt eller skaber uhensigtsmæssige polariseringer
7. Kontaktperson
Lektor Dorthe Gert Simonsen,
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
Tlf: 51 29 93 79
E-mail: dgert@hum.ku.dk